Triile skriver:
Hey :-)
Er der nogle herinde der har nogle gode opskrifter på mad, mos, frugtgrød, grød til en på 5 mdr?
Hilsen Triile
Opskrift på risgrød 4-6mdr.
- ½ dl. rismel eller fuldkornsrismel
- 1 dl. koldt vand
- ca.½ dl. modermælk eller drikkeklar modermælkserstatning
- 1 tsk. fedtstof
Fremgangs måde:
Start med at røre rismel og vand sammen i en gryde. Bring det herefter i kog ved svag varme i 4-5 min., under omrøring. Tag gryden af blusset og tilsæt mælk og fedtstof, til grøden har den rette konsistens.
Opskrift på Æble mos 4-6mdr.
- 10 æbler skrællede og udkærnet i store tern
- 3 dl. vand
Fremgangs måde.
Læg æbleternene i en stor gryde og tilsæt vand. Lad æblerne kog 1-2 min. og sku derefter ned til middelvarme og lad det simre i 10-12 min. Rør jævnligt i det og tilsæt evt. mere vand hvis det er forlampet. Hæld evt. vand fra og hæld det i et blenderglas eller en dyb skål. Blend til en puré. Er super lækkert på en gang grød eller rent mellemmåltid.
Opskrift på banan og fersken pure. 4-6mdr
- 1 lille moden banan (ca. 100 g)
- 1 stor, meget moden fersken (ca. 150 g), uden skind og skåret i stykker (eller en halv dåse usødede ferskenskiver)
Fremgangs måde.
Pil bananen, og skær den i skiver. Kom banan og fersken i et blenderglas eller dyb skål, og tilsæt lidt vand eller ferskensaft. Blend med en stavblender, til det er jævnt.
AVOKADOMOS
Avocado indeholder flere næringsstoffer end nogen anden frugt. De er en god kilde til protein og enkeltumættede fedtstoffer, og de er kalorierige, hvilket gør dem velegnede til spædbørn i voksealderen.
Det skal du bruge:
● ½ moden avocado, uden sten og skal, skåret ud i mindre stykker
● Lidt af den mælk, dit barn normalt drikker, til at fortynde.
Sådan gør du:
Mos avocadoen med bagsiden af en gaffel, tilsæt mælk hvis konsistensen er for tyk. Server straks, før mosen bliver brun.
BANAN- OG MANGOMOS
Bananaer og mangoer indeholder begge fibre, B6-vitamin, som indgår i fremstillingen af blodlegemer, og C-vitamin. Bananer er også en god energi- og kaliumkilde.
Det skal du bruge:
● 1 lille moden banan
● 1 skive moden mango
● Lidt af den mælk, dit barn normalt drikker, til at fortynde.
Sådan gør du:
Skræl og hak bananen, og purer den sammen med mangofrugten med en stavblender, til konsistensen er glat. Tilsæt lidt mælk hvis mosen bliver for tyk, eller en lille smule rismel, hvis den er for tynd. Server!
håber det evt kan bruges 