Hej.
Jeg ønsker at være anonym pga mit fag. Jeg arbejder med ældre og har mine faste borgere. Jeg har haft en borger, der har været noget dårlig i lidt tid. Vidste godt, hvor det bar hen af.
Til morgen var jeg inde ved borgeren. Fik hjælp af min kollega, for at skåne borgeren mest mulig ved forflytninger og lejringer.
Idet vi vender borgeren, bliver h*n helt bleg. Vi er nødt til at førflytte færdig og lejre borgeren godt. H*n forbliver bleg og stirrer langt og fast til siden/op i luften. Jeg siger til min kollega at det vist er ved at være nu! Min kollega kommer ind fra badeværelset af og hen til sengen, hvor vi begge tager i borgerens hænder, ager og taler stille til borgeren. H*n hoster en enkelt gang og ånder ud! H*n døde simpelthen i hænderne på os.
Hvor smukt er det lige........ Tænk at dø samtidig med at holde 2 personer i hånden.
Jeg er vant til sygdom og død, men jeg har nu aldrig oplevet at holde i hånd, mens borgeren døde.
Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde, men hold op, hvor jeg er harm over den undervurdering, der er i mit fag. Især efter sådan en dag som i dag. Men jeg er stolt... Stolt af, at jeg har hjulpet den her borger så smukt fra denne verden....
Sidder faktisk og tænker, om nybagte mødre og babyer, ville finde sig i at blive behandlet på samme måde, når de skal til verden, som ældre bliver, når de skal fra denne verden... Bare en lille tanke....
Anmeld