Årh jeg hader mig selv...

Sagen er den at jeg har en datter der bliver 5 om et par uger. Og hun er i selvstændighedsalderen og er MEGET stædig. Hvilket jeg desværre også er.. Det resulterer så i en masse diskutioner og skænderier. Og jeg hader mig selv når det sker. Jeg bure være den voksne og holde hovedet koldt.. Men hun ved bare lige hvilke knapper hun skal trykke på for at jeg mister tålmodigheden og hæver stemmen. Det gør det ikke bedre at hun til tider behandler mig som hendes tjener. Og hun brokker sig over rigtig mange ting. Så kan hun ikke lide maden, så kommer hun i tanke om en gammel diskution og kører videre i den osv.

Men jeg føler mig tit rigtig irriteret på hende.. Og jeg hader mig selv for det, for hun gør det jo ikke for at være træls overfor mig.. Og jeg ved bare ikke hvad F***** jeg skal stille op.. Det er en rigtig ond cirkel vi kører i lige for tiden. Hva skal jeg gøre for at undgå de her konflikter? Jeg tænker tit hun ville være bedre tjent uden mig og at hun ville have det bedre hos sin far. Årh jeg er så gal på mig selv 

min aller første tanke er om hun mangler grænser? er du helt fast overfor hende med hvad hun må og hvad hun ikke må?

børn i den alder søger forældrenes grænser, og ligger de ikke helt faste, så bliver børnene forvirrede og vil fortsat teste, for at finde ud af præcis hvor grænsen går.

det handler om at du med kærlighed og konsekvens, viser hende de regler du vil ha i jeres hjem. hun har brug for at du bestemmer, at du er den voksne, og ikke at hun altid kan debatere sig ud af problemerne.

selvfølelig skal din datter ha en form for medbestemmelse, men du må give hende simple valg, fx. om hun vil ha røde eller blå strømper på, og ikke store valg, som hvad vil du helst ha på af tøj idag (forstår du hvad jeg mener)

Du er uden tvivl en god mor!!!

Men gud hvor jeg husker den alder, det er 1½ år siden min datter var den alder. Og ville selv alt incll smørre madpakke, vælge tøj etc... You name it. Jeg magtede ikke at sætte grænser, og manden og jeg var absolut ikke enige om hvilke grænser der skulle være.

Det endte med at jeg opsøgte en privat skolepsykolog og havde en konsultation. Fik snakket tingene igennem, selvtilliden fik et boost, som den trængte til.

Hjemme aftalte manden og jeg 3 områder der skulle sættes ind på, og hvordan. Samme med datteren opstillede vi helt klare regler som vi skrev/tegnede for hende og hængte op - og tænk sig det virkede. Vi vidste på forhånd hvad reglerne skulle ende ud med, og vi skubbede/manipulerede hende den vej.

Der var regler om hvor man konkret måtte lege i huset

Hvad der sket hvis man råbte og skreg

Om hvordan putningen skulle være.

Nu hænger reglerne bag en kalender, og i tilfælde af tvivl kan vi lige hive den frem.

Men føj hvor jeg husker det

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en datter der bliver 5 om et par uger. Og hun er i selvstændighedsalderen og er MEGET stædig. Hvilket jeg desværre også er.. Det resulterer så i en masse diskutioner og skænderier. Og jeg hader mig selv når det sker. Jeg bure være den voksne og holde hovedet koldt.. Men hun ved bare lige hvilke knapper hun skal trykke på for at jeg mister tålmodigheden og hæver stemmen. Det gør det ikke bedre at hun til tider behandler mig som hendes tjener. Og hun brokker sig over rigtig mange ting. Så kan hun ikke lide maden, så kommer hun i tanke om en gammel diskution og kører videre i den osv.

Men jeg føler mig tit rigtig irriteret på hende.. Og jeg hader mig selv for det, for hun gør det jo ikke for at være træls overfor mig.. Og jeg ved bare ikke hvad F***** jeg skal stille op.. Det er en rigtig ond cirkel vi kører i lige for tiden. Hva skal jeg gøre for at undgå de her konflikter? Jeg tænker tit hun ville være bedre tjent uden mig og at hun ville have det bedre hos sin far. Årh jeg er så gal på mig selv 

Timeout og fasthed.

Skær igennem og sig at tingene ikke er til diskussion..slut, punktum og finale.

Hun er lige i den alder hvor næste oprør er i gang, og der må du være den voksne og vise hvor skabet står.

Kræv en respektfuld opførsel af hende, og send hende på værelset, hvis hun ikke er sød.
Lad være med at diskutere med hende.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en datter der bliver 5 om et par uger. Og hun er i selvstændighedsalderen og er MEGET stædig. Hvilket jeg desværre også er.. Det resulterer så i en masse diskutioner og skænderier. Og jeg hader mig selv når det sker. Jeg bure være den voksne og holde hovedet koldt.. Men hun ved bare lige hvilke knapper hun skal trykke på for at jeg mister tålmodigheden og hæver stemmen. Det gør det ikke bedre at hun til tider behandler mig som hendes tjener. Og hun brokker sig over rigtig mange ting. Så kan hun ikke lide maden, så kommer hun i tanke om en gammel diskution og kører videre i den osv.

Men jeg føler mig tit rigtig irriteret på hende.. Og jeg hader mig selv for det, for hun gør det jo ikke for at være træls overfor mig.. Og jeg ved bare ikke hvad F***** jeg skal stille op.. Det er en rigtig ond cirkel vi kører i lige for tiden. Hva skal jeg gøre for at undgå de her konflikter? Jeg tænker tit hun ville være bedre tjent uden mig og at hun ville have det bedre hos sin far. Årh jeg er så gal på mig selv 

Det er alderen.....

Min søn er lige fyldt fem og de sidste par måneder har været et helvede.

Det er blevet lidt bedre igen nu. Men det er stadig møg hårdt. Især det med at brokke sig.... brok brok brok - ingenting er godt nok og alting kan gøres til en diskution og et skænderi....

Jeg har ladet mig fortælle at det går over igen....

Så - fat mod - og hæng i uden at tabe hovedet. Hold på dine prinsipper og sæt grænserne. Vis hende at du elsker hende men ikke vil finde dig i hvad som helst..... og så vælg dine kampe. Du skal ikke sige nej - bare for at sige nej.....

Arranger nogle playdates for hende og får hende passet lidt mere end du ellers ville ha gjort. Ikke meget - men bare ås du selv får en lille pause af og til....

Årh puha tak for jeres svar! Sidder helt med en lille tåre i øjet over at høre det er ganske narutligt. Har følt mig som verdens dårligste mor, og har følt jeg hele tiden er efter hende.

I har helt ret i jeg skal blive bedre til at sætte grænser.. Jeg er lidt for god til at give mig nogle gange. Så må lige hive mig selv lidt i nakken og sige nej og holde fast i det. Igen mange tak skal i have