Hej piger..
Jeg og min kæreste har levet sammen i 2 ½ år nu og han ved at jeg har et temperament som jeg har svært ved at styre.. Så jeg og ham har en aftale om at når jeg kan mærke at jeg får en dårlig start på dagen eller bare i det hele taget føler dagen er spild af tid og bare gerne vil være for mig selv.. Så skal han lade mig være ! Det er en klar aftale vi har sammen, og hvis ikke vi holder det bliver mit temperament helt ustyreligt - og det er jeg ikke flov over at sige..
Jeg går til psykolog med det problem jeg har med mit temperament og han siger det samme til min kæreste ; lad hende være til hun er faldet ned og kan snakke om tingene igen - ellers går der flere timer før hun falder ned igen (og han snakker af erfaring da han har oplevet mig i det stadie 'desværre'). Nå men... Ja jeg har en rigtig dårlig dag idag.. og jeg startede allerede dagen med at sige ; skat, jeg kan mærke at mit humør er meget svigende så jeg går lige ind på værelset i en lille halv time til en time ... også siger han okay skat og begynder sit sædvandelige : "nu har jeg lige stået og lavet mad til dig for ingenting, hvorfor er du så sur, hvorfor er du sådan en kælling altid, kæft hvor er du for meget, gå dig en tur sure spetakkel." Jeg prøver og ignorere de strofer han kommer med men nogen gange knækker den altså også flejner jeg helt ud ! - det som om at han gør det med vilje vær gang for at se hvor langt han kan gå med mig idag.. Nu sidder jeg på værelset og han bestiller ikke andet end at gå ind og ud fordi han lige skal spørge mig om noget, og kan bare mærke at min krop snart giver helt op !!
GIDER jo for faen ikke være sur på ham eller nogen.. Men synes han er så tarvelig at han bliver ved med at køre i tingene ! - selv når jeg er sur kalder jeg ham ingenting andet end siger til ham faktisk ret pænt at jeg er i dårligt humør - plzz lad mig være, skal nok komme til dig senere eller noget..
Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg får de udbrud, men jeg kæmper en brag kamp for ikke at flippe ud hver evig eneste dag.. Men han gør det ikke nemmere for mig.. overhovedet ikke !
er så træt af at han skal teste hvor langt han kan komme med mig, er træt af at han skal kalde mig kælling, so, sure spetakkel, idiot osv. Og kan mærke at jo mere og mere det her sker, jo mere og mere har jeg lyst til at slutte det !
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ! for jeg "får den hjælp jeg har behov for ved at gå til samtaler hos en psykolog" - men min kæreste samarbejder overhovedet ikke og gør det være og nærmest leger med mit humør !!
Nogen idéer ?? beklager hvis det er rodet ?
Anmeld
