hvorfor opfører han sig sådan??

Hej piger.

Jeg har en søn der lige er fyldt 5 år. Jeg vil ikke gå ind i at forklare en hel masse om ham.

Men han er et sensitivt barn og det de i børnehaven kalder en stille dreng. Ikke at han ikke leger vildt osv derover. Det gør han også. Men han opfører sig pænt og er høflig.

Herhjemme opfører han sig også pænt 90% af tiden. Jeg er rigtig fint tilfreds med vores opdragelse af ham. Og når han er ved mormor eller farmor og farfar alene så er han en ENGEL!

Men hvis ham og jeg er nogen steder henne. f.eks. idag skulle vi lige ned og hjælpe en nabo, som vi ikke kender så godt, med noget computer noget, ja så opfører han sig som en dreng der overhovedet ingen opdragelse har fået.

Han blev budt en klementin og siger først NEJ bagefter JA - sviner med den for så slet ikke at gide spise den. Siger den er råden..... Går på møblerne svare ikke når naboen spørger ham om noget og er total hyper aktiv..... Det er SÅ pinligt og jeg blir bare så skuffet og ked af det fordi jeg jo VED at han godt kan finde ud af at opføre sig ordenligt. Han er opdraget til at sige ja tak og ellers tak og farvel osv.... Men af og til når vi er ude så glipper det bare fuldstændig.

Jeg blev bare SÅ ked af det at jeg sendte ham på værelset da vi kom hjem så jeg selv lige kunne køle ned inden vi snakkede om det.....

Det er ikke kun idag skal siges. Det sker tit når vi er ude blandt andre mennesker - hvor vi er med (hans forældre). Så skaber han sig som en 2 årig.

Er der nogen der har samme problem - eller evt kan gennemskue hva pokker der gør at han opfører sig sådan??

mvh mig der er anonym idag fordi jeg er herreflov over min søns opførsel......

det skete for vores søn for ca 6 måneder siden, han er os lige blevet  fem år her i november.. 

men han skabte sig også helt vildt og opførte sig rigtig grimt når vi var hos nogen som han ikke kender så godt, og da vi var oppe i byen i den periode var han en lille ''djævel'' 

han råbte og skreg, og at han hadede mig, og han smed sig på gulvet og tuede som en 1 årig... 

jeg aner ikke hvad der skete og hvad det gik ud på, men det lyder lidt som din drengs  opførelse, bare rolig , det går snart over. men jeg vil ihvertfald kikke med i tråden her, for at høre om nogle ved hvad børn tænker på, når de går sådan amok... min søn er sød igen det er aldrig sket at han har været umulig siden den gang hvor han lige havde et flip i et par måneder... 

maria87 skriver:

det skete for vores søn for ca 6 måneder siden, han er os lige blevet  fem år her i november.. 

men han skabte sig også helt vildt og opførte sig rigtig grimt når vi var hos nogen som han ikke kender så godt, og da vi var oppe i byen i den periode var han en lille ''djævel'' 

han råbte og skreg, og at han hadede mig, og han smed sig på gulvet og tuede som en 1 årig... 

jeg aner ikke hvad der skete og hvad det gik ud på, men det lyder lidt som din drengs  opførelse, bare rolig , det går snart over. men jeg vil ihvertfald kikke med i tråden her, for at høre om nogle ved hvad børn tænker på, når de går sådan amok... min søn er sød igen det er aldrig sket at han har været umulig siden den gang hvor han lige havde et flip i et par måneder... 

åh tusind tak.

Det gir da en smule håb.... Han har før hen også haft perioder der har været trælse.... Men jeg har egentlig tænkt på det som "tigerspring" som babyer jo også får.... udviklings spring.

Men denne gang går det mig bare så meget på. Jeg synes det er så skide pinligt altså og jeg kan jo se på folks ansigter at de tænker: "gosh mand - godt jeg ikke bor med ham til dagligt" Og det er bare så ærgeligt når han nu vitterligt er en skøn og dejlig dreng....

Men tak for dit svar. Det er rigtig rart at høre, at det også sker for andre.

Ja sjovt er det ikke...men han har liiige "den" alder, hvor de bare ikke kan opføre sig ordentligt når man har dem med.

Hvis det kan trøste dig, så går det over.
Han er nu så stor at han seriøst igen, prøver grænser af for adfærd udadtil, Og da mine gik igennem den fase som 4-6 årige, der meldte jeg ganske enkelt ud til dem, at når de ikke kunne opføre sig ordentligt, så kunne de ikke komme med.
Som regel var det kun nødvendigt at tage ungen og køre hjem med hende/ham, hvis grænsen blev overskredet, men det virkede.

Det er desværre nødvendigt at melde ud til banditten, at på lørdag skal vi det og det, men da du ikke kan opføre pænt, jamen, så kan du ikke komme med og må blive hjemme.
Så bliver der en hel masse med: Jamen det skal jeg nok, og jeg lover...
Så siger du til ham, at jamen så kommer du med, men hvis du bare Een gang....
Og så er det du skal være barsk...overskrider han een gang, så rejser du dig op og siger: Så kører vi..du har ikke holdt hvad du har lovet mig, du opfører dig grimt, og det ved du godt.
Bum færdig.
Og uanset hvor meget han så hyler og skriger, så er det ud i bilen og hjem.

Det kræver jo selvfølgelig at du på forhånd har planlagt et besøg, hvor de opgældende er informeret om at det kan blive resultatet, men som regel er det kun nødvendigt at statuere eksemplet een gang.
Det handler om at han lærer, at der er konsekvenser for ens handlinger....frihed under ansvar.
Det kan en 4 årig sagtens forstå, fordi det er så enkelt.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Ja sjovt er det ikke...men han har liiige "den" alder, hvor de bare ikke kan opføre sig ordentligt når man har dem med.

Hvis det kan trøste dig, så går det over.
Han er nu så stor at han seriøst igen, prøver grænser af for adfærd udadtil, Og da mine gik igennem den fase som 4-6 årige, der meldte jeg ganske enkelt ud til dem, at når de ikke kunne opføre sig ordentligt, så kunne de ikke komme med.
Som regel var det kun nødvendigt at tage ungen og køre hjem med hende/ham, hvis grænsen blev overskredet, men det virkede.

Det er desværre nødvendigt at melde ud til banditten, at på lørdag skal vi det og det, men da du ikke kan opføre pænt, jamen, så kan du ikke komme med og må blive hjemme.
Så bliver der en hel masse med: Jamen det skal jeg nok, og jeg lover...
Så siger du til ham, at jamen så kommer du med, men hvis du bare Een gang....
Og så er det du skal være barsk...overskrider han een gang, så rejser du dig op og siger: Så kører vi..du har ikke holdt hvad du har lovet mig, du opfører dig grimt, og det ved du godt.
Bum færdig.
Og uanset hvor meget han så hyler og skriger, så er det ud i bilen og hjem.

Det kræver jo selvfølgelig at du på forhånd har planlagt et besøg, hvor de opgældende er informeret om at det kan blive resultatet, men som regel er det kun nødvendigt at statuere eksemplet een gang.
Det handler om at han lærer, at der er konsekvenser for ens handlinger....frihed under ansvar.
Det kan en 4 årig sagtens forstå, fordi det er så enkelt.

Kærligst
Sussie

tusind tak Sussi.

Elsker dine svar på alt mellem himmel og jord... sikken visdom og erfaring - tusind tak

Du rammer helt plet. Jeg tror desværre også - hvis jeg bruger min selvindsigt - at jeg ,eller vi, ikke har været konsekvente nok. Igår var vi f.eks. ude og spise. Flere gange var han derude hvor jeg tænkte "ej NU stopper festen" hvor han fik beskeden at, nu skulle det stoppe, ellers måtte vi køre hjem.... Men det er jo en åndsvag trudsel at komme med, sådan et sted hvor vi sidder og venter på noget mad der er bestilt.

Jeg tror jeg vil prøve din metode af, med at aftale med en veninde eller noget at vi kommer på sådan et prøve visit. Eller f.eks være gøre det når vi er ude og handle. Der er det også relativ nemt at sætte vognen og rent faktisk gøre alvor af det med "ellers kører vi hjem igen".

Vi har lige haft en lang snak. Hvor jeg har forklaret ham at jeg jo godt ved at han godt kan opfører sig ordenligt og derfor blir jeg så ked af det, når ikke han viser det. Det endte med tårer hos os begge (jeg er på hormoner så der skal ikke så meget til) og et stort kram. Hvilket jo er dejligt. Men ja - der skal mere konsekvens til. Det tror jeg du har helt ret i

TAK!!!  

Anonym skriver:

tusind tak Sussi.

Elsker dine svar på alt mellem himmel og jord... sikken visdom og erfaring - tusind tak

Du rammer helt plet. Jeg tror desværre også - hvis jeg bruger min selvindsigt - at jeg ,eller vi, ikke har været konsekvente nok. Igår var vi f.eks. ude og spise. Flere gange var han derude hvor jeg tænkte "ej NU stopper festen" hvor han fik beskeden at, nu skulle det stoppe, ellers måtte vi køre hjem.... Men det er jo en åndsvag trudsel at komme med, sådan et sted hvor vi sidder og venter på noget mad der er bestilt.

Jeg tror jeg vil prøve din metode af, med at aftale med en veninde eller noget at vi kommer på sådan et prøve visit. Eller f.eks være gøre det når vi er ude og handle. Der er det også relativ nemt at sætte vognen og rent faktisk gøre alvor af det med "ellers kører vi hjem igen".

Vi har lige haft en lang snak. Hvor jeg har forklaret ham at jeg jo godt ved at han godt kan opfører sig ordenligt og derfor blir jeg så ked af det, når ikke han viser det. Det endte med tårer hos os begge (jeg er på hormoner så der skal ikke så meget til) og et stort kram. Hvilket jo er dejligt. Men ja - der skal mere konsekvens til. Det tror jeg du har helt ret i

 

TAK!!!  

Det var så lidt

Ja..hvis man kun "truer" med konsekvens uden at føre det igennem til handling, hvordan skal han så lære, konsekvens for handlinger?
Ude i samfundet smækker afklapsningen promte, så man gør sit barn en bjørnetjeneste ved ikke at vise dem, hvem, der bestemmer.

Anonym skriver:

åh tusind tak.

Det gir da en smule håb.... Han har før hen også haft perioder der har været trælse.... Men jeg har egentlig tænkt på det som "tigerspring" som babyer jo også får.... udviklings spring.

Men denne gang går det mig bare så meget på. Jeg synes det er så skide pinligt altså og jeg kan jo se på folks ansigter at de tænker: "gosh mand - godt jeg ikke bor med ham til dagligt" Og det er bare så ærgeligt når han nu vitterligt er en skøn og dejlig dreng....

Men tak for dit svar. Det er rigtig rart at høre, at det også sker for andre.

ja Folk glor sempelthen alt for meget nu om dage... 

da min søn opførte sig sådan , stoppede de op og gloede på mig som om jeg var et cirkus eller en underholdene film, og folk begyndte os at kommentere, hvis min søn skreg du er duuuuum mor, jeg haaaader dig, så sagde folk og hviskede: puh ha det var ik sødt sagt osv osv... 

jeg kendte slet ikke min søn på det tidspunkt, aldrig havde jeg oplevet ham sådan,.,.. og du kan tro jeg havde samtaler med ham, og han blev oss straffet med at han ikke måtte se tegnfilm i en hel uge, han var så streng, så det er nok en overgang de bøern skal over.... 

heldigvis er han sig selv igen og er min dejlige lille charmetrold og mit ene eneste dejlige guld... 

var han dog os på det tidspunkt, men hold op hvor blev jeg ked af hans opførelse... 

så op med humøret .... du skal bare vise at det er dig som bestemmer og så skal du lade være med at tænke på hvad andre folk tænker og ser... 

du skal handle med det samme, og det skal du gøre uanset hvor du er og hvem der er i nærheden  

Anonym skriver:

tusind tak Sussi.

Elsker dine svar på alt mellem himmel og jord... sikken visdom og erfaring - tusind tak

Du rammer helt plet. Jeg tror desværre også - hvis jeg bruger min selvindsigt - at jeg ,eller vi, ikke har været konsekvente nok. Igår var vi f.eks. ude og spise. Flere gange var han derude hvor jeg tænkte "ej NU stopper festen" hvor han fik beskeden at, nu skulle det stoppe, ellers måtte vi køre hjem.... Men det er jo en åndsvag trudsel at komme med, sådan et sted hvor vi sidder og venter på noget mad der er bestilt.

Jeg tror jeg vil prøve din metode af, med at aftale med en veninde eller noget at vi kommer på sådan et prøve visit. Eller f.eks være gøre det når vi er ude og handle. Der er det også relativ nemt at sætte vognen og rent faktisk gøre alvor af det med "ellers kører vi hjem igen".

Vi har lige haft en lang snak. Hvor jeg har forklaret ham at jeg jo godt ved at han godt kan opfører sig ordenligt og derfor blir jeg så ked af det, når ikke han viser det. Det endte med tårer hos os begge (jeg er på hormoner så der skal ikke så meget til) og et stort kram. Hvilket jo er dejligt. Men ja - der skal mere konsekvens til. Det tror jeg du har helt ret i

 

TAK!!!