Tja sagen er den, at mens jeg gentagne gange bliver spurgt om alting ikke bare er blevet meget lettere efter vores pige er blevet større (hun er lige snart 1,5 år), så synes jeg bare overhovedet ikke det er... Tvært i mod faktisk. Jeg er simpelthen så udkørt HELE tiden og har ingen energi eller overskud til noget som helst.
Min kæreste og jeg har job i hver vores by lidt over 100 km fra hinanden. Lige nu bor vi i den by, hvor min kæreste arbejder, hvilket betyder at det er ham der afleverer hver dag samt henter mandag og tirsdag. Onsdag og fredag henter jeg, og torsdag er vi så heldige at min mor henter.
På hverdage står jeg op kl. 5.15 for at tage på arbejde, hvor jeg møder kl 7.30. Jeg har fem kvarters transport hver vej. Som udgangspunkt er jeg mandag og tirsdag hjemme fra job ca. 16.45, onsdag og fredag kl 16.15 og torsdag 17.15. Dog er der som regel en overarbejdsdag i ugen, hvor jeg først er hjemme ca. 21.30.
Min kæreste står op med vores datter mellem kl 7.00 og 7.30, hvorefter de gør sig klar og tager afsted. Hans job er meget flexibelt på nogle områder, men meget uflexibelt på andre. Normalt møder han på job kl 8.30 og går igen kl 16.00. Dog har de også dage, hvor han arbejder HELE dagen - fra halv syv om morgenen til tolv om aftenen.Derudover arbejder han ofte hjemme om aftenen.
Vores datter har altid sovet enormt dårligt og hun sover stadig ikke igennem. Hun vågner som regel 1-3 gange hver nat. Derudover er hun ofte MEGET svær at putte. Det kan tage flere timer nogle gange. og når hun endelig falder i søvn er jeg selv ved at falde om af træthed.
Min kæreste har meget svært ved at forstå, at jeg ikke har overskud til ham om aftenen og at jeg bare gerne vil i seng senest når kl er 21.30. det giver mig 7,5 times søvn og med de forstyrrelser der er om natten, kan jeg simpelthen ikke hænge sammen med mindre end det. Men HVER aften ender det på en eller anden måde med, at jeg først kommer til at sove meget senere pga ham. i forgårs var det fordi han gerne ville med i seng... liiige om lidt... 1,5 time senere var det stadig liiige om lidt og jeg gik sur i seng. i går aftes var det fordi han pludselig kom i tanke om at han da skulle pakke (han er afsted med jobbet fra i dag til i morgen), hvilket skulle foregå i soveværelset i et utroligt langsomt tempo. Jeg kan godt forstå at han ikke er træt kl 21.30, men han står også først op 2 timer senere end mig.
Så for hver dag føler jeg mig bare mere og mere udkørt... og jeg kan ikke se hvordan vi skal ændre det. Vi arbejder begge inden for brancher, hvor der har været STORE nedskæringer. Derfor kan vi ikke bare lige finde nye jobs, som ligger tættere på hinanden. Vi har overvejet at flytte tætter på mit job, men så er det jo bare ham der skal pendle.
Mest af alt ville det bare hjælpe, hvis ikke vi brugte så meget energi på at forsøge at få vores datter til at sove. både om aftenen og om natten...
ihhh... ved ikke engang helt hvad jeg ville med det her indlæg.. ud over at jeg havde brug for at komme af med det... Hvis der er nogen der har nogle råd, tager jeg imod med kyshånd...
men allerførst... vil jeg gå i seng...