Søger gode råd

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig...
Min søn har siden han var ½år haft en sove bamse, han fik den i julegave af sine oldeforældre og det var kærlighed ved første blik og han har sovet med den lige siden året efter købte vi et par stykker mere for den var temlig slit den han havde, vi har sagtens kunne vaske den heldigvis, problemet var bare den var med i en rode kasse til kalenderkaver og vores værste maridt de blev ikke solgt i år og vi kan ikke længe få dem De bamser vi har tilbage nu er så slidt at de ikke længere kan sygs sammen, og han kan bare ikke undvære den.
Personligt mener jeg at han selvfølgelig skulle have lov til og have en sovebamse hvis det giver ham trykhed. men han har suttet alle snuderne i stykker og jeg ved bare ikke længere hvad jeg skal gøre
Skal vi evt prøve og tage den fra ham og se om vi kan finde en erstratning (har haft købt en der mindede lidt om den men den havde ikke interasse)
Eller skal vi bare lade ham beholde den til den er så meget i stykker at han muligvis selv smider den ud (Min kæreste og jeg er lidt ueninge angående den bamse) så vi håber på nogle gode råd

Jeg tænker lidt, hvad kan det gøre han har en slidt, "udsuttet" sovedyr som gør han kan slappe af og finde tryghed inden han ska sove?? 

Umildbart vil jeg da syntes det ville være synd at tage den fra ham... 

Jeg vil også sige det er synd at tage den fra ham. Min datter har også en bamse som er både slidt og grim, men jeg nænner ikke at tage den fra hende (og hun er 4). Hun har også en ny liggende men den går ikke an, det er dukkernes sovebamse.

Jeg havde min bamse fra jeg var ca 1 år til jeg mødte min mand.... så syntes jeg ligesom at det var på tide 

Marita skriver:

Jeg havde min bamse fra jeg var ca 1 år til jeg mødte min mand.... så syntes jeg ligesom at det var på tide 

Skal siges, at dens hals var 1 cm tyk, den manglede en arm, den var fuldstændig pelset (nada tilbage af den oprindelige pels), dens ene øre var syet på forkert, så det vendte omvendt, den havde store huller på øre og på ben, men jeg æææææælskede den. Kan stadig huske følelsen af min Nina!

jeg synes også det er synd... begge familier bliver ved med og spørge hvornår han skal vendes af med den og samligner den med en sut... jeg har sagt til dem at det overhovedet ikke kan samlignes... er bare ved og være træt af og hører på dem, men han får lov og beholde den til han ikke vil selv mere så må jeg bare blive ved med og lappe den

Hvad er der nu galt i at have en bamse, så længe man ønsker det? (henviser til din families kommentar). Jeg sov selv med bamse til jeg var meget gammel (er for flov til at skrive den faktiske alder ). så lad ham have den, og måske når den er helt slidt op, vil han kaste sin kærlighed over en ny bamse

Jeg har stadig mit elskede æsel Peppi på en hylde i skabet. Han er 48 år.
Pelsen er slidt af ham, hans hale er blevet erstattet de første 5 gange (lavet af ståltråd med garn viklet omkring) Hans ører er også blevet syet på adskillige gange, han kan ikke stå op, dertil er hans ben blevet for skæve og svage. Der var engang hvor han var gråblå og hvid, nu er han vel nærmest nussetgrå.
Der er lidt huller i ham, så man kan se halmen, han er stoppet ud med, men han er MIN Peppi og vil altid være det, og når jeg støder på ham, så får han et kys på mulen, for han var i mange, mange år min sengekammerat og følgesvend, den jeg puttede næsen ind i når jeg skulle sove, den der tog imod mine tårer, når jeg var ked, og den, der uden at sladre, lyttede til alle mine små hemmeligheder.
Han er aldrig blevet vasket rigtigt, kun tørret forsigtigt af, for med halm som fyld, kan det slet ikke lade sig gøre, han ville bare rådne op inden i.
Han lugter støvet og museumsagtig, men det er hans private lugt, og jeg elsker stadig hver milimeter af ham.

At have et sovedyr kan give en den stærkeste klippe i en omtumlet verden, og jeg tror det er vigtigt, at man lader sine børn beholde sit sovedyr, så længe som det betyder noget for dem.

Kærligst
Sussie