Jeg bliver SÅ gal!

Måske er jeg bare lidt sart...!?

Jeg har en bekendt som ikke altid her den store indsigt i andre mennesker end ham selv... Ikke for at fremfører mig selv som det bedste eksemplar! Men jeg er logisk tænkende, og vil for alt i verden gøre det bedste for mit barn! Jeg vil til hver en tid sætte mit barns behov før mit eget...Det kommer simpelthen helt naturligt af sig selv! Jeg kan godt regne ud hvad man bør gøre og ikke bør gøre, når man har et lille barn! Skal lige siges at vores barn STOR trivers... Men min bekendte´s barn er det dejligeste, og guderne skal vide hvor meget jeg elsker (ham/hende)<-------(pga. Anonymitet) Men alt for mange gange har jeg set svigt af det barn.. De elsker deres barn, men h*n er altid utrolig usorineret, og har så længe jeg kan huske været forkølet! Jeg ved at de giver en masse omsorg, uden tvivl! Men sådan noget som at køre med barnet uden sele og sende barnet på weekend med en taske, fyldt med beskidt tøj og i øvrigt uden jakke! Da barnet var 5 uger gammel, tog de afsted til Jylland på en enkelt opvernatning...! men for fanden barnet græd og græd hele natten, fordi mor ikke var der... Kan slet ikke have sådan noget!? Dette er kun et lille udpluk! Forleden kom min bekendte til at sige til mig...     "Nu skal i ikke besværliggører det at have børn...I gør det til et projekt..." Fordi vi ikke ville køre fra Nordsjælland(fra et besøg) videre til Kbh. og gå nogle timer på strøget med barnevogn, og så hjem igen når klokken er 20.00. Det ved jeg med det samme vil stresse os, og vores barn bliver utrolig nemt overstimuleret, og vil ikke ligge i barnevogn særlig længe(4 mdr.) Så jeg sagde pænt nej tak, det bliver nok lidt for mange arrangementer...Så fik jeg sq med den belærende stemme fra ham....! Jeg blev SÅ tosset! ingen skal komme og ramme mig på det "moderlige"...SLET ikke ham! Undskyld allesammen....Jeg havde så meget brug for at dele med jer...

Jeg kan godt følge dig, ingen tvivl der. Og ja...har også kendt forældre som dem du beskriver der.
OMG at afgive sit 5 uger gamle barn og bare drage af

Men børn kan rent faktisk holde til utroligt meget, når bare de føler sig elsket. Men jeg tror også at vi somme tider pylrer FOR meget omkring vores poder, jeg selv inkl.
Jeg er og har altid været af den gamle skole, du ved de 3 R'er (Ro, Regelmæssighed, Renlighed) og så bjerge af kærlighed og omsorg, samt en fast hånd, men måske går vi også for meget over i den anden grøft??

Jeg tænker på nogle mennesker jeg engang kendte, som havde gjort det til en livsstil at rejse jorden rundt på motorcykel. De fik det første barn et eller andet sted i Sydamerika, og det næste et sted i Malaysia. De havde hver sin motorcykel med sidevogne, og så blev unger og udstyr blot stoppet ned i sidevognene, og så kørte de blot videre med hele oppakningen.
Hvor meget af de 3 R'er der var til stede der, kan nok diskuteres, og den form for normadetilværelse, med en dag her, to dage der uden noget fast ståsted, skulle man jo tro ville bringe en utrolig rodløshed med sig.
Jeg mødte dem igen, for en del år siden, og der var ungerne blevet omkring 8-10 år gamle, og familien var stadig på farten. Der havde de så skiftet motorcyklerne ud med en sejlbåd, og lå nu og sejlede jorden rundt i stedet.
Men ungerne var utroligt selvstændige, de talte flere sprog, og var bogligt velfunderede. De havde aldrig været en dag i skole, for forældrene underviste dem selv, og på mange punkter var børnene meget mere robuste, end almindelige danske børn.

Den slags giver jo stof til eftertanke, og jeg tænker ofte, at det faktisk ikke er omgivelserne, der skaber et kærligt hjem, men kærligheden i sig selv.

Kærligst
Sussie