Er nervøs for den her uge :(

Ja, så nærmer vi os ugen hvor Benjamin skal "vurderes" af fys og ergo-terapeuter. Jeg er simpelthen så nervøs. På en måde glad - på en måde angst

Det er simpelthen så pinligt at jeg har det sådan, men nogen gange er jeg ked af at han blir ældre - for jo mere bagud blir han. Lyder det sært?

Så inden den 1. december har vi afgørelsen - om Benjamin skal have en dobbeltplads i dg, eller i special dp.

Udover det har Benjamins pædagog kontaktet min sundhedsplejerske fordi det er minimalt hvad vi har haft af kontakt med hende, selvom vi har haft det hårde forløb. Og jeg har en psykisk lidelse.

Ydermere har pædagogen kontaktet tværfagligt team, så hele vores familie får støtte derfra. Hvad enten det er en sygeplejerske, socialrådgiver vi har brug for støtte fra.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg går bare og smågræder hele tiden. Jeg synes bare jeg er så fyldt op med forskellige følelser.

Er glad for jeg har et sted hvor jeg kan komme ud med det!

Du må op med fjervingen min pige..jeg er sikker på du/I gør alt hvad I kan for jeres lille dreng.
Det er så hårdt, når tingene ikke bare glider på skinner, men du må alligevel prøve at holdet humøret oppe, også for din drengs skyld.

Og så får du et kæmpe knus, det har du fortjent.

Kærligst
Sussie

Krydser fingre for ham

Tror du selv der er noget i vejen?

Da jeg var på barsel med min datter gik vi til rytmik, og der fortalte instruktøren (som var uddannet fysioterapeut) en dag, helt rystet, om en pige som grædefærdigt havde spurgt om hun skulle være bekymret for hendes dreng, fordi han ikke som 7 mdr. gammel kunne sidde selv. Hendes SP havde meldt hende til kommunen og sat det helt store show igang, og moderen var jo sikker på at der var noget galt med hendes dreng og at hun måske også havde fejlet som mor. Men instruktøren kunne berolige hende (og alle os andre med "langsomme" børn) at det var NORMALT og at det ikke er et krav at børn skal kunne sidde selv når de er så små. Hun var dybt rystet over den SP's opførsel.

Så... nu ved jeg ikke hvor "slemt det står til" hos jer, men det var bare en lille historie fra det virkelige liv, som måske kan give dig lidt ro i sindet.

Kram

SussieThyssen skriver:

Du må op med fjervingen min pige..jeg er sikker på du/I gør alt hvad I kan for jeres lille dreng.
Det er så hårdt, når tingene ikke bare glider på skinner, men du må alligevel prøve at holdet humøret oppe, også for din drengs skyld.

Og så får du et kæmpe knus, det har du fortjent.

Kærligst
Sussie

Tusind tak!

Vi gør hvad vi kan. Jeg tror også det hjælper når de har lavet den der vurdering. Så har jeg vished, og ved hvad jeg kan forholde mig til. Lige nu er jeg bare så nervøs.

Tulle28 skriver:

Krydser fingre for ham

Tror du selv der er noget i vejen?

Da jeg var på barsel med min datter gik vi til rytmik, og der fortalte instruktøren (som var uddannet fysioterapeut) en dag, helt rystet, om en pige som grædefærdigt havde spurgt om hun skulle være bekymret for hendes dreng, fordi han ikke som 7 mdr. gammel kunne sidde selv. Hendes SP havde meldt hende til kommunen og sat det helt store show igang, og moderen var jo sikker på at der var noget galt med hendes dreng og at hun måske også havde fejlet som mor. Men instruktøren kunne berolige hende (og alle os andre med "langsomme" børn) at det var NORMALT og at det ikke er et krav at børn skal kunne sidde selv når de er så små. Hun var dybt rystet over den SP's opførsel.

Så... nu ved jeg ikke hvor "slemt det står til" hos jer, men det var bare en lille historie fra det virkelige liv, som måske kan give dig lidt ro i sindet.

Kram

 

Altså vi ved han har brug for mere støtte. Men lige hvordan ved jeg ikke.

Da jeg fik AKS i uge 34 vejede han 1800 gram og havde ikke fået næring nok i omkring 3 uger. Jeg havde SSP og inden de nåede at tage ham ud faldt jeg om i krampe og blødte voldsomt fra hovedet. Jeg nåede at krampe 3 gange inden de fik ham ud. Min moderkage var 2/3 revet løs.

Hans start på neonatal var meget hård. Så det er hele den udredning de er igang med nu. De siger han er meget velfungerende oppe i hovedet. Så der er gudskelov ikke noget.

Men ja .. Som forældre har vi også bare behøv for at få at vide hvordan vi støtter ham bedst.

camillakrath skriver:

Tusind tak!

Vi gør hvad vi kan. Jeg tror også det hjælper når de har lavet den der vurdering. Så har jeg vished, og ved hvad jeg kan forholde mig til. Lige nu er jeg bare så nervøs.

Det kan jeg godt forstå søde ven

Man får altid knuder i maven, når der er noget med ens børn.

SussieThyssen skriver:

Det kan jeg godt forstå søde ven

Man får altid knuder i maven, når der er noget med ens børn.

Ja puhha. Men jeg vil gøre alt hvad jeg kan!