I dag er der sket det mest fantastiske, og hvor er det ærgeligt det ikke er sket noget før.
Min skønne knap 3 årig har fået dræn i ørerne.
Vi skulle komme fastene kl 11.30. Maja var pjevst og utidig for hun var MEGET sulten.
Vi kom ind og hun blev lyttet til, og narkoselægen var meget tilfreds med det han kunne høre.
Det tog under et minut fra hun fik masken til hun sov. Vi gik ud og ventede i venteværelset. 5 minutter efter blev vi hentet igen, hun var helt færdig.
Hun vågnede efter 10 min. Og hun var rimeligt utilfreds ikke at måtte få noget at spise. Hun fik lidt chokoladeknapper i bilen hjem. Her fik hun så lidt at spise og drikke. Hun hvilede sig en halv time....
Og så gik hun ellers i gang. Farmand blev jaget rundt i huset i alverdens leg. Vi kunne ikke kende vores barn.
Vi synes jo at vi havde et super glad og tilpas barn... Vi tog fejl.
Nu har vi et glad og tilpas barn. Hun har snakket helt vildt i dag. Hendes sprog er bare så blomstrene, hun har sagt sætninger vi aldrig har hørt fra hende før. Det er bare helt vildt. Det er bare sket på så få timer...
Ørelægen sagde også at det var meget tiltrængt, og det kan vi godt se nu. De sidste måneder har hun kun vil ligge på sofaen om eftermiddagen og lave så lidt som ingenting...
For fanden hvor er jeg bare glad for at vi fik det gjort.
Mange hilsner
Henriette som har en lækkermus på knap 3
Anmeld