Anonym skriver:
Ja jeg har et barn med "x" vi har været sammen igennem 3 år og havde desværre ikke det bedste forhold tilsidst, kærligheden døde lidt ud, men vi fik aldrig snakket sammen. Jeg var så DUM at være ham utro nok mest fordi jeg trængte til nogen brkræftede mig. Jeg forlod så "x" og tog en haste siutation og flyttede til byen i lejlighed. Hvor jeg lånte penge af ham jeg var utro med til indskud. Jeg har så ikke været sammen med "y" i lang tid nu og jeg ELSKER stadig "x" uffattelig højt og vi snakker om finde sammen igen, men hader mig selv for ha været ham utro og hader mig selv for ha bragt os i den her siutation..
Hader bo her og savner bare "x" og fortryder inderligt jeg bare flyttede 
Hvordan kan jeg nogen sinde tilgive mig selv?? 
Det lyder sørme ikke rart.
Jeg synes nu roligt, du kan tilgive dig selv. Brug ikke energien på at tænke negativt om dig selv, det kommer der ingen løsning (eller noget som helst godt) ud af.
Du må gøre op med dig selv, om du virkelig er bange for Y. Tror du, han vil forsøge at gøre livet lidt surt for dig, hvis du går tilbage til x, eller tror du, han rent faktisk vil forvolde dig skade? Hvis du tror, han ER farlig, må du alliere dig med nogen, som kan hjælpe dig. Politiet fx.
I forhold til, at du skylder Y penge, så må det aldrig stå i vejen for din lykke. Lån penge i banken. Eller fortæl ham, at han kan få sine penge, når du får indskuddet tilbage ved flytning. Du må ikke tillade ham at bruge de penge som pressionsmiddel mod dig.
Kvind dig op. Tag ansvar. Og stop med at bebrejde dig selv.
No regrets og så fremad mod en lykkeligere tilværelse!
Stort kram herfra

Anmeld