Hvad skal jeg gøre ??

Jeg har virkelig svært ved at acceptere min kæreste går i byen (1-2 om måneden ) Og skal så lige tilføjes at han har sin søn hveranden weekend...

Vi har lige haft endnu en diskution omkring byture , han fortæller han skal til fødselsdag senere denne måned og det er me overnatning og han ska også til julefrokost i december.. Siger til ham at jeg vil gerne ha han ikke tager ud weekenden i næste uge , hvor han har barnefri weekend.. Det ikk ligefrem fordi han imødekommer en me et klart ja , ikk at der er noget aftalt , men han har os lige en anden kammerat han gerne vil i byen me.. Det ender me jeg kaster en smøg i hovedet på altanen og begynder at græde for mig selv og så har vi ikk snakket siden...

 Ska siges at i starten af forholdet gik han meget meget sjældent ud (Der var man jo interessant) Nu jeg gravid og ska føde til januar , hvor han så siger at efter jeg har født vil han ikk vil rende i byen , for der er noget at blive hjemme for , men det frygter jeg jo ikk passer eller hvor længe det vil holde...

Når disse situationer opstår er jeg SÅ TÆT PÅ at sige fuck dig , og bare lade ham priotere sine skide byture , for føler mig slet slet ikk respekteret når han ved hvor svært jeg har det med det.. Føler sgu nærmest at en bytur er vigtigere for ham end at se mig glad.. Kan slet slet ikk ta det er blevet så vigtig for ham at rende ud og bliver så sur og indebrændt over det.. Føler mig virkelig nedprioteret...

Det har været en diskution mange gange her hjemme efter jeg blevet gravid og der er bare ingen forståelse at hente..

Hvad skal jeg gøre ?? Kender i andre til det eller lign ??

Kan ikke lige se hvorfor det er et problem - 1-2 gange om måneden er da ikke fordi det er ofte. Kan du ikke bare hygge med med ham på hverdagsaftener. Din kæreste skal da have mulighed for være sammen med sine venner, også selvom det indebærer at han går i byen. Og lige så vel som han skal give plads til dig i forholdet skal du jo også give plads til ham. Tror ikke der kommer noget godt i at styre hvornår han skal tage i byen, synes istedet du skal forsøge at lave nogle hyggelige ting med ham når i så er sammen. Og bruge den tid sammen i på noget kvalitetstid og så lade ham tage i byen når han har lyst.

Synes ofte kvinder har en tendens til gerne at ville begrænse deres kærester. Men synes altså det er bedre at du giver plads til din kæreste, han skal jo også være glad og have mulighed for at lave de ting han gerne vil. Jeg ville altså også blive lidt små-sur hvis min kæreste begyndte at stille krav til at jeg ikke måtte tage ud at spise med mine veninder.

Hvis du savner at være mere sammen med ham, så snak med ham om hvad du gerne vil lave sammen med ham, istedet for at begrænse ham. Han skal jo have lyst til at tilbringe sine aftenener med dig, det skal jo ikke være tvang.

Skal lige sige at det altså er ment som et sødt råd, og kun er for at hjælpe dig ... håber i løser det

... og så får du lige du et kram herfra

marieo skriver:

Kan ikke lige se hvorfor det er et problem - 1-2 gange om måneden er da ikke fordi det er ofte. Kan du ikke bare hygge med med ham på hverdagsaftener. Din kæreste skal da have mulighed for være sammen med sine venner, også selvom det indebærer at han går i byen. Og lige så vel som han skal give plads til dig i forholdet skal du jo også give plads til ham. Tror ikke der kommer noget godt i at styre hvornår han skal tage i byen, synes istedet du skal forsøge at lave nogle hyggelige ting med ham når i så er sammen. Og bruge den tid sammen i på noget kvalitetstid og så lade ham tage i byen når han har lyst.

Synes ofte kvinder har en tendens til gerne at ville begrænse deres kærester. Men synes altså det er bedre at du giver plads til din kæreste, han skal jo også være glad og have mulighed for at lave de ting han gerne vil. Jeg ville altså også blive lidt små-sur hvis min kæreste begyndte at stille krav til at jeg ikke måtte tage ud at spise med mine veninder.

Hvis du savner at være mere sammen med ham, så snak med ham om hvad du gerne vil lave sammen med ham, istedet for at begrænse ham. Han skal jo have lyst til at tilbringe sine aftenener med dig, det skal jo ikke være tvang.

Skal lige sige at det altså er ment som et sødt råd, og kun er for at hjælpe dig ... håber i løser det

... og så får du lige du et kram herfra

Du har ret.. Og ved godt 1-2 om måneden ikk er så slemt , og ja han ska ha lov at rende ud med vennerne , påtrods af hans bedste kammerat som kommer sammen med hans søster ikk kan lide mig og omvendt.. Jeg syns så oveni hatten det er svært når han har et barn og jeg føler mig tilsidesat de weekender han er her ( Har meget svært ved han har barn med en anden ) Kan dog virkelig ikk se det skal gøres til problem at jeg beder ham pænt om ikke at lalle i byen næste weekend , når man tænker på hvor sjældent han gik ud før vi flyttede sammen og jeg blev gravid.. Jeg ville sådn ønske jeg havde det helt fint med han render ud , men hader det og nærmest frygter weekenderne hvor hans søn ikke er her og der måske er gået nogle uger siden sidst..Og at han så vælger bare at lade tingene ligge hver gang jeg bliver ked , istedet for at vise en form for interesse , han passer bare sig selv og så snakker vi bare ikke , det såre mig helt vildt....