Men var du ikke klar over det inden I fik jeres guldklump, jeg var selv helt alene med min datter, og ja det er hårdt, især i starten, men man vænner sig til det.
Tænker bare mere at hvis du ved at det med din kærestes arbejdssituation ikke kommer til at ændre sig (det ville måske hjælpe hvis du havde et nogenlunde tidsfrist på hvornår det blev bedre), så må du koncentere dig om at få skabt en hverdag med jeres barn udenom din kæreste, det lyder måske lidt hårdt, men jeg tænker at for at du kan komme igennem den her tid - det næste års tid, så har du brug for at vide præcis hvilke præmisser din hverdag kommer til at fungere under, og ofte er det nemmere at skabe den plads og pusterum hvis man kun regner med det som man kan, og i det her tilfælde er det så at din kæreste ikke har tiden i hverdagene, på den måde er det eneste du bliver skuffet over - hans mangel på samværd med jeres barn, prøv evt. at se om I ikke kan lave et skema i weekenderne udenom hans arbejde - hvis han arbejder der.
Anmeld
