Tæt på mit barn

Jeg føler ikke jeg gør noget forkert. Men jeg synes ikke at mine grænser er så naturlige som de burde være. Har så svært ved at forklare det.

Nogen ligger det jo helt naturligt hvor grænserne er. Som om jeg ved dem med fornuften, men ikke helt inderst inde. Jeg lyder dum.

Du lyder bestemt ikke dum! Hvor skal du kende dine egne grænser fra, når du har lært at de ikke har nogen betydning søde du! Hvordan skal du så kunne sætte dem, når de er blevet overtrådt og forulempet...! Det er ikke dig den er gal med, det er den måde du har mistet din egenværdi fra nærmeste omsorgskreds. Det er den/dem der er noget galt med. De har forbrudt sig mod dig! Og det er dét, der er noget galt med. Du lider under det den dag idag hvor du selv er blevet mor, det har vidtrækkende følger og derfor bekymrer du dig om dit barns velbefindende fordi du kan se hvordan det har påvirket dig, det ER en omsorgsfuld mor der vil sit barn det bedste! Og GØR det bedste! Du kan godt, du vil godt, tag det første skridt og ændre fremtiden!

Hasselnødden skriver:

Du lyder bestemt ikke dum! Hvor skal du kende dine egne grænser fra, når du har lært at de ikke har nogen betydning søde du! Hvordan skal du så kunne sætte dem, når de er blevet overtrådt og forulempet...! Det er ikke dig den er gal med, det er den måde du har mistet din egenværdi fra nærmeste omsorgskreds. Det er den/dem der er noget galt med. De har forbrudt sig mod dig! Og det er dét, der er noget galt med. Du lider under det den dag idag hvor du selv er blevet mor, det har vidtrækkende følger og derfor bekymrer du dig om dit barns velbefindende fordi du kan se hvordan det har påvirket dig, det ER en omsorgsfuld mor der vil sit barn det bedste! Og GØR det bedste! Du kan godt, du vil godt, tag det første skridt og ændre fremtiden!

Ja du har ret.

Kan godt se det nu. For når de helt har fjernet mine grænser, så kommer de jo ikke bare af sig selv igen. Så er jeg nød til at få hjælp, så jeg kan finde ud af mig selv.

For jeg gør ikke noget forkert. Jeg er bare så forvirret indei

Anonym skriver:

Ja du har ret.

Kan godt se det nu. For når de helt har fjernet mine grænser, så kommer de jo ikke bare af sig selv igen. Så er jeg nød til at få hjælp, så jeg kan finde ud af mig selv.

For jeg gør ikke noget forkert. Jeg er bare så forvirret indei

Præcis, og det er det de prof. kan give dig redskaber til at bygge op igen, sten for sten. Verden blev ikke bygget på en dag. Men de kan undervejs bygge et solidt grundlag op for dig og dermed dit barn.  

Nu har jeg læst hele tråden og wow du lyder som en meget omsorgsfuld og kærlig person/mor. 

Jeg kan godt forstå at det er svært for dig at sætte grænser, når du ikke har lært det. Jeg er helt enig med de andre om at du skal printe alt det her ud og så til lægen... 

Der er INGEN som skal gå med det alene... 

Jeg har ikke andet end kærlighed tilovers for dig og jeg synes det er så flot at du skriver til os herinde, selvom du er ano... første skridt til at få det bedre er selverkendelse, som er så modigt... 

Jeg tror heller ikke du er alene, - tror at langt de fleste som er blevet misbrugt, har det mere eller mindre på samme måde alt efter omfang... Jeg kunne forestille mig at du kunne ende op i en støttegruppe med andre som har det på samme måde og derved skabe dig nogle rigtig stærke venskaber for livet 

p.s - synes du skal være meget sikker på at din kæreste er forstående før du snakker med ham. Proffe mennesker ville måske lige være det bedste i første omgang - tænker bare at hvis din kæreste tager det helt forkert, så mister du måske modet til at søge hjælp... eller... nej det ved jeg ikke, det var bare en tanke 

Knus

Stefanie / 1000Ben

1000Ben skriver:

Nu har jeg læst hele tråden og wow du lyder som en meget omsorgsfuld og kærlig person/mor. 

Jeg kan godt forstå at det er svært for dig at sætte grænser, når du ikke har lært det. Jeg er helt enig med de andre om at du skal printe alt det her ud og så til lægen... 

Der er INGEN som skal gå med det alene... 

Jeg har ikke andet end kærlighed tilovers for dig og jeg synes det er så flot at du skriver til os herinde, selvom du er ano... første skridt til at få det bedre er selverkendelse, som er så modigt... 

Jeg tror heller ikke du er alene, - tror at langt de fleste som er blevet misbrugt, har det mere eller mindre på samme måde alt efter omfang... Jeg kunne forestille mig at du kunne ende op i en støttegruppe med andre som har det på samme måde og derved skabe dig nogle rigtig stærke venskaber for livet 

p.s - synes du skal være meget sikker på at din kæreste er forstående før du snakker med ham. Proffe mennesker ville måske lige være det bedste i første omgang - tænker bare at hvis din kæreste tager det helt forkert, så mister du måske modet til at søge hjælp... eller... nej det ved jeg ikke, det var bare en tanke 

 

Knus

Stefanie / 1000Ben

Tusind tak

Jeg har også tænkt lidt det samme mht min kæreste. Men han ved godt lidt det der skete i min fortid. Jeg nævnte på et tidspunkt at jeg nogen gange havde svært ved at smørre vores søn. Han fortalte at da hans niecer var små havde han også svært ved at skifte og tørre osv. Ved godt det slet ikke er det samme, men tror måske jeg ville ha det bedre hvis jeg fortalte ham det. Kan mærke at det allerede har hjulpet at jeg har skrevet det herinde.

Det er som om at det på en måde giver mig lidt selvværd. At bare fordi folk forgreb sig på mig, så giver man det altså ikke videre. At jeg bare gerne vil ha hjælp til at give min søn omsorg. Uden at være flov og usikker

Anonym skriver:

Tusind tak

Jeg har også tænkt lidt det samme mht min kæreste. Men han ved godt lidt det der skete i min fortid. Jeg nævnte på et tidspunkt at jeg nogen gange havde svært ved at smørre vores søn. Han fortalte at da hans niecer var små havde han også svært ved at skifte og tørre osv. Ved godt det slet ikke er det samme, men tror måske jeg ville ha det bedre hvis jeg fortalte ham det. Kan mærke at det allerede har hjulpet at jeg har skrevet det herinde.

Det er som om at det på en måde giver mig lidt selvværd. At bare fordi folk forgreb sig på mig, så giver man det altså ikke videre. At jeg bare gerne vil ha hjælp til at give min søn omsorg. Uden at være flov og usikker

Jeg ville ønske at man kunne være ano herinde, så ville jeg fortælle dig nogle ting 

Jeg synes det er flot at du bringer det på banen og ja mht din kæreste, så er det kun din mavefornemmelse som kan guide til hvad du skal gøre 

Jeg håber at din læge giver dig alt den hjælp du har brug for og det er så flot at du er opmærksom på det hele... og du har INTET at være flov over for det er på ingen måde din skyld at du idag er mærket som du er. Du virker som en fantastisk mor som aldrig ville lade noget dårligt ske for din søn.... Det er en fantastisk kvalitet og det har du lært dig selv.... skide flot. 

Knus