Jeg har sådan lyst til lige at fortælle jer lidt om hvordan det går med os.
Det har være en stor omvæltning for mig og Kristopher her på det sidste, men alting ser lyst ud for os. Vi bor stadig i Bjerringbro, men jeg er skrevet op til lejlighed i Viborg og håber på at jeg får noget inden Kristopher skal i børnehave til marts, jeg har tænkt mig at ringe til kommunen og høre om ed muligvis kan hjælpe mig så vi slipper for at han skal starte et sted og så skifte.
Kristopher ser sin far hver anden uge fra torsdag til mandag og det går uden de store problemer. Jeg snakker ikke rigtig med hans far andet end i telefonen og på sms, men det er også kun ting der handler om vores søn.
Med hensyn til arbejde så er min erhvervsafklaring færdig og jeg er lige nu i det der hedder aktivering med henblik på beskyttet beskæftigelse, det vil sige at jeg venter på at der bliver søgt førtidspension og når den så er gået igennem kan jeg arbejde der hvor jeg er nu.
Jeg har fået en Kuglevest som hjælpemiddel, den gør at jeg har meget nemmere ved at bevare roen og koncentrationen, jeg er virkelig glad for den og den har forbedret mit liv helt ekstremt.
(til jer der måske sidder og tænker hvorfor så er der fordi jeg har ADHD og aspergers syndrom/autisme)
Så kommer vi til noget lidt sjovere, Jeg har mødt en super sød mand som jeg virkelig forguder og han mig. Han er 34 år gammel og har selv 3 store børn, 16, 14 og 11 år. Vi har der super godt sammen alle sammen. Det var kærlighed ved første blik og jeg er både stolt, glad, forelsket, overvællet og lykkelig på samme tid.
Det var lige lidt fra mig, jeg håber i alle har det godt og nyder de kolde måneder.
Anmeld