Hvad hedder jeres børn og hvorfor valgte i navnet?

Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot. 

Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

Min søn - mit guld! <3 skriver:

Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot. 

Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

min søn var det MEGET tilfældigt...

vi havde valgt han skulle hedde Mikkel hvis det blev en dreng

(havde en side kammerat på HG - der mente at blev det en dreng - skulle jeg opkalde ham efter ham.... han hed Casper

Jeg fik så min skønne dreng - og jordmoder spurgte 

"hva skal han hedde"

svarede Han skal hedde Mikkel

"nååårrhhh en lille Mikkel-ræv" sagde hun (faderen er rødhåret)

SÅ skulle der "navneskift" til - for SÆT nu han med tiden blev rødhåret - så var navnet jo selv skrevet til at blive drillet med..

Såå huskede jeg min side kammerats ord.. og Casper det blev..

Mødte side kammeraten nogle år efter - og han blev noooget stolt over han var opkaldt efter ham....

 

Min pige hedder Liva - fordi jeg engang kendte den YNDIGSTE lille pige der hed Liva - og besluttede at fik jeg en pige skulle hun hedde det...

Min søn - mit guld! <3 skriver:

Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot. 

Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

Asta hedder Asta fordi jeg altid har været vild med navnet.. Og imens jeg var gravid havde jeg en drøm om at hun hed asta, så asta blev det

Min søn - mit guld! <3 skriver:

Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot. 

Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

Den ældste har et usædvanligt, men gammelt og enkelt navn. Siden der er meget få børn med det navn i dag, vælger jeg ikke at nævne det. Jeg faldt over det i en navndeliste, og jo mere jeg tænkte på det, jo mere rigtigt var det. Min mand brugte lidt længere tid til at vænne sig til tanken. For os er det verdens fineste pigenavn ret og slet.

Lillebror hedder Aksel. Det var faktisk det eneste navn, vi klarede at blive enige om, så det er ikke en videre romantisk eller sød historie. Vi var vildt uenige, så drengen var flere uger, før han endelig fik navn. Aksel var ikke favoritnavnet hos nogen af os, men til sidst blev vi enige om at kalde ham det et par dage og se, hvad vi så syntes. Dag nr to ringer jeg til min mand på arbejdet og siger, at jeg synes, han ser mere og mere ud som en Aksel. "Jammen, så hedder han det", var svaret. Han er ikke opkaldt efter nogen bestemt, men navnet er tidligere brugt i slægten, så det var der vi fandt navnet. I dag er jeg meget godt tilfreds med, at vi begge gik væk fra vores favoritnavne på den tid. Aksel passer supergodt til ham!

Toshiba skriver:

min søn var det MEGET tilfældigt...

vi havde valgt han skulle hedde Mikkel hvis det blev en dreng

(havde en side kammerat på HG - der mente at blev det en dreng - skulle jeg opkalde ham efter ham.... han hed Casper

Jeg fik så min skønne dreng - og jordmoder spurgte 

"hva skal han hedde"

svarede Han skal hedde Mikkel

"nååårrhhh en lille Mikkel-ræv" sagde hun (faderen er rødhåret)

SÅ skulle der "navneskift" til - for SÆT nu han med tiden blev rødhåret - så var navnet jo selv skrevet til at blive drillet med..

Såå huskede jeg min side kammerats ord.. og Casper det blev..

Mødte side kammeraten nogle år efter - og han blev noooget stolt over han var opkaldt efter ham....

 

Min pige hedder Liva - fordi jeg engang kendte den YNDIGSTE lille pige der hed Liva - og besluttede at fik jeg en pige skulle hun hedde det...

Kan godt forstå han blev stolt over det! det må være stort at få et barn opkaldt efter en!

Men gode "historier", synes det sjovt hvordan de forskellige vælger deres børns navne, især når der er noget bag det

Fin lille hyggetråd.
Jeg ahr ingen børn endnu.. Men får jeg engang en pige skal Lilje indgå i hendes navn. Når jeg hører Lilje tænker jeg jo selvfølgelig på blomsten, som får mig til at tænke på min morfar og mormor <3 (En smuk blomst med betydning af ren skønhed. (indre skønhed) Og de er den reneste skønhed.) - dette var også blomsten det var hovedopsætningen i deres begravelsesblomster.. De har betydet alverden for mig..De har ageret forældre for mig... Uh jeg savner dem. Mistede morfar i april 2010 og mormor i juni 2011..

Jeg ville gerne at hvis jeg fik en dreng han så skulle hedde noget med Kristian fordi min morfar hed det til mellemnavn, men da min søster siger hun vil bruge det navn selvom min dreng måske har fået det før har jeg valgt at lade hende "få" det . Det er ikke noget jeg gider skøndes om - Min søster er MEGET konkurrerende overfor mig.

Mor-til-asta-09 skriver:

Asta hedder Asta fordi jeg altid har været vild med navnet.. Og imens jeg var gravid havde jeg en drøm om at hun hed asta, så asta blev det

.. Så var hun jo allerede en lille asta siden du også drømte om det! dejligt

Min søn - mit guld! <3 skriver:

Kan godt forstå han blev stolt over det! det må være stort at få et barn opkaldt efter en!

Men gode "historier", synes det sjovt hvordan de forskellige vælger deres børns navne, især når der er noget bag det

det gav lidt "rod"

da min mor blev kaldt hjem fra ferie - for at være med til fødsel - og tog 3 timer efter afsted igen på ferie - så da de kom hjem fra ferie ugen efter - havde der været navne-skift - og de kort de havde skrevet stod der jo Mikkel *GG* for det skulle han jo hedde da hun tog afsted fra fødestuen hehe

Ciss skriver:

Den ældste har et usædvanligt, men gammelt og enkelt navn. Siden der er meget få børn med det navn i dag, vælger jeg ikke at nævne det. Jeg faldt over det i en navndeliste, og jo mere jeg tænkte på det, jo mere rigtigt var det. Min mand brugte lidt længere tid til at vænne sig til tanken. For os er det verdens fineste pigenavn ret og slet.

Lillebror hedder Aksel. Det var faktisk det eneste navn, vi klarede at blive enige om, så det er ikke en videre romantisk eller sød historie. Vi var vildt uenige, så drengen var flere uger, før han endelig fik navn. Aksel var ikke favoritnavnet hos nogen af os, men til sidst blev vi enige om at kalde ham det et par dage og se, hvad vi så syntes. Dag nr to ringer jeg til min mand på arbejdet og siger, at jeg synes, han ser mere og mere ud som en Aksel. "Jammen, så hedder han det", var svaret. Han er ikke opkaldt efter nogen bestemt, men navnet er tidligere brugt i slægten, så det var der vi fandt navnet. I dag er jeg meget godt tilfreds med, at vi begge gik væk fra vores favoritnavne på den tid. Aksel passer supergodt til ham!

Er helt vild med din historie bag pigenavnet! lidt synd jeg ikke må høre det, bliver helt nysgerrig! men en smule romantisk synes jeg det er

Heldigvis "vokser" de fleste børn ind i deres navne, og bliver et med navnet, så man ikke kan forstille sig de hedder andet! Men Aksel er også et rigtig flot navn, og hvis det er i jeres slægt er det jo på en måde også et familienavn

Min søn - mit guld! <3 skriver:

Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot. 

Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

Mine unger har selv valgt deres fornavne.

Og ja..jeg skal nok forklare hvad jeg mener med det...LOL
Folk ser altid så underlige ud i hovedet når jeg siger det, så jeg har vendet mig til at "forklaring" følger.

Det handler om at man tømmer hjernen helt, og mentalt spørger barnet inde i maven, hvad det hedder, og det første, der kommer til en, er barnets navn.
Somme tider, kan man blive temmeligt forbavset, for det er som regel noget andet end man selv har tænkt på. 

Deres mellemnavne og efternavne har vi til gengæld valgt til dem, og det er fx navne efter en forfader/moder, og så har de alle 3 mit mellem-efternavn og efternavn, fordi de er spå specielle.
Iøvrigt har mine unger 5 navne hver, i det hele, og det har mine børnebørn også 

Pigerne hedder alle sammen Elisabeth, som nr 2 navn, og det stammer helt tilbage fra min oldemor. Hun og alle hendes døtre hed Elisabeth til mellemnavn inkl min farmor...jeg fik det, mine piger har det, og nu mine børnebørn.

Kærligst
Sussie