Min søn har det så svært for tiden:-(

Uha det er ikke nemt at at være 4 år og lige blevet storebror og det er bestem helle rikke nemt at være mor til ham når han har det sådan.

Det er ca en md eller lidt mere måske at han er vendt fra ar være en sød og glad dreng til at være en sur, råbende og udadregendede dreng, kan faktisk ikke rigtigt kender ham for tiden... Og jeg synets det er så svært at takle.

VI fik en lillesøster for 3 md siden og til at starte med gik det rigtigt godt men nu er der bare så dårlig stemning hejrhjemme fordi Alexander konstant er sur, slår, sparker og bider lillesøster. Vi forsøger at snakke emd ham om at han ikke skal være sådan men han vil ikke høre på os og kalder os istedet averdens grimme ord og griner bare ad det bagefter. 

Her til aften har jeg prøvet at snakke med ham om hvorfor han gør det, og det er selvfølgeligt svært for ham at forklare, men han fortalte da at lillesøster hele tiden skriger af ham, og ja hun har også skreget en del men det er jo ikke af ham.... Hun har haft det svært de første md og skreget en del om aftnen spicelt lige midt i at Alexander er blevet puttet.... Det er heldigvis blevet bedre på det sidste... 

Jeg er alene med dem hver morgen og det er efterhånden meget svært for bare jeg lige vende ryggen væk et øjeblik er han henne ved hende og enten ligge sig oven på hende hvis hun sidder i skrå stolen eller bide hende i hånden, eller også smider han et eller andet i hoved på hende. Åh hvad pokker gør man??? Hvordan har i andre taklet sådanne episoder....  

jeg kan ikke have hende på armen hele tiden for skal jo selv blive klar, have ham og hende i tøjet og have pakket hans taske med madpakken. Og så finde morgenmad frem til ham og jeg.... Kom med nogel gode råd mod jaluxesi(staves)

Nu ved jeg ikke om du gør det men det vi gjorde med Sebastian dengang (han var godt nok kun knap 3) Men vi sørgede for at have noget alenetid med ham ind imellem så han også fik vores fulde opmærksomhed og ellers prøve at inddrage ham i en masse med lillebror, hjælpe at skifte ble, lave mad osv.

Og ellers skal han jo "bare" have en koncekvens for det han gør, en time out eller hvad i nu kører med hjemme hos jer for den opførsel er bare ikke acceptabel.

1012lmp skriver:

Nu ved jeg ikke om du gør det men det vi gjorde med Sebastian dengang (han var godt nok kun knap 3) Men vi sørgede for at have noget alenetid med ham ind imellem så han også fik vores fulde opmærksomhed og ellers prøve at inddrage ham i en masse med lillebror, hjælpe at skifte ble, lave mad osv.

Og ellers skal han jo "bare" have en koncekvens for det han gør, en time out eller hvad i nu kører med hjemme hos jer for den opførsel er bare ikke acceptabel.

Han får bare masse at alene tid, fx lørdag var han med din far på biludstilling det meste af dagen og tit køre vi over til farmor og farfar for der elsker han er være de bor på en gård og der er så meget man kan lave/ hjælpe med.... Og så sender vi ham i bryggers når han har lavet for mange ulykker men lige meget hjælper det synets jeg.... Og når jeg er alne med dem så staår jeg ofte med 2 grdende børn, den ene fordi hun er blevet bidt og den anden fordi han har fået skæld ud.... 

Mette&Alexander skriver:

Han får bare masse at alene tid, fx lørdag var han med din far på biludstilling det meste af dagen og tit køre vi over til farmor og farfar for der elsker han er være de bor på en gård og der er så meget man kan lave/ hjælpe med.... Og så sender vi ham i bryggers når han har lavet for mange ulykker men lige meget hjælper det synets jeg.... Og når jeg er alne med dem så staår jeg ofte med 2 grdende børn, den ene fordi hun er blevet bidt og den anden fordi han har fået skæld ud.... 

Må trøste dig med at det kun er en periode... Det bliver bedre, men det er jo alene tid med DIG han hungre efter ikke farmor og farfar osv... men dig!

1012lmp skriver:

 

Må trøste dig med at det kun er en periode... Det bliver bedre, men det er jo alene tid med DIG han hungre efter ikke farmor og farfar osv... men dig!

 

Ja i morgen tager vi også til gymnastik sammen uden hende, for plejer at have lillesøster med da hun abeselut ikke har ville være ved andre end mor siden hun kom til, ikke engang far, men i morgen prøver vi at lade hende være alene med ham og håbe på at far ikke går i panik hvis hun skriger lidt.... 

Jeg tænker også at det lyder helt 'klassisk'. Den store føler sig ikke elsket, bliver ikke 'set' af sine forældre (Altså det er sådan barnet OPLEVER det!!! Det er ikke sådan det er i virkeligheden!!!) og så er det at barnet laver masser af ballade, for ballade er lig med opmærksomhed, om ikke andet så for en kort stund, vhor man bliver skældt ud og sendt ud til en time out.

Du skriver at du ikke kan have din lille pige på armen hele tiden (underfortået for at beskytte hende mod storebror) hvad med at gøre det omvendte. Hav storebror 'på armen'.

Derudover så ville jeg rose og rose og rose ALT hvad jeg kunne. Når han går ud og tisser, hvis han selv skærer sin mad, selv spiser, tager sin tallerken ud, slukker fjernsynet, what ever...bare han får noget positiv opmærksomhed. Selv den mindste lille bitte ting han gør 'rigtigt' kan roses, og han vil få en følelse og oplevelse af at han også kan gøre noget rigtigt. Lige nu gør han bare 'alt' forkert, det er hans rolle og det fortsætter han med. Han får opmærksomhed ud af det.

Når det går skævt hjemme hos os (og det gør det nogle gange) så er det ihvertfald en af vejen tilbage på rette spor, at vi igen har en positiv omgang med hinanden.

Han kan jo meget mere end lillesøster (spise selv, sidde selv, lege selv, gå på toilettet selv osv) men det er jo ikke en konkurrence mellem de to søsksende om hvem der er 'bedst', så jeg ville passe meget på med at sammenligne og rose hamfor at kunne alt muligt hun ikke kan. For så oplevere han det bare som en trussel når hun begynder at udvikle sig og kan flere og flere at de ting han også kan. Men se ham som det unikke mennekse han er, og vis ham at I ser HAM og at I elsker ham, for præcis det han er.

 hvor er det træls det er sådan - men jeg lover dig at det bliver bedre.

Jeg tror at grunden til han er "blevet sådan" nu er fordi lillesøster nu helt sikkert er mere vågen og kræver mere tid af jer, så jeg kunne forstille mig at lillemanden føler han mister far & mor pga hende, og derfor går det over ud over hende.. Og han skal jo selvfølgelig vide at det bare ikke er iorden det han gør og laver.. Men jeg tænker også at du/i skulle prøve lave noget med ham alene - så han også kan føle sig som "den lille" igen, for han er jo stadig en lille dreng som også har brug for jer