Sepereres og nu dele vores søn.. :S

Vidste ikke helt hvor denne hørte til..

Jeg er helt fortvivlet.

Min x mand (må det jo så hedde) og jeg er lige blevet sepereret, vi flytter fra hinanden i næste uge...

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde tænkt.. jeg havde bare sådan en idé i hovedet at selvfølgelig skal vores dreng være hos mig.. Men nu vil manden have det skal være 50% -50%

Jeg skal vel være glad for at han vil det.. Det er da ikk tit jeg har hørt det bliver sådan.. man hører så ofte at barnet flytter med moderen og ser sin far hver anden weekend eller lign.

men nu sidder jeg bare med en tung følelse i maven, hvordan i alverden skal man "dele et barn" 50% uden han bliver snot forvirret og utryk....

han er 2 år og 2 måneder.

Vi kommer til at bo rimelig tæt og beholder samme dagplejemor..

Jeg har aldrig været uden vores søn længere end en lang dag eller aften (fx skole, eller bio tur) hvor han alligevel har sovet eller været i dagpleje.. så tanken om at han skal være væk en uge af gangen eller ja bare et par dage, gør mig skrækslagen.. jaja jeg ved det jeg er pyldret.  og jeg ved der er nogen ting jeg er nød til at skulle vende mig til ..

er der nogen der har prævet noget lign. har nogle råd ?

hvordan gør i med jeres børn med faderen ?

håber nogen kan hjælpe mig lidt...

Jeg tror ikke, at der bliver tale om en 50/50-ordning for så lille et barn, det kommer først meget senere.

NatteS skriver:

Vidste ikke helt hvor denne hørte til..

Jeg er helt fortvivlet.

Min x mand (må det jo så hedde) og jeg er lige blevet sepereret, vi flytter fra hinanden i næste uge...

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde tænkt.. jeg havde bare sådan en idé i hovedet at selvfølgelig skal vores dreng være hos mig.. Men nu vil manden have det skal være 50% -50%

Jeg skal vel være glad for at han vil det.. Det er da ikk tit jeg har hørt det bliver sådan.. man hører så ofte at barnet flytter med moderen og ser sin far hver anden weekend eller lign.

men nu sidder jeg bare med en tung følelse i maven, hvordan i alverden skal man "dele et barn" 50% uden han bliver snot forvirret og utryk....

han er 2 år og 2 måneder.

Vi kommer til at bo rimelig tæt og beholder samme dagplejemor..

Jeg har aldrig været uden vores søn længere end en lang dag eller aften (fx skole, eller bio tur) hvor han alligevel har sovet eller været i dagpleje.. så tanken om at han skal være væk en uge af gangen eller ja bare et par dage, gør mig skrækslagen.. jaja jeg ved det jeg er pyldret.  og jeg ved der er nogen ting jeg er nød til at skulle vende mig til ..

 

er der nogen der har prævet noget lign. har nogle råd ?

hvordan gør i med jeres børn med faderen ?

håber nogen kan hjælpe mig lidt...

Hvor er jeg ked af det på dine vegne

Har ingen erfaring, andet end at jeg er kæreste med en far som har sine to børn hver anden weekend. Men jeg ville ikke selv kunne undvære min dreng en hel uge af gangen, hver anden uge, det må være så hårdt! Og ja, jeg tror altså ikke på at det er særlig godt for små børn. De skal have en tryg base, ikke et dele hjem. Men det er bare min holdning.

Ved ikke hvad jeg ellers skal skrive, for du må have det rigtig hårdt for tiden. Ville bare ikke gå uden at give et kram

mener ikke de anbefaler en 50-50 ordning før barnet når ca skole aldren.. eller i hverfald skal den langsomt optrappes dvs i starter ud med eks

5-2 den ene uge også 6-1 næste uge osv..også langsomt trapper op.. til en 50-50 ordning..

det er også det statsforvaltningen arbejder hen mod i hverfald,,,, det er langt fra.. nok nærmer en undtagelse at moren får barnet i 12 ud af 14 dage da de søger at skabe lige tilknytning til begge parter. 

Jeg føler rigtig meget med dig. Står i næsten samme situation. Vi blev separeret for 3 måneder siden, har en søn på 5, men faren var fornuftig nok til at se at han har bedst af at være hos mig og så hos far hver anden weekend fra torsdag til mandag.

Måske var det lige så meget at han ikke kunne overskue hverdagene. Men pyt nu med det.

Jeg synes din søn er for lille til at blive delt 50-50. Men det er jo din søn og dig der ved bedst. Som regel er det vist heller ikke noget de anbefaler i statsamtet. Det er først når de er noget større.

Bare sørg for at få klare aftaler fra starten.

Og så vil jeg bare ønske dig held og lykke og husk at selvom det bliver hårdt at undvære ham så nyd din frihed.

NatteS skriver:

Vidste ikke helt hvor denne hørte til..

Jeg er helt fortvivlet.

Min x mand (må det jo så hedde) og jeg er lige blevet sepereret, vi flytter fra hinanden i næste uge...

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde tænkt.. jeg havde bare sådan en idé i hovedet at selvfølgelig skal vores dreng være hos mig.. Men nu vil manden have det skal være 50% -50%

Jeg skal vel være glad for at han vil det.. Det er da ikk tit jeg har hørt det bliver sådan.. man hører så ofte at barnet flytter med moderen og ser sin far hver anden weekend eller lign.

men nu sidder jeg bare med en tung følelse i maven, hvordan i alverden skal man "dele et barn" 50% uden han bliver snot forvirret og utryk....

han er 2 år og 2 måneder.

Vi kommer til at bo rimelig tæt og beholder samme dagplejemor..

Jeg har aldrig været uden vores søn længere end en lang dag eller aften (fx skole, eller bio tur) hvor han alligevel har sovet eller været i dagpleje.. så tanken om at han skal være væk en uge af gangen eller ja bare et par dage, gør mig skrækslagen.. jaja jeg ved det jeg er pyldret.  og jeg ved der er nogen ting jeg er nød til at skulle vende mig til ..

 

er der nogen der har prævet noget lign. har nogle råd ?

hvordan gør i med jeres børn med faderen ?

håber nogen kan hjælpe mig lidt...

Du er bestemt ikke dybt pyldret, du er en fantastisk mor og bare tanken om at nogen skulle ha' min søn i en uge af gangen (eller bare et par dage) får min mave til at slå helt knuder. Jeg tror du har ret i at han bliver forvirret over ikke at skulle se dig i så mange dage.. Ihh stakkels pus. 

Der er ikke noget værre end det dilema du her beskriver - jeg har ingen råd, men har lyst til at sige ; nægt at give ham til faderen i så mange dage, men det "må" man jo ikke rigtig sige, især ikke hvis han er en rigtig god far, men det er altså nok desværre det jeg ville gøre for mit barns skyld...

Knus

1000Ben

Når barnet ikke er ældre bliver der ikke tale om en 50/50 ordning da det vil forvirre det lille stakkels væsen..

Og jeg vil bestemt IKKE anbefale en sådan ordning.. Min kæreste har en søn fra tidligere og da jeg "kom ind i billedet" havde de en sådan ordning og hold da op hvor blev den lille stakkels altså bare forvirret.. og han var på det tidspunkt 4, det kørte til han var næsten 6 hvorefter vi nu gennem statsforvaltningen har fået en ordning hvor han kun ser sin mor hver anden weekend og engang imellem i ferier.

Syntes du skal holde ved en ordning hvor han ser sin søn hver anden weekend og evt en dag i løbet af ugen.. (nu i bor så tæt på hinanden burde det jo være muligt)

Har i tænkt jer klarer det uden statsforvaltningen eller alene ?

Tak for alle jeres besvarelser...

Efter en laaaaaaaaaang snak i nat..

Kom vi endelig frem til (han gik med til) at Logan vil bo hos mig fast. Han vil få muligheden for at komme på besøg så ofte (det er praktisk for os) han vil. og så kan Logan komme hjem til sin far hver anden weekend.

Jeg ledte på nettet og fandt mange eksempler og folk der havde skrevet hvor forvirrende det var for et barn på Logans alder at skulle deles i mellem os som han gerne ville have det. Og at Logan bare ville blive utryk og ikke føle han har et hjem....
Men til sidst blev han okai med at Logan får fast og trykt hjem hos mig og far er velkommen til at besøge og vi kan besøge ham ofte....

jeg håber sådan det kommer til at fungere sådan og vi ikke skal ende i retten eller lign.

men i hvertfald tusind tak for alle jeres svar de hjalp ! Nu har jeg lidt mere ro i sindet..

NatteS skriver:

Tak for alle jeres besvarelser...

Efter en laaaaaaaaaang snak i nat..

Kom vi endelig frem til (han gik med til) at Logan vil bo hos mig fast. Han vil få muligheden for at komme på besøg så ofte (det er praktisk for os) han vil. og så kan Logan komme hjem til sin far hver anden weekend.

Jeg ledte på nettet og fandt mange eksempler og folk der havde skrevet hvor forvirrende det var for et barn på Logans alder at skulle deles i mellem os som han gerne ville have det. Og at Logan bare ville blive utryk og ikke føle han har et hjem....
Men til sidst blev han okai med at Logan får fast og trykt hjem hos mig og far er velkommen til at besøge og vi kan besøge ham ofte....

jeg håber sådan det kommer til at fungere sådan og vi ikke skal ende i retten eller lign.

 

men i hvertfald tusind tak for alle jeres svar de hjalp ! Nu har jeg lidt mere ro i sindet..

Det lyder dejligt. Det er rart når tingene falder på plads.