For et års tid siden kørte blandt andet politikken en række artikler hvor forskellige børnepsykologer redegjorde for at børn faktisk har bedst af bare at være hjemme de første 2 år af deres liv.
http://politiken.dk/debat/ECE1133357/smaa-boern-boer-blive-hjemme/
http://politiken.dk/debat/ECE1133292/de-foerste-par-aar-er-afgoerende/
Jeg er ret enig med artiklerne i at pasning af børn i de første 2 leveår, ikke handler om barnets tarv, men derimod om forældrenes - hvilket for mig er helt i orden. Der skal være plads til alle i familien, og ikke alle forældre har lyst til eller mulighed for at gå hjemme i 2 år. Jeg synes bare at man skal lade være med at undskylde det med at børn skal socialiseres osv - det kan de nemt blive uden at bruge hovedparten af en uge i en institution eller en DP.
Havde jeg været i TS sted, havde jeg nok ventet med vuggestuestart til 1. januar, og så ville der stadig være tid til en god lang indkøring.
Nu er valget bare truffet om at barnet skulle i pasning, og så må den næstbedste løsning for mig at se være korte dage i pasning og måske en del fridage. men uanset hvad så synes jeg ikke at svigermor er urimelig fordi hun tænker anderledes end TS - jeg synes egentlig at svigermor giver fin mening i denne her sag 
Anmeld