Sidder her og er lidt fortabt og håber på en masse gode råd herinde hos jer. Min kæreste har i de år vi har været sammen haft en slags humør svingninger hans følelser og humør er så uforudsigelige, vi kan have en lang god perioder hvor han vil være hjemme og familie hygge og er så kærlig, og så lige pludselig går han og virker ked og hænger men vil ikke snakke før jeg for tvunget ud af ham at han føler jeg spærre ham inde og han har brug for afstand fra os. I denne periode er der så mange skænderier. Vi har flere gange inden jeg blev gravid været ved og gå fra hinanden, men det hele blev bedre da jeg ventede mig (planlagt barn) indtil en måned ca inden jeg fødte gik han lige ind i den sorte zone igen. Jeg fødte så for lige omkring 1 år siden og der har det hele egentlig været godt selvfølgelig er der lige lidt en gang imellem men det er ikke der ude hvor jeg frygtede for vores forhold. Nå men nu har han lige haft juleferei og derved rendt op og ned af os i en uges tid og været syg og det ene og det andet, men som trøst for at han ynglings dag om året (nytår), blev anderledes pga den lille fik han sin fætter på besøg den 27-01 jan.
I løbet af ferien har han kune gå fra og være glad og kærlig til sur og stædig. Og idag kunne jeg så se på ham at han hang og var stille, han blev ved med og sige der ikke var noget, men jeg blev ved og til sidst fik jeg ud af ham, og han sagde ord ret 'jeg er bare begyndt og have en masse dumme tanker om alt muligt, bl.a. og gå fra dig', lige der brød jeg sammen hvor han skyndte sig og trøste og sige at det vil han selvfølgelig ikke, det er bare nogle tanker han for, han elsker os og vil være sammen for altid. Men han har det svært og har brug for og komme lid ud, så vi aftalte at han skulle tage ud og lave lidt på bilen nogle timer.
Jeg ringede til lægen for ham og fik tid til en snak om depression, inden min fødsel havde han været ved lægen og fået afvide at der nok var noget på vej, men han skulle bare løbe hver dag så skulle det nok gå, men det er så nemmere sagt end gjort. Men nu venter vi på det bliver fredag så vi kan finde en løsning hos lægen, for jeg har selv en dep. og jeg tror at der er noget der lurer inde i ham som sringer frem af og til.
Nu håber jeg så at han kan/vil og er stærk nok til og tae kampen med mig og komme godt igennem det og stadig have vores forhold i god behold. Vil ikke miste manden i mit liv, jeg vil gøre alt for vores forhold. Nu sidder jeg så og tænker hvor lang proces det egentlig bliver hvis det er en depression han har, og hvad jeg gør og stiller op i den tid før han for det bedre..
Håber ikke det blev alt for rodet, og så håber jeg stærkt på en masse gode råd. 
Anmeld
