Skal sove ude for første gang...

Det er sådan at vi skal have en hyggeaften med vores vennepar fredag  (imorgen) og vi har så lavet en aftale med Anders' mor om at Silas bliver passet hos hende og at han sover der... Da aftalen var i hus, var jeg ret glad faktisk... Vi skal have en aften for os selv og vi skal sove en HEL nat uden at blive vækket + vi kan sove længe... Silas er jo snart 8 mdr. men nu hvor vi kommer tættere og tættere på dagen begynder den der knude i maven ligeså stille at snige sig ind på mig...

"Hvad nu hvis der sker ham noget?" Hvad nu hvis han føler sig svigtet af mig?" "Hvad nu hvis jeg ikke kan klare at han ikke er hjemme?" "Hvad nu hvishan ikke er klar?" osv osv osv osv....

Iiih, det er jo vildt dumt af mig... Jeg har ikke sovet ordentligt i snart 8 mdr. og jeg vil virkelig gerne have en hyggeaften med vores venner, hvor jeg ikke skal tænke på hvad jeg indtar af alkoholiske drikkevare og jeg kan sove længe dagen efter.. Men jeg føler mig så skyldig at jeg føler et behov for at have en aleneaften og jeg føler at jeg gør noget forkert... Og mens jeg sidder og skriver det her føler jeg at knuden bliver større og mere insisterende...

Årh jeg ynker... Hvad siger i? Skal jeg slappe af og tage det som det kommer? Eller skal jeg blive hjemme og passe min lille guldklump?

Muhmi skriver:

Det er sådan at vi skal have en hyggeaften med vores vennepar fredag  (imorgen) og vi har så lavet en aftale med Anders' mor om at Silas bliver passet hos hende og at han sover der... Da aftalen var i hus, var jeg ret glad faktisk... Vi skal have en aften for os selv og vi skal sove en HEL nat uden at blive vækket + vi kan sove længe... Silas er jo snart 8 mdr. men nu hvor vi kommer tættere og tættere på dagen begynder den der knude i maven ligeså stille at snige sig ind på mig...

"Hvad nu hvis der sker ham noget?" Hvad nu hvis han føler sig svigtet af mig?" "Hvad nu hvis jeg ikke kan klare at han ikke er hjemme?" "Hvad nu hvishan ikke er klar?" osv osv osv osv....

Iiih, det er jo vildt dumt af mig... Jeg har ikke sovet ordentligt i snart 8 mdr. og jeg vil virkelig gerne have en hyggeaften med vores venner, hvor jeg ikke skal tænke på hvad jeg indtar af alkoholiske drikkevare og jeg kan sove længe dagen efter.. Men jeg føler mig så skyldig at jeg føler et behov for at have en aleneaften og jeg føler at jeg gør noget forkert... Og mens jeg sidder og skriver det her føler jeg at knuden bliver større og mere insisterende...

Årh jeg ynker... Hvad siger i? Skal jeg slappe af og tage det som det kommer? Eller skal jeg blive hjemme og passe min lille guldklump?

 

Jeg tror jeg ville have det ligesom dig Vi har allerede planlagt at Julia skal sove ude lige inden hun bliver 9 mdr, fordi vi skal fejre min fødselsdag. Og har det fint med det nu, men tror også jeg får en lille knude i maven, når vi kommer lidt tættere på

Men altså, hvis der sker ham noget eller du ikke kan lide han ikke er hjemme, jamen, så henter I ham vel bare?

Sidebemærkning, det midlertidig ødelægger vel din kur/nye livsstil? Eller hvordan klare du den?

Muhmi skriver:

Det er sådan at vi skal have en hyggeaften med vores vennepar fredag  (imorgen) og vi har så lavet en aftale med Anders' mor om at Silas bliver passet hos hende og at han sover der... Da aftalen var i hus, var jeg ret glad faktisk... Vi skal have en aften for os selv og vi skal sove en HEL nat uden at blive vækket + vi kan sove længe... Silas er jo snart 8 mdr. men nu hvor vi kommer tættere og tættere på dagen begynder den der knude i maven ligeså stille at snige sig ind på mig...

"Hvad nu hvis der sker ham noget?" Hvad nu hvis han føler sig svigtet af mig?" "Hvad nu hvis jeg ikke kan klare at han ikke er hjemme?" "Hvad nu hvishan ikke er klar?" osv osv osv osv....

Iiih, det er jo vildt dumt af mig... Jeg har ikke sovet ordentligt i snart 8 mdr. og jeg vil virkelig gerne have en hyggeaften med vores venner, hvor jeg ikke skal tænke på hvad jeg indtar af alkoholiske drikkevare og jeg kan sove længe dagen efter.. Men jeg føler mig så skyldig at jeg føler et behov for at have en aleneaften og jeg føler at jeg gør noget forkert... Og mens jeg sidder og skriver det her føler jeg at knuden bliver større og mere insisterende...

Årh jeg ynker... Hvad siger i? Skal jeg slappe af og tage det som det kommer? Eller skal jeg blive hjemme og passe min lille guldklump?

 

Lidt pudsigt, sad hos jordemoderen idag og læste en artikel i bladet "Vi forældre" om lige netop det at lade barnet passe for første gang. Ifølge artiklen er det ganske normalt at føle som du gør

De skrev at det er vigtigt at man og ikke mindst barnet er tryg ved den der skal passe og kender personen rigtig godt. Desuden opridsede de nogle "regler" man kunne lave med den der passer barnet, således at der er fuldstændig klare retningslinier for hvordan tingene bliver gjort, samt hvornår man gerne vil kontaktes.

Prøver lige om jeg kan finde et link til artiklen...

Venter min første, så har ikke selv erfaring på det område, syntes bare lige du skulle have det med

Muhmi skriver:

Det er sådan at vi skal have en hyggeaften med vores vennepar fredag  (imorgen) og vi har så lavet en aftale med Anders' mor om at Silas bliver passet hos hende og at han sover der... Da aftalen var i hus, var jeg ret glad faktisk... Vi skal have en aften for os selv og vi skal sove en HEL nat uden at blive vækket + vi kan sove længe... Silas er jo snart 8 mdr. men nu hvor vi kommer tættere og tættere på dagen begynder den der knude i maven ligeså stille at snige sig ind på mig...

"Hvad nu hvis der sker ham noget?" Hvad nu hvis han føler sig svigtet af mig?" "Hvad nu hvis jeg ikke kan klare at han ikke er hjemme?" "Hvad nu hvishan ikke er klar?" osv osv osv osv....

Iiih, det er jo vildt dumt af mig... Jeg har ikke sovet ordentligt i snart 8 mdr. og jeg vil virkelig gerne have en hyggeaften med vores venner, hvor jeg ikke skal tænke på hvad jeg indtar af alkoholiske drikkevare og jeg kan sove længe dagen efter.. Men jeg føler mig så skyldig at jeg føler et behov for at have en aleneaften og jeg føler at jeg gør noget forkert... Og mens jeg sidder og skriver det her føler jeg at knuden bliver større og mere insisterende...

Årh jeg ynker... Hvad siger i? Skal jeg slappe af og tage det som det kommer? Eller skal jeg blive hjemme og passe min lille guldklump?

 

Ja du ynker hihi  Pjat.. Det er svært første gang for dig, men Silas kommer sikkert bare til at hygge sig.. Så hvorfor gør I ikke også bare det

havde det på akkuret samme måde første gang min søn var ude og sove, kan stadig have det nu selvom han er 2, men tror bare du skal prøve og slappe af, og nyde det, du får hygget dig og får ladet op og det bliver jo skønt for jer og sove længe

Fandt et link til artiklen, hvis det har interesse

http://www.viforaeldre.dk/familieliv/den-gode-pasning/

LunaLykke skriver:

Jeg tror jeg ville have det ligesom dig Vi har allerede planlagt at Julia skal sove ude lige inden hun bliver 9 mdr, fordi vi skal fejre min fødselsdag. Og har det fint med det nu, men tror også jeg får en lille knude i maven, når vi kommer lidt tættere på

Men altså, hvis der sker ham noget eller du ikke kan lide han ikke er hjemme, jamen, så henter I ham vel bare?

Tja, du har ret, men han skal jo også lære at kunne sove ude, ellers får Anders og jeg jo ingen "fritid" Det er bare lidt svært at indrømme at man skal gøre det på den måde

Kofoed. skriver:

Sidebemærkning, det midlertidig ødelægger vel din kur/nye livsstil? Eller hvordan klare du den?

Det må jeg jo se på mandag

Rødhætte skriver:

Ja du ynker hihi  Pjat.. Det er svært første gang for dig, men Silas kommer sikkert bare til at hygge sig.. Så hvorfor gør I ikke også bare det

Du har ret... Han elsker at bruge tid med farmor og farmor elsker ham så meget, så selvfølgelig skal hun nok passe på ham og sørge for at han hygger sig

Man skal bare lige indstille sig på det tror jeg