2 år og slet ikke til at kende..?

Vores lille dreng på 2 år har den sidste uges tid pludselig været meget pylleret, og skal have hjælp/opmærksom hele tiden. Hele hans verden bryder sammen over ingenting.

Det kom nærmest "overnight", og den første dag, var han helt utrøstelig om eftermiddagen og aftenen. Derefter gik det lidt over i at han virker frustret og bare har det rigtig svært, men han bliver stadig meget nemt ked af det.

Har talt med pædagogerne i vuggestuen, som har bemærket det samme, og de fortæller også at han kræver rigtig meget opmærksomhed fra dem. Rent fysisk savler han lige pludselig igen (til trods for at han har alle tænder).

Han er enebarn, og får meget opmærksomhed. Vi er dog herhjemme blevet enige om at vi skal blive bedre til at lade ham lege lidt alene, og selv prøve at lade ham klare hans små "problemer" med legetøj m.m. alene først,

Har I prøvet noget lign med jeres børn?

årgh ha....

ikke for at male fanden på væggen, men alle mine instinkter(staves) i mig siger at han har været udsat for en eller anden form for overgreb,.....

det kan bare sætte så mange børn tilbage psykisk og han vil søge jer..

desværre er han ikke gammel nok til at fortælle noget eller hvordan er han sproglig?

Ærligt så tvivler jeg meget meget på at han har været udsat for et overgreb..

Han er rigtig god sproglig, men formår endnu ikke at sætte ord på hvorfor han er ked af det. Kan dog sagtens sætte ord på det hvis han har ondt rent fysisk.

Jeg tror det er meget normalt, har også en dreng er sådan lige for tiden Det er noget med deres udvikling at gøre, deres verden er lige pludselig blevet meget større og uoverskuelig. Der skal i hvert fald ingenting til før min dreng bryder sammen.

mvh anja

Jeg tror det er meget normalt, har også en dreng er sådan lige for tiden Det er noget med deres udvikling at gøre, deres verden er lige pludselig blevet meget større og uoverskuelig. Der skal i hvert fald ingenting til før min dreng bryder sammen.

mvh anja

Ja - min første tanke var også udviklingskrise. Synes bare at en uges tid er lang tid - og så kan man jo ikke lade være med at begynde at gøre sig nogle tanker om hvad det er der sker. Han kan nærmest slet ikke finde ud af noget selv uden at han bliver frustreret og råber på vores (specielt min) hjælp.

Når han før har taget et såkaldt "tigerspring" har det slet ikke varet så lang tid synes jeg

Anonym skriver:

Ja - min første tanke var også udviklingskrise. Synes bare at en uges tid er lang tid - og så kan man jo ikke lade være med at begynde at gøre sig nogle tanker om hvad det er der sker. Han kan nærmest slet ikke finde ud af noget selv uden at han bliver frustreret og råber på vores (specielt min) hjælp.

Når han før har taget et såkaldt "tigerspring" har det slet ikke varet så lang tid synes jeg

Jeg har lige kigget inde på netsundhedsplerske.dk og der står noget med at det er selvstændighedsfacen(trodsalderen) der er i fuld gang og at det kan fortsætte i 1½ år(puh, det bliver også hårdt for mig)

Det er simpelthen nogle fysiologiske ting der sker i mellemhjernen og han kan ikke gøre for at han reagerer sådan.

Vores søn, som lige er fyldt to, har også lige været gennem sådaeperiodiseret, han kunne ingen ting selv og han var meget utilfreds og opmærksomhedskrævende, jeg snakkedeDDR's hans dagplejer som mente han måske bare havde brug for en fridag, så vi tog et par fridage i sidste uge og nu er det hele fint igen. Så måske ferien hjælper på det :-)

Synes bare når jeg har læst om trodsalderen at det mere handler om at de vil selv, og kan blive rasende over et nej og kan finde på at smide sig på gulvet af raseri.

Vi har den lidt med at kan konstant vil have nyt mad (knækbrød, bolle m.m.) så snart han bare har taget 3 bidder af det han får. Og så er der krise når han ikke får det som han vil have det... - Og der kan jeg tydeligt se at det må være trodsalder.

Men det er jo nok det - men puh, synes det holder hårdt!

Tager en fri dag med ham i morgen. Overvejede faktisk kort (tør næsten ikke indrømme det) - at sende ham afsted i vuggestue lidt alligevel, da han er så hård at have hjemme. Til trods for at jeg godt ved at det jo er ham og ikke mig der har det hårdest ligenu...

Men måske han også bare trænger til lidt fri - han må komme med på julegave indkøb så

Min er også PRÆCIS sådan! Det er noget der går over igen, hvornår kan jeg ikke fortælle dig.. vi har været igang i ca 3 uger nu, still going

Jeg vil ikke give min søn en fridag fra vuggestuen, for han elsker at være derovre! Den første uge savlede han også EKSTREMT(!!!!) Og pædagogerne fortalte mig også hvordan han var (præcis som din søn!)
Det er fint nok nu i vuggestuen, men hjemme er han stadig heeelt vildt ressource-krævende, men jeg kan heldigvis godt overleve

Mit råd til dig er; LAD VÆRE med at tage ham med på juleshopping, det bliver et helvede! Kun de første 10-15 min MAX vil være sjove, og så vil du fortryde Har selv været der!

Knus