Efter jeg er blevet gravid, er vores parforhold ikke gået andet end ned af bakke. 
Jeg tror der er mange ting der spiller ind, men syntes det er et stort rod i mit hoved, og jeg kan ikke overskue det!
1. Jeg har det skidt, har af og til kvalme og en satens madlede.. 
Dog kan jeg mærke på min krop at vi går mod lysere tider, men har det stadig skidt. Og det forstår han bare IKKE! Han kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke bare lige kan o.s.v... Fordi jeg har det så skidt, siger sex mig INTET, og kan faktisk ikke klarer han rører ved mig! Og det kan han slet ikke forstå, han bliver bare ked af det.. og faktisk syntes jeg han er meget umoden!
Jeg bliver mere og mere i tvivl om, om det er ham jeg vil dele mit liv med, og ham jeg vil have barn med.. Vi er SÅ forskellige, og kan på inden måde samarbejde.. Han blander sig i alt, og det skal gøres på hans måde, føler jeg! ( jeg gør sikkert også nogle ting han syntes er træls.)
Han er ikke til at snakke med, fordi når jeg forsøger at snakke med ham, siger han ingenting.. Han sidder bare og surmuler, og der kommer intet brugbart ud af hans mund.. Og det bliver man også bare fustræret af.. Jeg tænker tit på, om han overhovedet kan magte farrollen, fordi han er SÅ umoden på mange punkter.. og han er 5 år ældre en mig..
Jeg kan IKKE finde ud af noget som helst i mit hoved.. Om det er ham jeg vil være sammen med, om jeg har lyst til at forsætte det her.. o.s.v...
Håber der er nogle der læser med, og som måske kan komme med et godt råd eller andet.. Kom med det du tænker, når du læser det her..
tak. 
