Kloster ?

Var det ikke dig der skulle til drømme job- samtale?

Håber det gik godt

myr81 skriver:

Var det ikke dig der skulle til drømme job- samtale?

Håber det gik godt

Jeg læste et indlæg i går hvor (tror det er hende du omtaler) skrev, at hun ikke fik det, men at hun også var helt ok med det, fordi det havde vist sig, at det slet ikke var jobbet for hende alligevel efter hun havde været til samtale.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

julekort, wallstickers, collage på lærred

Hej hej...

Jo jeg var til samtale i går. Fik ikke jobbet og er ret glad for det.

Samtalen tog ½ time og føltes som en slags eksamen. Jeg følte, jeg skulle sidde og "forsvare" hvorfor jeg havde søgt den her stilling. Havde det som om, chefen til samtalen, nærmest sad i A-stilling og spurgte mig, om jeg egentlig vidste, hvor travlt de havde det, hvor mange bolde man skulle kunne have i luften på samme tid, hvor mange ting de skulle nå inden arbejdsdagen var ovre, og når man havde ferie, lå det bare sager for den tid man havde haft ferie, tilbage til mig og ventede.. (rodet skrevet)...

Jeg gik derfra med en følelse af, at det var helt forkert. Det var slet ikke det jeg ville. Tog mig selv i at tænke under den pressede samtale, at jeg frygtede lidt om jeg kunne ligge mit nuværende fysiske arbejde fra mig med sårpleje, forbindinger, injektioner, medicindoseringer, tværfagligt samarbejde osv. Jeg havde slet ikke lyst til at kæmpe så hårdt og meget med §

Så da de ringede og fortalte mig, at det desværre ikke blev mig, blev jeg lettet! Jeg søger aldrig sådan en stilling igen. Jeg har nu fundet min vej - jeg vil være sygeplejerske og jeg vil arbejde med mennesker. Være deres talerør, deres autoritet og have en viden, der er det bedste for enkelte menneske. Jeg kan lide at stå med fingerne i sår, injektioner, forandringer på kroppen, kan lide at udvikle og arbejde mig op inden for det pædagogiske, psykiatriske område, komminikation, videnskab, sundhed og forbyggelse af sygdom.

Arhmen..... Jeg skal da ikke sidde med §'er...

Dejligt lige at få sat ord på

Kloster skriver:

Hej hej...

Jo jeg var til samtale i går. Fik ikke jobbet og er ret glad for det.

Samtalen tog ½ time og føltes som en slags eksamen. Jeg følte, jeg skulle sidde og "forsvare" hvorfor jeg havde søgt den her stilling. Havde det som om, chefen til samtalen, nærmest sad i A-stilling og spurgte mig, om jeg egentlig vidste, hvor travlt de havde det, hvor mange bolde man skulle kunne have i luften på samme tid, hvor mange ting de skulle nå inden arbejdsdagen var ovre, og når man havde ferie, lå det bare sager for den tid man havde haft ferie, tilbage til mig og ventede.. (rodet skrevet)...

Jeg gik derfra med en følelse af, at det var helt forkert. Det var slet ikke det jeg ville. Tog mig selv i at tænke under den pressede samtale, at jeg frygtede lidt om jeg kunne ligge mit nuværende fysiske arbejde fra mig med sårpleje, forbindinger, injektioner, medicindoseringer, tværfagligt samarbejde osv. Jeg havde slet ikke lyst til at kæmpe så hårdt og meget med §

Så da de ringede og fortalte mig, at det desværre ikke blev mig, blev jeg lettet! Jeg søger aldrig sådan en stilling igen. Jeg har nu fundet min vej - jeg vil være sygeplejerske og jeg vil arbejde med mennesker. Være deres talerør, deres autoritet og have en viden, der er det bedste for enkelte menneske. Jeg kan lide at stå med fingerne i sår, injektioner, forandringer på kroppen, kan lide at udvikle og arbejde mig op inden for det pædagogiske, psykiatriske område, komminikation, videnskab, sundhed og forbyggelse af sygdom.

Arhmen..... Jeg skal da ikke sidde med §'er...

Dejligt lige at få sat ord på

 Sådan!

En god læreproces du var igennem der

Tillykke med det vil jeg sige, for det passer vist rigtig godt 

foto på lærred skriver:

Jeg læste et indlæg i går hvor (tror det er hende du omtaler) skrev, at hun ikke fik det, men at hun også var helt ok med det, fordi det havde vist sig, at det slet ikke var jobbet for hende alligevel efter hun havde været til samtale.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

julekort, wallstickers, collage på lærred

Tak for svar 

Har lige været igennem det samme..

Er færdiguddanent sygeplejerske og har altid vidt at det psykiatriske sygepleje var der jeg skulle havne ved endt eksamen (er færdig her d. 20 januar).. Har søgt og søgt og var så til min første jobsamtale forleden og fik faktisk jobbet, men da jeg lagde røret på fik jeg total panikangst, for det var egentlig ikke helt den stilling jeg ville have, det er langt væk og jeg ved slet ikke om jeg kan leve op til det ansvar som stillingen har.. Men på den anden side er man jo et skarn i disse tider, hvis ikke man som sygeplejerske tager de stillinger man får tilbudt, da der jo egentlig intet job er at få.. Men er stadigvæk meget ambivalent!

Kloster skriver:

Hej hej...

Jo jeg var til samtale i går. Fik ikke jobbet og er ret glad for det.

Samtalen tog ½ time og føltes som en slags eksamen. Jeg følte, jeg skulle sidde og "forsvare" hvorfor jeg havde søgt den her stilling. Havde det som om, chefen til samtalen, nærmest sad i A-stilling og spurgte mig, om jeg egentlig vidste, hvor travlt de havde det, hvor mange bolde man skulle kunne have i luften på samme tid, hvor mange ting de skulle nå inden arbejdsdagen var ovre, og når man havde ferie, lå det bare sager for den tid man havde haft ferie, tilbage til mig og ventede.. (rodet skrevet)...

Jeg gik derfra med en følelse af, at det var helt forkert. Det var slet ikke det jeg ville. Tog mig selv i at tænke under den pressede samtale, at jeg frygtede lidt om jeg kunne ligge mit nuværende fysiske arbejde fra mig med sårpleje, forbindinger, injektioner, medicindoseringer, tværfagligt samarbejde osv. Jeg havde slet ikke lyst til at kæmpe så hårdt og meget med §

Så da de ringede og fortalte mig, at det desværre ikke blev mig, blev jeg lettet! Jeg søger aldrig sådan en stilling igen. Jeg har nu fundet min vej - jeg vil være sygeplejerske og jeg vil arbejde med mennesker. Være deres talerør, deres autoritet og have en viden, der er det bedste for enkelte menneske. Jeg kan lide at stå med fingerne i sår, injektioner, forandringer på kroppen, kan lide at udvikle og arbejde mig op inden for det pædagogiske, psykiatriske område, komminikation, videnskab, sundhed og forbyggelse af sygdom.

Arhmen..... Jeg skal da ikke sidde med §'er...

Dejligt lige at få sat ord på

Fantastisk læreproces du lige har været igennem der Fedtat endegyldigt få svar åpå om det er sygeplejerske du skal læse videre til (husker du spurgte opm det tidligere)

Skøn skøn læsning...

Takker for det, tøser. Og ihh hvor det luner, at nogen faktisk kan huske mig