Fandt dette digt i min mailboks. Ved ikke hvem der har skrevet det, men det bragte da et smil frem. 
Alt om computeren vil jeg gerne lære
til tider tænker jeg, hvor dum kan man være?
I drømme, de ukendte ord plager og rumsterer,
vågner jeg i utide, så begynder jeg at repetere.
Bliver man lidt småskør? jeg ved det ikke,
af at tænke på klikke og dobbeltklikke.
For min opvask kan jeg ikke annullere
og mine nullermænd vil ikke på slet reagere.
Når efterårstrætheden er ved at gøre mig skør
vil jeg gerne kunne klikke på start og kør,
når kroppen bliver større og rynkerne bliver fler'
så ville det være skønt at klikke på rediger.
Når jeg ser en kæmpe edderkop
jeg vil starte hjælpeprogrammet op,
og når nogen snakker, hvor jeg vil have ordet,
så vil jeg klikke afbryd på skrivebordet.
At scanne en mand ind, kunne være sjov,
og så regulere ham, efter mine behov,
og hvis han alligevel bliver et skvat,
så klikker jeg bare på søg og erstat.
Anmeld
