Ciss skriver:
Den diskution kender jeg! Mine forældrer har den stadig....
Da jeg var lille havde vi det også rigtig koldt i huset. Vi gik og frøs alle sammen - bortset fra min far, som åbenbart ikke mærkede noget. Min mor var slet ikke enig i den politik. Når det var som værst, satte hun varmen på alligevel, hvis han ikke var hjemme, for hun syntes, at det var for galt, at vi alle skulle fryse, fordi han havde et princip.
Med årene er fronterne blevet noget mere bløde i kanterne, så nu accepterer han, at hun skruer op, hvis hun fryser. Heldigvis.
Det er selvfølgelig dejligt at spare penge, men hvis man har en lille størrelse, som skal kravle rundt på gulvet, så nytter det ikke, at der er 12 grader....
Det er hamrende irriterende, at han ikke ser og vægtlægger, at tingene skal være i orden omkring ham. Jeg tror bare, at du er nødt til at snakke med ham igen og igen, indtil han faktisk forstår, at det er vigtigt for dig.
for at I finder nogen gode løsninger, så du også kan trives der.
Forresten er der vel ikke noget galt med folk, som trives i lejlighed?
Jeg har altid snakket om at jeg gerne ville i hus, og det var mig som bare ville flytte ud i det her. Og tror det var derfor han skrev det med lejligheden.
Vi kørte en tur og fik en god snak, som virkelig hjalp. Han havde undret sig over mit humør det sidste stykke tid. Det var meget skiftende og jeg blev ofte sur, og han forstod faktisk ikke hvorfor. Men det gør han nu. Han er rigtig ked af at jeg ikke er faldet til. Han spurgte dog om der var mulighed for at jeg ville falde til her. Sagde at det vidste jeg ikke. Synes bare siden vi flyttede ind at jeg var blevet mere trist, og jeg var bange for det kun blev værre. Samtidig føler jeg mig meget isoleret fordi jeg ikke har mennesker omkring mig, og jeg føler der er langt ind til byen. Og jeg er så bange for det kun blev værre når den lille kom. Men at jeg havde så dårlig samvittighed overfor ham, over at jeg ikke var tilfreds her, for det var jo mig der ville bo her. Det skulle jeg ikke have. Han var rigtig glad for at jeg sagde det til ham.
Han ville ønske jeg kunne falde til her, men han var villig til at flytte for at jeg kunne blive glad igen. Og det har jeg det også dårligt med for det er måske igen penge til indskud eller noget af indskuddet vi skal skaffe, og jeg vil ikke i banken og spørge efter dem. Men han sagde vi tager det til den tid.
Vi har faktisk fundet et andet hus. Større, nyistandsat og til samme pris. Dog er der brændeovn, men ham der har det har indstalleret varmepumpe som han bruger. Det er en arbejdskollega til kæresten som kender ham der har det. Nu tager kæresten en snak med kollegaen i morgen og får mere info og så ser vi. Og hvis det er kan vi få det til april. så vi har nogle måneder til at klaregøre det her.
Dog har jeg dårlig samvittighed overfor vores udlejer for de er simpelthen så søde, og vil gøre alt for os. Men er man ikke glad og kan falde til, så kan man ikke gøre ved det.
jeg får nok nogle løftede pegefingre af nogen i familien, for der var flere der spurgte om vi nu var sikre, men det må jeg tage med.