Eller et ønske.. Kald det hvad man vil..
Her den anden dag, kunne man i BT læse om en bedstefar, som havde forgrebet sig på sine 4 børnebørn i 9 år - han fik 2 års fængsel..
I dag kan man så læse om en far, som har banket sine 3 børn, og moren sidder i kørestol efter den sidste omgang - kommunen gav op efter 4 dage, og sendte børnene tilbage til deres far, fordi "de jo ikke var i livsfare"..
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal læse om de uhyrligheder børn bliver udsat for, og gerningsmanden enten slipper helt, eller med en meget lille straf..
Det må være muligt, at få stablet nogen demonstrationer/fakkeloptog på benene, i landets større byer (og også de små), så myndighederne kan få øjnene op for, at det simpelthen ikke er godt nok! 2 år for at forgribe sig på 4 forskellige børn, som man har i sin varetægt, igennem 9 år?? Det hører ingen steder hjemme! 2 år er simpelthen for lidt!
Og det hører heller ingen steder hjemme, at sende 3 børn hjem til deres voldelige far.. Det burde ikke være nødvendigt, at han slog dem ihjel, før kommunen levede op til deres ansvar! Og nu ved han de har sladret, hvad så? Gør han så alvor af det?
Det er op til samfundet at sige, at nok er nok! Børnene kan ikke beskytte sig selv!
At sende disse børn hjem til faderen, selv om kommunen VED at han banker dem, er det samme som at sige "Jo jo, det er godt nok forbudt at slå sine børn, men du skal bare lade være med at slå dem helt ihjel, så går det nok altsammen"..
Der må strengere straffe på bordet, så disse - og mange mange andre børn - kan leve i fred for deres voldelige forælder/forældre!
Samtidig lukker flere og flere kommuner anbringelses steder for de børn der har været udsat for vold/incest, så der ikke er plads til disse børn andre steder. Plejeforældre er ikke altid gearet til at passe disse børn, så hvad gør man af dem? Man sender dem tilbage til hvor de kom fra.. Til mere vold.. Til mere misbrug..
Hvor mange flere avisartikler skal vi læse, om straffe der på ingen måde står mål med ugerningen, og børn der er døde for deres forældres hånd? 