Er fuldstændig på bar bund :-(

 

Daniella var syg for ca. 14 dag 3 uger siden der hostet hun, var så varm om natten at det var lige før man brændte sig på hende,ingen ting om dagen,dog ikke ret meget appetit, igen om aften tiltager hosten hun bliver mat, får feber, bliver pivet, vil i seng tidligt, vil ha os i nærheden hele tiden, sover dårligt klager over ondt i maven og nogle gange ondt i ryggen mm. Vi tog til vagtlægen, og der var ingen ting at mærke, vi tog til egen læge fordi hun en morgen skreg og skreg med ondt i maven der mistænke vi så hjemme fra om det evt. Kunne være psykisk vi fik hende undersøgt lægen fandt intet men evt. At hun var påvirket psykisk (hun var inde i en periode hvor hun var bange for alt,computer skærme, alle døre skulle være lukKet og har læst et eller andet sted at man skal tag børns angst alvorligt og seriøst og det troede vi vi gjorde ved at lukke dørene og dække skærmene til men vi fandt ud af vi egentligt bare bekræftet hende i at der var noget at være bange for, og dette var bestemt ikke vores hensigt) men vi får så ændret lidt på tingene herhjemme og tror vi har max. 2dage uden hun klager over ondt i maven, det kommer så lige så stille igen, og nu har hun præcis alle de samme symptomer forfra igen som for 14 dage 3uger siden, og vi aner ikke vores levende råd, skal vi kontakte lægen igen? er det noget alvorligt? kan/skal vi sende hende afsted i børnehave så hun ikke går glip af alt og så vi ikke river hende ud af en hverdage som hun elsker og hun vil jo gerne selv afsted eller skal vi holde hende hjemme? Og ja hvad skal vi snart tænke og tro? 

Knus

Jeg har ikke de vilde råd, men tænker at hun har bedst af at komme afsted i bh netop for at vise hende alt er ok
Er der ikke noget med at du venter dig?
Kan det måske ligge grund til en form for angst?
Jeg tror jeg ville snakke med lægen igen og høre om at få en henvisning til fx børnepsyk eller noget lignede så i ka. Få nogle redskaber til at hjælpe hende igennem disse svære perioder

Kæmpe knus

Puslingen skriver:

Jeg har ikke de vilde råd, men tænker at hun har bedst af at komme afsted i bh netop for at vise hende alt er ok
Er der ikke noget med at du venter dig?
Kan det måske ligge grund til en form for angst?
Jeg tror jeg ville snakke med lægen igen og høre om at få en henvisning til fx børnepsyk eller noget lignede så i ka. Få nogle redskaber til at hjælpe hende igennem disse svære perioder

Kæmpe knus

Mange tak for svar... Jeg har ikke på fornemmelsen at det Daniella fejler skyldes noget psykisk ikke længer og tror bestemt ikke at det skyldes at vi skal have en mere, vi mærker intet til jalousi og hun glæder sig, men skal selvfølgelig ikke kunne sige det med sikkerhed, men plejer at have en ret god fornemmelse af hende og dette er ikke min fornemmelse, og syntes måske også det er let at give det at vi skal have en lille ny skylden, tror der er mere i det men igen hvad? Det er oprettet et andet indlæg med nogle af de samme symptomer som daniella's hvortil jeg har svaret med ca. Det samme som der står i mit indlæg, hendes indlæg hedder feber ón/of

Jeg svare lige senere når jeg har lidt tid

Puslingen skriver:

Jeg svare lige senere når jeg har lidt tid

Bare iorden

4xGreve skriver:

Mange tak for svar... Jeg har ikke på fornemmelsen at det Daniella fejler skyldes noget psykisk ikke længer og tror bestemt ikke at det skyldes at vi skal have en mere, vi mærker intet til jalousi og hun glæder sig, men skal selvfølgelig ikke kunne sige det med sikkerhed, men plejer at have en ret god fornemmelse af hende og dette er ikke min fornemmelse, og syntes måske også det er let at give det at vi skal have en lille ny skylden, tror der er mere i det men igen hvad? Det er oprettet et andet indlæg med nogle af de samme symptomer som daniella's hvortil jeg har svaret med ca. Det samme som der står i mit indlæg, hendes indlæg hedder feber ón/of

Hmm jamen så er jeg lidt på bar bund, da min første tanke var at mavepinen og angsten skyldte at hun gik og tumlede med noget. Jeg ved fx med Charlie at når der er sket for meget omkring ham, han har fået overtrådt sine grænseer, så bliver han bange/angst i situationer som han ellers var blevet tryg ved.

Jeg selv havde problemer med mave smerter og feber on/off som bette og blev faktisk indlagt i en længere periode, men de fandt aldrig ud af hvad det var præcist, men mente det var psykisk.

Måske det kan være nogle fødevare gener som gør det?? Man bliver jo mere pylret hvis man har ondt i maven/sløj??

Har hun også angsten i bh??

Puslingen skriver:

Hmm jamen så er jeg lidt på bar bund, da min første tanke var at mavepinen og angsten skyldte at hun gik og tumlede med noget. Jeg ved fx med Charlie at når der er sket for meget omkring ham, han har fået overtrådt sine grænseer, så bliver han bange/angst i situationer som han ellers var blevet tryg ved.

Jeg selv havde problemer med mave smerter og feber on/off som bette og blev faktisk indlagt i en længere periode, men de fandt aldrig ud af hvad det var præcist, men mente det var psykisk.

Måske det kan være nogle fødevare gener som gør det?? Man bliver jo mere pylret hvis man har ondt i maven/sløj??

Har hun også angsten i bh??

Altså Daniella er jo et mere psykisk skrøbeligt barn, og hun er meget sanse sart, de har oplevet en gang hvor hun panikket helt nede i børnehaven pga. En lyd hun ikke kendte og ikke kunne placer... Herhjemme er hun meget obs på lyde osv. Hun snakker også i perioeder om at hun kan se noget og nogen som vi ikke kan men vi har fået at vide det skulle være normalt også høre hun ting vi ikke høre, hun lider meget under onde drømme. Og har brug for at hverdagen gerne er meget ensartet hvilket vi prøver at efterleve og forbereder hende godt hvis vi skal noget, men f.eks kan det på hende føles som et overgreb hvis du hæver stemmen af hende eller hvis folkklare kommeregen og rør hende inden hun er klar til det. 

Men mad os nu antag at det er psykisk hvad skal vi så gøre mere end det vi allerede gør, hele vores hjem og hverdag er jo bygget op omkring hende?

4xGreve skriver:

Altså Daniella er jo et mere psykisk skrøbeligt barn, og hun er meget sanse sart, de har oplevet en gang hvor hun panikket helt nede i børnehaven pga. En lyd hun ikke kendte og ikke kunne placer... Herhjemme er hun meget obs på lyde osv. Hun snakker også i perioeder om at hun kan se noget og nogen som vi ikke kan men vi har fået at vide det skulle være normalt også høre hun ting vi ikke høre, hun lider meget under onde drømme. Og har brug for at hverdagen gerne er meget ensartet hvilket vi prøver at efterleve og forbereder hende godt hvis vi skal noget, men f.eks kan det på hende føles som et overgreb hvis du hæver stemmen af hende eller hvis folkklare kommeregen og rør hende inden hun er klar til det. 

Men mad os nu antag at det er psykisk hvad skal vi så gøre mere end det vi allerede gør, hele vores hjem og hverdag er jo bygget op omkring hende?

Se det er jo straks svære at svare på da Charlie har nogen af de samme problemer, men herhjemme gør vi disse ting:

Charlie har sin "nus nus" Som er et babydynebtræk som han bruger til at finde tryghed med og så har han lov at spille musik, enten på min iphone eller hans ipod, hvis der så opstår en situationen hanhar det svært med tager han sin nus nus og mobilen/ipod og tænder for sin musik.
Har hun noget der gør hende tryg???
Ellers var det måske en ide at finde noget

Hvis han begynder at få sin angst, plejer jeg at sætte mig ned og gennemgå de sidst par dag og se hvad der er sket og hvad der eventuelt kan have triket det og så ellers i den periode være tæt på ham bruge mere tid på at putte og undgå de ting han har det svært med, det tager alt mellem 1 uge til 4 uger at få ham "normal" igen.

Nu er hun jo så gammel at i kan snakke lidt om tingene, så måske i kunne sætte jer ned og snakke med hende om, om der er noget hun går og tænker på, eller noget der gør hende ked.
Det er ikke en gang altid børn/voksne for den sags skyld er klar over at de går med noget som faktisk påvirker dem

For 1 måned siden begyndte Charlie at være enormt urolig og græde meget og i det hele taget hænge op af mig konstant, indtil jeg fandt ud af at det var fordi vi havde rykket rundt i soveværlset og det kunne han slet ikke magte, der var sket for meget jeg satte et par af tingene tilbage og lavede det i stedet som en glidene overgang, sådan at da han ar blevet tryk ved tæppet, rykkede jeg kasserne osv osv.

Hvad jeg mener er at måske det ikke er noget stort man lige kan sætte en finger på, fordi man ikke lige selv tænker på det kunne være et problem

Ved ikke om du kan bruge dette til noget, syntes det er lidt svært at formuler på skrift

Puslingen skriver:

Se det er jo straks svære at svare på da Charlie har nogen af de samme problemer, men herhjemme gør vi disse ting:

Charlie har sin "nus nus" Som er et babydynebtræk som han bruger til at finde tryghed med og så har han lov at spille musik, enten på min iphone eller hans ipod, hvis der så opstår en situationen hanhar det svært med tager han sin nus nus og mobilen/ipod og tænder for sin musik.
Har hun noget der gør hende tryg???
Ellers var det måske en ide at finde noget

Hvis han begynder at få sin angst, plejer jeg at sætte mig ned og gennemgå de sidst par dag og se hvad der er sket og hvad der eventuelt kan have triket det og så ellers i den periode være tæt på ham bruge mere tid på at putte og undgå de ting han har det svært med, det tager alt mellem 1 uge til 4 uger at få ham "normal" igen.

Nu er hun jo så gammel at i kan snakke lidt om tingene, så måske i kunne sætte jer ned og snakke med hende om, om der er noget hun går og tænker på, eller noget der gør hende ked.
Det er ikke en gang altid børn/voksne for den sags skyld er klar over at de går med noget som faktisk påvirker dem

For 1 måned siden begyndte Charlie at være enormt urolig og græde meget og i det hele taget hænge op af mig konstant, indtil jeg fandt ud af at det var fordi vi havde rykket rundt i soveværlset og det kunne han slet ikke magte, der var sket for meget jeg satte et par af tingene tilbage og lavede det i stedet som en glidene overgang, sådan at da han ar blevet tryk ved tæppet, rykkede jeg kasserne osv osv.

Hvad jeg mener er at måske det ikke er noget stort man lige kan sætte en finger på, fordi man ikke lige selv tænker på det kunne være et problem

Ved ikke om du kan bruge dette til noget, syntes det er lidt svært at formuler på skrift

må desværre indrømme vi allerede gør alle de ting og mange flere, og jo hun har sin kanin og sin sut også har vi en kugledyne, vi har også lige købte en ipad til hende (dog desværre på afbetaling) men spil, computer, film mm. gør hende tryg og rolig og gør hun kan lukke sig inde i sin egen verden når hun har brug for det og derfor mente vi det var det værd...

Vi bruger meget tid på at putte, hygge og nusse med hende og hun kommer ind i vores seng hver nat dette ser vi ikke som et problem men et trygheds behov.

Hver dag når vi henter i børnehaven snakker vi dagen igennem og vi er i tæt dialog med børnehaven...

men alle de ting du nævner gør vi og meget mere for det er jo ikke en ny siuation for os tværdigmod har det jo altid været sådan...

4xGreve skriver:

må desværre indrømme vi allerede gør alle de ting og mange flere, og jo hun har sin kanin og sin sut også har vi en kugledyne, vi har også lige købte en ipad til hende (dog desværre på afbetaling) men spil, computer, film mm. gør hende tryg og rolig og gør hun kan lukke sig inde i sin egen verden når hun har brug for det og derfor mente vi det var det værd...

Vi bruger meget tid på at putte, hygge og nusse med hende og hun kommer ind i vores seng hver nat dette ser vi ikke som et problem men et trygheds behov.

Hver dag når vi henter i børnehaven snakker vi dagen igennem og vi er i tæt dialog med børnehaven...

men alle de ting du nævner gør vi og meget mere for det er jo ikke en ny siuation for os tværdigmod har det jo altid været sådan...

Ja okay, så er jeg ved at være blank
Jeres liv lyder meget li vores
Men hatten af for at i gør så meget for jeres datter