hvorfor kommer reagationen altid bagefter?

Hej piger

Er lige nød til at lufte ud herinde .. ellers tror jeg at bomben springer herhjemme uden varsel .. 

Da vi for 2 år siden fik vores søn blev han født med klumpfod .. hvilket han blev opereret for da han var 5½ mdr gammel .. Det tog utroligt hårdt på mig .. det var en uge med 10 timers søvn fordelt på 6 dage .. Noah lå og skreg det meste af tiden da de ikke kunne holde ham smerte fri før om fredagen (han blev opereret om tirsdagen) så det satte både forhold og tålmodigheden på prøve .. Men vi klarede det og da vi kom hjem var der mere ro på ..

For 7 uger siden var vi til kontrol med hans fod hvor de konstaterede at hans fod havde fået tilbage fald (den havde sat sig forkert igen) Så vi endte med i 5 uger at vi rendte på sygehuset 1 gang om ugen for at fyssen kunne arbejde med hans fod og de gav ham gips på for at holde foden som den skulle sidde.  Og så fik vi afvide at han så skulle ind og opereres igen da de igen skulle lave en akilde sene(staves) forlængelse. Den var han så inde og få lavet idag .. Jeg syntes at det er utroligt hvad min lille dreng skal igennem .. Men operationen gik super fint og han har et snit i foden på ca 3-4 cm .. så det er ikke så slemt som det første han fik lavet. Det kunne jeg da altid trøste mig med .. De hentede ham til operation kl 8.30 og kl 11 fik vi besked om at han var kommet på opvågnigen og vi måtte komme hen til ham. Da vi kom derned lå han og sov hende der passede ham fortalte så at han havde været svær at ligge drop på så han var blevet stukket mange gange .. Ja tak skæbne han var blevet stukket 7 gange .. 4 gange i hans fod 2 gange i hånden og 1 gang i håndledet .. puha .. Han vågner så kl 11.30 og er dybt ulykkelig og er ved at hive det drop ud han har i hånden og skriger af smerte men ikk i den fod han er opereret i .. men den hvor de har stukket 4 gange .. Vi får kigget på den og den er hævet, rød og varm .. så tror jeg da fanden at han har ondt ..  kl 12.10 kommer narkose lægen og tjekker ham fordi at han syntes at hans vejrtrækning lyder underlig .. Men det har den egentlig gjort siden han blev født .. 

Så vi fik lov til at komme over på senge afsnittet med ham. Og Noah er stadigvæk dybt ulykkelig Nu ligger han og putter inde ved hans far og jeg kan ikke sove .. Jeg kan ikke finde ro i kroppen og har virkelig skyld føelse overfor min søn .. Hvorfor kunne jeg ikke bare føde en dreng der ikke skulle alle disse smerter igennem .. tager mig selv i at når jeg sidder med ham og han har ondt at jeg sidder og visker undskyld .. det var ikke med vilje at jeg fødte dig ind i dette smerte helved .. 

Knus en meget ulykkelig frk Mig 

Årh søde dig! Får helt ondt i maven på dine og jeres vegne. Og har bare lyst til at holde om dig og fortælle dig at det er ok. Forstår godt dine tanker og dine reaktioner, du vil jo som de fleste mødre give din søn det bedste af det bedste, være der for ham og byde ham ind i livet til fantastiske oplevelser, spændende minder at mindes og for alt i verden en ubeskrivelig stor kærlighed - og se på dig selv, se dig selv i spejlet og vid at det er netop dét du gør. Nogen ting i verden er vi ikke selv herre over, uanset hvad vi gør - men du kan selv tage styringen når det kommer til din kærlighed og omsorg til din dreng og det er den han vil huske dig for. Han vil huske at du var der da det gjorde ondt, at du kyssede ham og krammede ham tæt ind til dig og elskede ham. Og skulle han huske nålen, så bliver det dén der gjorde ham ondt og ikke dig. Og lægen der satte den i. Men du, vil altid være den mor der holdt om ham, pustede og nussede og snakkede med ham når hans lille verden er træls og dum! Du gør det bedste du kan! Og det elsker han dig for, for altid og evigt!

Ville ikke forlade tråden uden at give dig en kæmpe krammer

Kan forestille mig det ikke er nemt, men du må aldrig give dig selv skylden, det kan nemlig aldrig være din skyld. Og jer er sikker på du er den bedste mor i hele verden til din søn

Hasselnødden skriver:

Årh søde dig! Får helt ondt i maven på dine og jeres vegne. Og har bare lyst til at holde om dig og fortælle dig at det er ok. Forstår godt dine tanker og dine reaktioner, du vil jo som de fleste mødre give din søn det bedste af det bedste, være der for ham og byde ham ind i livet til fantastiske oplevelser, spændende minder at mindes og for alt i verden en ubeskrivelig stor kærlighed - og se på dig selv, se dig selv i spejlet og vid at det er netop dét du gør. Nogen ting i verden er vi ikke selv herre over, uanset hvad vi gør - men du kan selv tage styringen når det kommer til din kærlighed og omsorg til din dreng og det er den han vil huske dig for. Han vil huske at du var der da det gjorde ondt, at du kyssede ham og krammede ham tæt ind til dig og elskede ham. Og skulle han huske nålen, så bliver det dén der gjorde ham ondt og ikke dig. Og lægen der satte den i. Men du, vil altid være den mor der holdt om ham, pustede og nussede og snakkede med ham når hans lille verden er træls og dum! Du gør det bedste du kan! Og det elsker han dig for, for altid og evigt!

Tak for dine varme ord .. det gav mig virkelig en ro i kroppen .. jeg snakkede det igennem med en veninde og det satte virkelig nogle tanker igang .. det har også hjulpet meget at Noah har været glad idag og ikke haft ondt ..

Knus 

Frk Mig skriver:

Tak for dine varme ord .. det gav mig virkelig en ro i kroppen .. jeg snakkede det igennem med en veninde og det satte virkelig nogle tanker igang .. det har også hjulpet meget at Noah har været glad idag og ikke haft ondt ..

Knus 

Godt at læse at han har haft en god dag idag  og dejligt du fik åbnet dig for en veninde også, det er det vi har dem til og vice versa. Og er rigtig glad for at høre at det gav dig en ro i kroppen, måske der så bliver skabt overskud på mors balance til at klare endnu en stund

Frk Mig skriver:

Hej piger

Er lige nød til at lufte ud herinde .. ellers tror jeg at bomben springer herhjemme uden varsel .. 

Da vi for 2 år siden fik vores søn blev han født med klumpfod .. hvilket han blev opereret for da han var 5½ mdr gammel .. Det tog utroligt hårdt på mig .. det var en uge med 10 timers søvn fordelt på 6 dage .. Noah lå og skreg det meste af tiden da de ikke kunne holde ham smerte fri før om fredagen (han blev opereret om tirsdagen) så det satte både forhold og tålmodigheden på prøve .. Men vi klarede det og da vi kom hjem var der mere ro på ..

For 7 uger siden var vi til kontrol med hans fod hvor de konstaterede at hans fod havde fået tilbage fald (den havde sat sig forkert igen) Så vi endte med i 5 uger at vi rendte på sygehuset 1 gang om ugen for at fyssen kunne arbejde med hans fod og de gav ham gips på for at holde foden som den skulle sidde.  Og så fik vi afvide at han så skulle ind og opereres igen da de igen skulle lave en akilde sene(staves) forlængelse. Den var han så inde og få lavet idag .. Jeg syntes at det er utroligt hvad min lille dreng skal igennem .. Men operationen gik super fint og han har et snit i foden på ca 3-4 cm .. så det er ikke så slemt som det første han fik lavet. Det kunne jeg da altid trøste mig med .. De hentede ham til operation kl 8.30 og kl 11 fik vi besked om at han var kommet på opvågnigen og vi måtte komme hen til ham. Da vi kom derned lå han og sov hende der passede ham fortalte så at han havde været svær at ligge drop på så han var blevet stukket mange gange .. Ja tak skæbne han var blevet stukket 7 gange .. 4 gange i hans fod 2 gange i hånden og 1 gang i håndledet .. puha .. Han vågner så kl 11.30 og er dybt ulykkelig og er ved at hive det drop ud han har i hånden og skriger af smerte men ikk i den fod han er opereret i .. men den hvor de har stukket 4 gange .. Vi får kigget på den og den er hævet, rød og varm .. så tror jeg da fanden at han har ondt ..  kl 12.10 kommer narkose lægen og tjekker ham fordi at han syntes at hans vejrtrækning lyder underlig .. Men det har den egentlig gjort siden han blev født .. 

Så vi fik lov til at komme over på senge afsnittet med ham. Og Noah er stadigvæk dybt ulykkelig Nu ligger han og putter inde ved hans far og jeg kan ikke sove .. Jeg kan ikke finde ro i kroppen og har virkelig skyld føelse overfor min søn .. Hvorfor kunne jeg ikke bare føde en dreng der ikke skulle alle disse smerter igennem .. tager mig selv i at når jeg sidder med ham og han har ondt at jeg sidder og visker undskyld .. det var ikke med vilje at jeg fødte dig ind i dette smerte helved .. 

Knus en meget ulykkelig frk Mig 

Åhhhh hvor er jeg ked af det på dine vegne søde Men jeg kan SÅ godt forstå dig  

Dansker I Holland skriver:

Åhhhh hvor er jeg ked af det på dine vegne søde Men jeg kan SÅ godt forstå dig  

Tak søde .. jeg syntes bare det hele var så skide hårdt og det var så uretfærdigt at han skulle igennem det igen

Frk Mig skriver:

Tak søde .. jeg syntes bare det hele var så skide hårdt og det var så uretfærdigt at han skulle igennem det igen

Jaaa det kan jeg godt forstå søde.. Det fik vi osse af vide dengang Michelle blev opereret at den KUNNE rykke sig tilbage igen så hun skulle OP igen.. Det har den så ikke gjort. Men er da pisse uretfærdigt altså Ihhh jeg føler med jer søde Stakkels Noah 

Frk Mig skriver:

Hej piger

Er lige nød til at lufte ud herinde .. ellers tror jeg at bomben springer herhjemme uden varsel .. 

Da vi for 2 år siden fik vores søn blev han født med klumpfod .. hvilket han blev opereret for da han var 5½ mdr gammel .. Det tog utroligt hårdt på mig .. det var en uge med 10 timers søvn fordelt på 6 dage .. Noah lå og skreg det meste af tiden da de ikke kunne holde ham smerte fri før om fredagen (han blev opereret om tirsdagen) så det satte både forhold og tålmodigheden på prøve .. Men vi klarede det og da vi kom hjem var der mere ro på ..

For 7 uger siden var vi til kontrol med hans fod hvor de konstaterede at hans fod havde fået tilbage fald (den havde sat sig forkert igen) Så vi endte med i 5 uger at vi rendte på sygehuset 1 gang om ugen for at fyssen kunne arbejde med hans fod og de gav ham gips på for at holde foden som den skulle sidde.  Og så fik vi afvide at han så skulle ind og opereres igen da de igen skulle lave en akilde sene(staves) forlængelse. Den var han så inde og få lavet idag .. Jeg syntes at det er utroligt hvad min lille dreng skal igennem .. Men operationen gik super fint og han har et snit i foden på ca 3-4 cm .. så det er ikke så slemt som det første han fik lavet. Det kunne jeg da altid trøste mig med .. De hentede ham til operation kl 8.30 og kl 11 fik vi besked om at han var kommet på opvågnigen og vi måtte komme hen til ham. Da vi kom derned lå han og sov hende der passede ham fortalte så at han havde været svær at ligge drop på så han var blevet stukket mange gange .. Ja tak skæbne han var blevet stukket 7 gange .. 4 gange i hans fod 2 gange i hånden og 1 gang i håndledet .. puha .. Han vågner så kl 11.30 og er dybt ulykkelig og er ved at hive det drop ud han har i hånden og skriger af smerte men ikk i den fod han er opereret i .. men den hvor de har stukket 4 gange .. Vi får kigget på den og den er hævet, rød og varm .. så tror jeg da fanden at han har ondt ..  kl 12.10 kommer narkose lægen og tjekker ham fordi at han syntes at hans vejrtrækning lyder underlig .. Men det har den egentlig gjort siden han blev født .. 

Så vi fik lov til at komme over på senge afsnittet med ham. Og Noah er stadigvæk dybt ulykkelig Nu ligger han og putter inde ved hans far og jeg kan ikke sove .. Jeg kan ikke finde ro i kroppen og har virkelig skyld føelse overfor min søn .. Hvorfor kunne jeg ikke bare føde en dreng der ikke skulle alle disse smerter igennem .. tager mig selv i at når jeg sidder med ham og han har ondt at jeg sidder og visker undskyld .. det var ikke med vilje at jeg fødte dig ind i dette smerte helved .. 

Knus en meget ulykkelig frk Mig 

en ting er sikker.. DU SKAL IKKE NOGENSINDE have skyldfølelse over for at du har fået en dreng der kommer ud for de smerter din dreng er udsat for.. han er jo en DEJLIG DRENG ... det er ikke DIN skyld., det er ikke NOGENS skyld..Og du af alle andre skal være en stærk kvinde og give omsorg og kærlighed og oppmundring og støtte til din dreng.. selvfølgelig må du vise dine føelser, det SKAL DU GØRE.. men du skal IKKE bebrejde dig selv. det er jo ikke noget du har haft kontrol over da du var gravid.. men du skal ikke sidde og sige undskyld til ham for noget du ikke er skyld i.. 

det håber jeg virkelig at du vil tænke på.. jeg forstår godt du er frustreret, men det positive er fanme at han er i behandling for det og at det nok skal komme til at gå godt...  man må håbe på det bedste og frygte det værste. sådan er det. men du må endelig ikke påtage dig skylden for noget som du ikke har skyld i, du kan ikke ændre det. det kan lægerne og det gør de... 

jeg syntes også det er synd for din dreng og synd for jer at skulle igennem det helvede.. men se hvor flot i klarer den nu. han er så stor nu at ha faktisk kan forstå hvad der foregår omkring ham og ser han at du har dårlig samvittighed over at have født ham med den fod, så enten vil han tage skylden fordi han ikke ønsker at se sin mor ked, ellers så vil han senere hen bebrejde dig den fordi at det er han vokset op med.. og det er altså ikke godt.. slet ikke godt. 

 jeg håber at lægerne gør et godt stykke arbejde for at gøre arbejdet så godt for din lille dreng at han slipper for smerterne..