Jeg gir op......:o(

Aner ikke om denne tråd passer ind her, men jeg skriver alligevel!

Jeg er bare udkørt. Synes jeg kæmper og kæmper, og hver dag drejer det sig om at kunne hænge sammen.

Vi er gift og har børn og har undervejs truffet nogle rigtig dårlige valg. Jeg sagde bla mit job op for godt 7 år siden pga vores handicappet barn, og gik hjemme i en årrække fordi vi vurderede at det var bedst for vores børn.  Vores yngste er også handiccappet i mild grad, har vi netop fundet ud af.

Jeg er netop kommet i job, deltids, og tabt arbejdsfortjeneste, men økonomien kan ikke nå sammen.  Vores bil, som vi ikke skylder noget på, har netop været på værksted. 25000kr! Og vi kan ikke betale de penge. Vi har talt med banken. De vil ikke låne os til at betale den regning, og vi kan derfor ikke hente bilen hjem igen. Jeg bruger bilen til jobbet!

Det er en evig kamp fra jeg står op til jeg går iseng, med at få vores børn til at fungerer med træning mv, med at kunne være der for vores raske barn, med økonomi og med at nå alt det der skal nåes! Jeg synes ikke jeg orker mere. Jeg synes vi har kæmpet og kæmpet, og hver gang det begynder at lysne, så sker der et eller andet igen, så vi bliver skubbet 2 skridt tilbage igen.

Ikke på noget tidspunkt går det bare stille og roligt og godt! Der er altid noget at bekymre sig om! Jeg er virkelig brugt og synes ikke at jeg kan finde kræfterne til endnu et par kampe. Jeg orker ikke at tage på job i morgen, men jeg skal, for vi kan ikke undvære pengene. Jeg har lyst til at ligge mig under dynen og sove indtil en eller anden har løst det her!

Jeg tuder og tuder. ja jeg kan faktisk ikke snakke om det uden at bryde total sammen efterhånden! Ydermere har jeg så fået mavesår! Og jeg som skulle holde alle trådene sammen i vores familie er nu blevet svag!! Og jeg hader det! I behøves ikke at svare....havde vist bare brug for at lufte ud.

Ved slet ikke hvad jeg skal skrive andet end du lige får et kæmpe kram

Håber at tingene snart ser lysere ud"!

lyder til du godt kunne bruge et afbræk fra tingene. Jeg havde det meget lig som du beskriver det. Jeg ville helst bare ligge i min seng. Men ingen penge ingen kage. Og jeg har en hjerneskadet datter. det blev værre og værre. Jeg endte med at gå til lægen og sige " jeg kan ikke mere jeg overvejet at tage mit liv, kan du hjælpe mig" ... det var det sværeste jeg nogen sinde har skulle gøre, og det bedste, jeg kom igang med noget hjælp til mig.

De troede det var en megets svær dep. Men det var stress. og det kunne godt lyde til at du har ngoet stress, også i sær hvis du også har mavesår. 

Jeg ville vende det med lægen, for det andet der er jo ikke holdbart i længden for dig 

Hvor kan jeg bare godt forstå at du havde brug for at få det ud!!

Det lyder virkelig ikke som om i har det let Bare så træls at føle at alting kun går en i mod

Ang. bilen har i evt. forhørt jer hos værkstedet om det er muligt at finde en afdragsløsning??

Ved ikke helt hvad jeg mere kan skrive... syntes bare jeg vil gi' et cyber

Qnuz

Hold en sygedag, lav et budget og ikke mindst en kop the og træk vejret.

Saml så papirer, som budget, årsopgørelser, lønsedler og hvis nyt job løn-aftale/kontrakt. Send det i kopier til potentielle nye banker. Hvis du bor i Århus, kan jeg anbefale en bank.

Fortæl at du for at kunne passe dit job, er nødt til at reparere den bil og indregn en afdragsordning i det budget du laver.

Send det til de respektive banker og skriv at du gerne vil møde op hvis nødvendigt.

Jeg ved godt at strategien ikke ændrer på noget, men måske giver det lige dig den dag du har brug for, for at komme videre og få løst din situation. Det vil desværre nok ikke blive sidste gang i dit liv at du står i sådan en situation, selvom jeg håber det er sidste gang. Men jeg har prøvet det mange gange og også lige nu desværre. Men der er kun en vej frem og det er at trække vejret og løse problemet. Det skal nok gå!

Og slår det her helt fejl, så sælg bilen til en forhandler, mod at I køber en ny bil og køb en der er billig og kan finansieres 100% via finansieringsselskab. Det er ikke den bedste løsning, men I skal ikke op med nogen penge her og nu og såfremt i kan klare afdraget på den nye, kan det måske hjælpe lige nu. Men igen, det er en dårlig filosofi og man skal være meget budgetbevidst for at gøre det sådan.

Stakkels lille dig.

Du har da helt tydeligt fået reddet dig en ordentlig nedtur..og det kan jeg så inderligt godt forstå.

Jeg synes du skal se at få talt med lægen om en sygemelding, så du lige kan få et par ugers pusterum..det bliver man altså ikke fyret af.
Pas på dig..du er den nærmeste til det.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

 

Jeg tuder og tuder. ja jeg kan faktisk ikke snakke om det uden at bryde total sammen efterhånden! Ydermere har jeg så fået mavesår! Og jeg som skulle holde alle trådene sammen i vores familie er nu blevet svag!! Og jeg hader det! I behøves ikke at svare....havde vist bare brug for at lufte ud.

Først lige et stort 

Det lyder bestemt hårdt...så hårdt at du skal passe på ikke at gå helt ned med flaget.

Hvor er din mand/kæreste i alt dette? Du skriver at det er dig der skal holde sammen på trådene i jeres familie...

Og som en anden nævner; kan I ikke få en afdragsordning på værkstedsregningen?

Jeg sender dig en masse positive tanker i din retning, og håber inderligt, at det hele snart bliver lysere for dig og din familie