Jeg elsker min kæreste, men NEJ hvor er jeg træt af ham :(

Jeg elsker min kæreste over alt på jorden. Men han kan bare gøre mig så ked af det.. 

Vi har en dejlig datter sammen men stort set lige siden hun kom til verden har han bare arbejdet rigtig meget. Jeg føler mig nogengange som alenemor. Han arbejder over (frivilligt) flere dage om ugen og i denne uge har han taget natarbejde natten mellem søndag og mandag og natten tirsdag til onsdag. det gør jo at når han så kommer hjem ved 16-tiden så har han jo været på arbejde i rigtig mange timer og er rigtig træt. så han falder i søvn på sofaen. og sover til jeg hiver ham med i seng når jeg går i seng.

Jeg føler bare at han foretrækker sit arbejde fremfor at være herhjemme og være far. jeg føler at han ikke vil det her ligeså meget som mig. og det sårer mig helt vildt. Når jeg konfronterer ham med det, siger han at han har vildt dårlig samvittighed og lover at det bliver bedre. 

Det har han bare sagt så mange gange nu. og jeg stoler ærlig talt ikke længere på ham når han siger det. Idag faldt han også i søvn på sofaen ved 16.30 tiden. vores datter lå også og sov. Kl 18 gik jeg igang med maden og vækkede ham og bad ham tage sig af hende fordi hun nu var vågen. Og han gad bare virkelig ikke. Snerrede af hende hvis hun græd og sådan. Så blev jeg lidt sur på ham og vi har ikke snakket sammen siden. Nu er han så bare gået i seng uden at sige at han gik i seng eller godnat eller noget. og vi siger ellers altid godnat. Så jeg sidder IGEN alene til at tage mig af vores datter.. 

aaaaarhhh!!!! jeg bliver så gal altså.. 

Hvis du stadig læser, så tak fordi du gad bruge din tid på at læse det. Skulle bare ud med det. 

Hvis jeg var dig ville jeg kræve at han holder sit løfte, slå i bordet og snak med store bogstaver så han forstår det :-)

håber det løser sig

Monica P skriver:

Hvis jeg var dig ville jeg kræve at han holder sit løfte, slå i bordet og snak med store bogstaver så han forstår det :-)

håber det løser sig

du har helt ret. det bør jeg gøre, og jeg prøver også. men han har en eller anden evne til at vende hele situationen, så det ender med at JEG står med den dårlige samvittighed. Men ja jeg må nok til at tale med store bogstaver.

Anonym skriver:

Jeg elsker min kæreste over alt på jorden. Men han kan bare gøre mig så ked af det.. 

Vi har en dejlig datter sammen men stort set lige siden hun kom til verden har han bare arbejdet rigtig meget. Jeg føler mig nogengange som alenemor. Han arbejder over (frivilligt) flere dage om ugen og i denne uge har han taget natarbejde natten mellem søndag og mandag og natten tirsdag til onsdag. det gør jo at når han så kommer hjem ved 16-tiden så har han jo været på arbejde i rigtig mange timer og er rigtig træt. så han falder i søvn på sofaen. og sover til jeg hiver ham med i seng når jeg går i seng.

Jeg føler bare at han foretrækker sit arbejde fremfor at være herhjemme og være far. jeg føler at han ikke vil det her ligeså meget som mig. og det sårer mig helt vildt. Når jeg konfronterer ham med det, siger han at han har vildt dårlig samvittighed og lover at det bliver bedre. 

Det har han bare sagt så mange gange nu. og jeg stoler ærlig talt ikke længere på ham når han siger det. Idag faldt han også i søvn på sofaen ved 16.30 tiden. vores datter lå også og sov. Kl 18 gik jeg igang med maden og vækkede ham og bad ham tage sig af hende fordi hun nu var vågen. Og han gad bare virkelig ikke. Snerrede af hende hvis hun græd og sådan. Så blev jeg lidt sur på ham og vi har ikke snakket sammen siden. Nu er han så bare gået i seng uden at sige at han gik i seng eller godnat eller noget. og vi siger ellers altid godnat. Så jeg sidder IGEN alene til at tage mig af vores datter.. 

aaaaarhhh!!!! jeg bliver så gal altså.. 

Hvis du stadig læser, så tak fordi du gad bruge din tid på at læse det. Skulle bare ud med det. 

UHHHHH kender det for godt

men du må være en hård banan og sige NU HØRE DU EFTER!
og så simpelthen sige det som mener og føler -
de kan være svære at åbne øjnene på og kender det alt for godt selv, jeg kom derud hvor jeg måtte sige endten så deltager DU eller også så skal du slet ikk deltage i noget! og truslen med pludselig måske at stå alene og miste os, det var alligevel for hårdt hehe, så ud af skalden kom en mand som pludselig kunne se mange flere ting ud af øjenene
og ja nu spørger han meget pænt om han må tage ud med natteravnene og gå en nat hvis de har brug for ham hehe, og self må han det
det skal bare passe ind med alle vores aftaler og så ingen af os bliver ødelagte og triste og kede af det

Det der med at vende situationen til hans fordel kender jeg godt, det er bare ikke fair at kærer på dig spykisk på den måde ! og det synes jeg også du skal fortælle ham. Når samtalen når derud, så stop den og sig, Hey er det dig eller mig der var utilfreds med noget ? og slå fast at du faktisk ER utilfreds med noget, og at der skal gøre noget ved det ! 

 

Håber i finder ud af det, stort kram ! 

Anonym skriver:

Jeg elsker min kæreste over alt på jorden. Men han kan bare gøre mig så ked af det.. 

Vi har en dejlig datter sammen men stort set lige siden hun kom til verden har han bare arbejdet rigtig meget. Jeg føler mig nogengange som alenemor. Han arbejder over (frivilligt) flere dage om ugen og i denne uge har han taget natarbejde natten mellem søndag og mandag og natten tirsdag til onsdag. det gør jo at når han så kommer hjem ved 16-tiden så har han jo været på arbejde i rigtig mange timer og er rigtig træt. så han falder i søvn på sofaen. og sover til jeg hiver ham med i seng når jeg går i seng.

Jeg føler bare at han foretrækker sit arbejde fremfor at være herhjemme og være far. jeg føler at han ikke vil det her ligeså meget som mig. og det sårer mig helt vildt. Når jeg konfronterer ham med det, siger han at han har vildt dårlig samvittighed og lover at det bliver bedre. 

Det har han bare sagt så mange gange nu. og jeg stoler ærlig talt ikke længere på ham når han siger det. Idag faldt han også i søvn på sofaen ved 16.30 tiden. vores datter lå også og sov. Kl 18 gik jeg igang med maden og vækkede ham og bad ham tage sig af hende fordi hun nu var vågen. Og han gad bare virkelig ikke. Snerrede af hende hvis hun græd og sådan. Så blev jeg lidt sur på ham og vi har ikke snakket sammen siden. Nu er han så bare gået i seng uden at sige at han gik i seng eller godnat eller noget. og vi siger ellers altid godnat. Så jeg sidder IGEN alene til at tage mig af vores datter.. 

aaaaarhhh!!!! jeg bliver så gal altså.. 

Hvis du stadig læser, så tak fordi du gad bruge din tid på at læse det. Skulle bare ud med det. 

åh, hvor træls!!!! Kan godt forstå du bliver såret og vred... havde jeg også været, hvis det var mig...

og ja, det tyder på, at han ikke vil det lige så meget som dig, men måske giver du ham også bare lov, fordi du ikke taler med store nok bogstaver, og så kan han snige sig udenom hver gang, fordi han kan vende samtalen, så det pludselig handler om dig...

mit råd er: Sig til ham at du vil snakke med ham, og at han KUN må lytte, og ikke sige noget. Stil evt. et æggeur ved siden af, og når det så ringer, fx efter 5 min., så er det hans tur til at snakke... det virker mega plat, men hvis det er den eneste mulighed for, at han lytter, så er det måske det der skal til.. og på den måde har han ikke mulighed for, at fordreje noget!