ved 4 måneder ligger der et appetit spræng, det er meget naturligt, det er for at han ved at sutte hos dig kan øge mælkeproduktionen, synes du skal kigge på ammenets side:
http://ammenet.dk/wiki/appetitspringcopy/paste:
Appetitspring kaldes også sultspring og beskriver, hvordan baby i en periode efterspørger mere amning med det formål at sætte mælkeproduktionen op.
I takt med at baby bliver ældre, vokser behovet for modermælk. Dette sker typisk i ryk. Generelt kan man se appetitspring omkring 3 uger, 6 uger, 3 måneder og 6 måneder (1). Nogle oplever derudover også appetitspring omkring 7-10 dage og 4 måneder (2). Mødre der ammer længere, kan opleve appetitspring flere gange efter 6 måneders alderen.
Disse appetitspring kan være foruroligende for mødre, som ikke kender til dem, idet de kan komme til at føle, at amningen er ved at gå i vasken, eller at der er noget galt med deres mælk. Det er dog helt normalt og ønskværdigt, at baby øger efterspørgslen til brystet, når der er behov for mere mælk.
Sådan dannes mere mælk
Når der fjernes mælk fra brystet, dannes der ny. Jo hyppigere det fjernes, jo mere mælk dannes der. Ved appetitspring er det således uhyre vigtigt, at man ikke begrænser babys adgang til brystet, idet det vil forhindre produktionen i at stige. Hyppig amning døgnet rundt i så lang tid, som baby vil sutte, vil i løbet af få dage få produktionen til at stige til den mængde, som det lille barn har behov for. Se også for lidt mælk.
Når mødre føler, at de ikke kan mætte baby mere
Ofte høres om mødre, der dropper amningen med en følelse af, at de ikke kunne mætte deres barn længere, eller introducerer fast føde før de anbefalede 6 måneder, fordi de ikke føler at deres mælk alene er nok til barnet. Det er dog uhyre sjældent, at et barn væsentligt under 6 måneder er fysisk klar til at indtage fast føde.
Et spædbarn er født med hvad man kalder en åben tarm (3). Det betyder, at store partikler kan passere gennem huller i tarmen direkte ud i blodbanerne. Dette er en stor fordel, for det tillader de mange gode bestanddele af modermælken at blive udnyttet i fuldt omfang, bl.a. immunstoffer så barnets umodne immunforsvar får hjælp af morens. Men den åbne tarm giver også både store partikler fra maden (hvilket kan give allergi) og bakterier uhindret adgang. Den åbne tarm er også mere skrøbelig og kan rives i stykker af svært fordøjelig mad. Først omkring 6 måneder er babys tarm klar til at modtage andet end den modermælk, som er specifikt sammensat til optimalt næringsoptag. Tarmen kan derfor beskadiges af indtag af fast føde før tid, hvilket blandt andet er grunden til, at man ser flere tilfælde af fødevareallergi hos børn, der får tidligt fast føde (3). Læs mere om introduktion til fast føde, samt fuldamning.
Der er heller ingen videnskabelige undersøgelser, der påviser sammenhæng mellem tidlig introduktion af fast føde/brug af vælling og længere sammenhængende stræk af søvn. Nogle børn sover tungt, når deres maver er på overarbejde med fast føde, mens andre ikke gør (4).
