Hjælp - jeg har skyldfølelse

Jeg har i dag fået at vide at min faster er sovet stille ind i nat. Hun havde sclerose og var kommet til det stadie hvor hun intet kunne selv og knapt nok kunne tale.

Jeg blev selvfølgelig ked af det, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke; "Så fik hun endelig fred."

Nu har vi lige været til en fødselsdag i familien og der kom vi til at tale om begravelsen - og jeg fik skyldfølelse over at tænke at det var godt hun var død...

Er det forkert af mig?...

Anonym skriver:

Jeg har i dag fået at vide at min faster er sovet stille ind i nat. Hun havde sclerose og var kommet til det stadie hvor hun intet kunne selv og knapt nok kunne tale.

Jeg blev selvfølgelig ked af det, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke; "Så fik hun endelig fred."

Nu har vi lige været til en fødselsdag i familien og der kom vi til at tale om begravelsen - og jeg fik skyldfølelse over at tænke at det var godt hun var død...

 

Er det forkert af mig?...

Nej, jeg synes faktisk det er en meget uselvisk tanke. For du tænker jo sådan, fordi at hun ikke skal lide mere.

Samtidig er det helt naturligt at finde lettelse i, at et langt og hårdt sygdomsforløb som dette er overstået. Også som pårørende.

Så lad du være med at have skyldfølelse. Det er der absolut ingen grund til! 

Nej, det synes jeg ikke.

Jeg synes det er i  orden, at du synes det var godt hun fik fred, hvis hun har været rigtig syg.

Jeg har ved flere dødsfald tænkt, at det var godt personen fik fred. Det har som regel været folk der har været meget syge af kræft uden mulighed for helbredelse. Det betyder jo ikke at man ikke er ked af, at personen er død. Men når det går den vej, så er det jo bedre de får fred end bare ligge og have det så dårligt.

Anonym skriver:

Jeg har i dag fået at vide at min faster er sovet stille ind i nat. Hun havde sclerose og var kommet til det stadie hvor hun intet kunne selv og knapt nok kunne tale.

Jeg blev selvfølgelig ked af det, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke; "Så fik hun endelig fred."

Nu har vi lige været til en fødselsdag i familien og der kom vi til at tale om begravelsen - og jeg fik skyldfølelse over at tænke at det var godt hun var død...

 

Er det forkert af mig?...

Så absolut ikke!!

Det er helt naturligt at tænke de tanker for personer der har smerter og andre problemer på det niveau i det sidste stykke tid...

både manden og jeg har selv tænkt og sagt det til hinanden vedr. hans mormor som han virkelig forgudede og som jeg holdt meget af det stykke tid jeg nåede at kende hende..

Hun havde mange smerter det sidste lange stykke tid, var indlagt i et par uger førend hun sov ind... vi er glade for at vi ikke tog derop til hende mens hun var indlagt.. det er rarere at vi kan huske hende som hun var inden hun blev indlagt og fyldt med slanger og andre apparater...

Anonym skriver:

Jeg har i dag fået at vide at min faster er sovet stille ind i nat. Hun havde sclerose og var kommet til det stadie hvor hun intet kunne selv og knapt nok kunne tale.

Jeg blev selvfølgelig ked af det, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke; "Så fik hun endelig fred."

Nu har vi lige været til en fødselsdag i familien og der kom vi til at tale om begravelsen - og jeg fik skyldfølelse over at tænke at det var godt hun var død...

 

Er det forkert af mig?...

Nej, det er absolut ikke forkert af dig - især ikke hvis det har været et langt sygdomsforløb 

Anonym skriver:

Jeg har i dag fået at vide at min faster er sovet stille ind i nat. Hun havde sclerose og var kommet til det stadie hvor hun intet kunne selv og knapt nok kunne tale.

Jeg blev selvfølgelig ked af det, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke; "Så fik hun endelig fred."

Nu har vi lige været til en fødselsdag i familien og der kom vi til at tale om begravelsen - og jeg fik skyldfølelse over at tænke at det var godt hun var død...

 

Er det forkert af mig?...

nej det er ikke forkert af dig..

og selvfølgelig er du ked af det. men når en person som din faster blev så syg at hun intet kunne mere og måske endda havde smerter eller sådan noget.. så er det bedste jo for hende at hun får fred.. 

jeg kondolere.. 

Den tanke rammer rigtige mange der mister familie efter sygdom.....det er ingen skam at have det sådan, for i virkeligheden ER det jo bedre for både personen og familien:-)

Har haft nogle kræfttilfælde i vores familie og i min kusiners familie og vi har alle været lettede over at nu var det slut.

Det gør ikke at man savner dem mindre, men det er med al respekt for det liv de engang levede og den død de fortjente at få.