Anonym skriver:
Havde sådan glædet mig til at komme på selvvalgt studie, hvor folk gik op i deres arbejde og studie, brændte for det og var interesseret i det de laver.. Det er stikmodsat.. Vi sidder 5 ud af 30 og har lavet lektier .. Diskussionerne som skulle havde været mange og lærerige er der nærmest ikke fordi folk ikke har læst.. Føler man bliver pisset på, når man har siddet og lavet 4 timers lektier, hvor man kunne havde været sammen med sine børn, og de andre fra studiegruppen kommer med gule posters med deres såkaldte "noter" på.. Orker ikke engang at skifte studiegruppe, for er overbevidst om den ikke kan blive meget bedre.. Det er så træls, at gå på sit drømmestudie, men ikke at kunne mærke nogle gejst eller gnist fra andre. Jeg synes det er en af Danmarks vigtigste uddannelser, da det er os der skal uddanne jeres børn, vise interesse for at læse, give læselyst, skrivelyst m.m.. Men det er der åbenbart ikke enighed i.. Jeg overvejer at skifte til Uni, men det er jo ikke drømmen. Lærersemi har bare skuffet mig enormt.. Ikke teorierne, teksterne, men mine klassekamerater..
Det er simpelthen for ringe - og virkelig trist. Jeg var meget glad for at gå på seminariet (Silkeborg) og blev udfordret fagligt både af underviserne og mine medstuderende - men det er også 14 år siden, jeg blev færdig, og tingene har tilsyneladende ændret sig markant.
Jeg har efterhånden fået indtryk af, at man i hvert fald i min kommune bruger læreruddannelsen som et sted at placere yngre mennesker med problemer på. Som praktiklærer har jeg bl.a. mødt en lærerstuderende med social fobi - hun fik angstanfald i større forsamlinger, og det er jo ikke udpræget bæredygtigt for en lærer, men hendes sagsbehandler havde sagt, det var en god og rummelig uddannelsesplads... Jeg har også haft praktikanter, der meldte sig syge i dagevis, men som eleverne (jeg har de store) mødte i byen fredag aften.
HELDIGVIS er der jo også dygtige, målrettede og ambitiøse lærerstuderende, og den gruppe tilhører du tydeligvis. I dit sted ville jeg bide tænderne sammen og hænge i - du får verdens bedste job, når du engang bliver færdig - promise! Jeg har ALDRIG fortrudt mit valg af levevej og kunne ikke se mig selv lave andet.
Tror du ikke, at fårene efterhånden bliver skilt fra bukkene? Man kan vel ikke gå på seminariet i fire år uden at engagere sig - og selv oplevede jeg, at nogle af mine medstuderende modnedes med tiden.
