Mænd og graviditet...

Hej piger...

Har nogle spørgsmål til jer , svar på dem i selv kender til eller hvad i nu kan bidrage me

Jeg er gravid og ska føde om 2½ måned , puha det ikk en dans på roser altid , som man havde dannet sig et billede af

Here goes me spørgsmålene...

1. Oplever / oplevede i at jeres mand mistede lysten til sex ??

2. Bliver i hurtig kede af det over ting han siger / ikk siger , gør / ikk gør??

3. Har i tænkt meget over jeres forhold under graviditeten ( og efter ) Om tingene ville være bedre hvis i var alene ??

Jeg vil lige komme me eksempler i mit / vores forhold.. Jeg er som udgangspunkt glad i mit forhold og elsker min kæreste og vi har klart flere gode dage end dårlige , men det hænder self vi kommer på kant af hinanden og jeg bliver sååå frustreret / ked af det og sur...

Han har fx lige skrevet (kl. 17:00) At han bliver på arbejdet og gør tingene færdige , han plejer at være hjemme nu og jeg blev total skuffet , for syns det var en noget sen melding eftersom jeg troede vi sku spise sammen og nu kan jeg selv få lov at fixe aftensmad , total lille ting , men bliver ked af det over ingenting nogle gang , lorte hormoner..

 Jeg bliver irriteret over det er mig der altid skal ligge op til sex , føler ikke jeg bliver bekræftet på samme måde pt og nogle gange møder svaret : Jeg har ikke lyst , aaaaaaaargh...

Jeg bliver ked når han ikke viser samme begejstring som jeg over graviditeten som jeg , fx når lillemanden sparker , han spørg ind til det osv , men han er bare slet ikke typen med følelserne ude på tøjet. Har os gentagne gange forklaret hvor følelses betonet jeg er nu og har brug for kys , kram og nærhed , og svaret er jeg giver dig i de omfang jeg kan...

Ja jeg er bare MEGET pirrelig , bliver irriteret over rigtig mange ting , at han ikke altid rydder op efter sig , manglende sex / kærlighed , at han kan være længe om at svare på sms'er , ikke kan følge mig i holdninger / meninger i så mange sager... Armen altså , belastende x 10....

Kom gerne me in-put , oplevelser , råd , osv....

Anonym skriver:

Hej piger...

Har nogle spørgsmål til jer , svar på dem i selv kender til eller hvad i nu kan bidrage me

Jeg er gravid og ska føde om 2½ måned , puha det ikk en dans på roser altid , som man havde dannet sig et billede af

 

Here goes me spørgsmålene...

1. Oplever / oplevede i at jeres mand mistede lysten til sex ??

2. Bliver i hurtig kede af det over ting han siger / ikk siger , gør / ikk gør??

3. Har i tænkt meget over jeres forhold under graviditeten ( og efter ) Om tingene ville være bedre hvis i var alene ??

 

Jeg vil lige komme me eksempler i mit / vores forhold.. Jeg er som udgangspunkt glad i mit forhold og elsker min kæreste og vi har klart flere gode dage end dårlige , men det hænder self vi kommer på kant af hinanden og jeg bliver sååå frustreret / ked af det og sur...

Han har fx lige skrevet (kl. 17:00) At han bliver på arbejdet og gør tingene færdige , han plejer at være hjemme nu og jeg blev total skuffet , for syns det var en noget sen melding eftersom jeg troede vi sku spise sammen og nu kan jeg selv få lov at fixe aftensmad , total lille ting , men bliver ked af det over ingenting nogle gang , lorte hormoner..

 Jeg bliver irriteret over det er mig der altid skal ligge op til sex , føler ikke jeg bliver bekræftet på samme måde pt og nogle gange møder svaret : Jeg har ikke lyst , aaaaaaaargh...

Jeg bliver ked når han ikke viser samme begejstring som jeg over graviditeten som jeg , fx når lillemanden sparker , han spørg ind til det osv , men han er bare slet ikke typen med følelserne ude på tøjet. Har os gentagne gange forklaret hvor følelses betonet jeg er nu og har brug for kys , kram og nærhed , og svaret er jeg giver dig i de omfang jeg kan...

Ja jeg er bare MEGET pirrelig , bliver irriteret over rigtig mange ting , at han ikke altid rydder op efter sig , manglende sex / kærlighed , at han kan være længe om at svare på sms'er , ikke kan følge mig i holdninger / meninger i så mange sager... Armen altså , belastende x 10....

Kom gerne me in-put , oplevelser , råd , osv....

Altså kender ikke rigtig nogen af de ting du beskriver, min kæreste har været fuldstændig helt igennem romantisk og støttet mig, og gået meget op i min graviditet sammen med mig, og han sørger for at jeg har det godt og føler mig smuk selv på de dårligste dage! 

Men det er nok meget normalt at han ikke er så meget med i din graviditet, han mærker jo ikke direkte fysiske forandringer på sig selv, og det at du er gravid gør jo også at du er meget mere følsom, og lægger mærke til de mindste ting, du må bare give ham en chance, er sikker på det bliver bedre når jeres bebs kommer ud til jer, for så kan han fysisk mærke det, og blive rørt af det, han gennemgår jo slet ikke de ting som du gør, og måske er han også lidt nervøs, han skal jo til at være far, det er en ordentlig mundfuld at tygge på, og sikkert helt surrealistisk.. Giv ham tid, han skal nok blive rigtig kærlig når først bebs er kommet

Hej

Ja kan jeg sige til alle tre spørgsmål.

1. min mand føler føler det er grænse overskridende at have sex mens jeg er gravid fordi han synes det grænser til insest at stikke sin ...... op til barnet og det synes jeg er okay han har det sådan.

2. Ja jeg er meget følsom over for alt hvad han siger og bliver tit ked af det. Hader de skide hormoner men det høre nu en gang med.

3. Ja jeg tænker meget over forholdet når jeg bliver ked af det men husk nu på at hormonerne spiller rigtig meget ind og du vil formentlig slet ikke være så følsom efter du har født og så vil du ikke tænke så meget over dit forhold.

Jeg kan kun sige. HOLD UD. det bliver nemmere når du har født...

P.S min man har heler ikke været så begejstre som mig under de tre graviditeter men jeg tror ikke altid mænd kan sætte sig ind i det når det ikke er dem der er gravide.

To graviditer er ikke ens.. det kan jeg skrive under på.. Sidste gang jeg var gravid havde jeg brug for sex flere gange om dagen og den her gang er det ikke noget jeg skriger høj efter..

Sidst følte jeg mig smuk og sexet, den her gang syntes jeg at jeg ligner en stor hval

Da min mands xkone var gravid måtte han ikke røre hende eller noget. Og da jeg så blev gravid sidste gang var det et kæmpe chok for ham at jeg gerne ville have nusset min mave, ja og masser af sex og kærlighed. Han kunne slet ikke finde rundt i det...

Sidst skændtes vi om et spise bord og nogle stole der skulle males. så meget jeg var ved og gå fra ham OVER ET SPISE BORD!!!!

Den her gang er det ikke sexen jeg har lyst til.. jeg vil have kram og knus og giver han mig det ikke tager jeg sku selv!! forstået på den måde at jeg tager de kram og kys jeg har brug for...

Men for og få en fornemmelse af hvad en mand tænker, tror jeg vidst godt vi kan opgive Han skal nok komme med masser af kærlighed når først bebs bliver født.. lige nu tror jeg bare ikke han kan forholde sig  til den lille i maven...

Med hensyn til dine tanker.. Ja så tror jeg de fleste af os har vores homoner og holde styr på... og det er dem alene der spiller dig et pus

Anonym skriver:

Hej piger...

Har nogle spørgsmål til jer , svar på dem i selv kender til eller hvad i nu kan bidrage me

Jeg er gravid og ska føde om 2½ måned , puha det ikk en dans på roser altid , som man havde dannet sig et billede af

 

Here goes me spørgsmålene...

1. Oplever / oplevede i at jeres mand mistede lysten til sex ??

2. Bliver i hurtig kede af det over ting han siger / ikk siger , gør / ikk gør??

3. Har i tænkt meget over jeres forhold under graviditeten ( og efter ) Om tingene ville være bedre hvis i var alene ??

 

Jeg vil lige komme me eksempler i mit / vores forhold.. Jeg er som udgangspunkt glad i mit forhold og elsker min kæreste og vi har klart flere gode dage end dårlige , men det hænder self vi kommer på kant af hinanden og jeg bliver sååå frustreret / ked af det og sur...

Han har fx lige skrevet (kl. 17:00) At han bliver på arbejdet og gør tingene færdige , han plejer at være hjemme nu og jeg blev total skuffet , for syns det var en noget sen melding eftersom jeg troede vi sku spise sammen og nu kan jeg selv få lov at fixe aftensmad , total lille ting , men bliver ked af det over ingenting nogle gang , lorte hormoner..

 Jeg bliver irriteret over det er mig der altid skal ligge op til sex , føler ikke jeg bliver bekræftet på samme måde pt og nogle gange møder svaret : Jeg har ikke lyst , aaaaaaaargh...

Jeg bliver ked når han ikke viser samme begejstring som jeg over graviditeten som jeg , fx når lillemanden sparker , han spørg ind til det osv , men han er bare slet ikke typen med følelserne ude på tøjet. Har os gentagne gange forklaret hvor følelses betonet jeg er nu og har brug for kys , kram og nærhed , og svaret er jeg giver dig i de omfang jeg kan...

Ja jeg er bare MEGET pirrelig , bliver irriteret over rigtig mange ting , at han ikke altid rydder op efter sig , manglende sex / kærlighed , at han kan være længe om at svare på sms'er , ikke kan følge mig i holdninger / meninger i så mange sager... Armen altså , belastende x 10....

Kom gerne me in-put , oplevelser , råd , osv....

Har det præcis som dig - det kunne faktisk være mig der havde skrevet dit indlæg 

Den eneste forskel er måske at min mand går meget op i graviditeten, og det er jo dejligt. Han har været god til at tage hensyn til at jeg ikke kan klare helt det samme mere - men her på det sidste synes jeg det halter lidt og han kan godt virke lidt irriteret over min mangel på energi og mine smerter i ryggen 

Men ellers kan jeg svare "Ja" til alle 3 spørgsmål... Dog ved jeg godt at svaret på nr. 3 er at jeg naturligvis ikke ville have det bedre af at være alene; det er bare de tanker der popper op når man er frustreret.

Herhjemme er det også gået meget tilbage med sex og intimitet (og det er ikke lysten fra min side der mangler), og når jeg fortæller at jeg nok har brug for mere bekræftelse og flere kys og kram for tiden, så siger han også bare at han ikke tænker over det fordi hans eget behov ikke er lige så stort 

Jeg tror desværre bare ikke at mænd har særlig let ved at sætte sig ind i hvad vi gennemgår. Min mand tror ikke at jeg er påvirket af hormoner fordi han forbinder det med hys-anfalder og tallerkner der flyver gennem lokalet - men sådan er jeg ikke; jeg bliver bare trist og såret i stedet, og det er han bare ikke særlig opmærksom på 

Så jeg kender det alt alt for godt - desværre. Håber bare det bliver bedre.

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har brug for at snakke eller lufte frustrationerne