Stjernestoev skriver:
Hvis du fik følelsen af hun var der, så var hun højest sansynlig lige nede for at sige ordenligt farvel. 
Jeg kan næsten love dig, at ingen lider når de er døde. Og INGEN er alene. Men dine følelser er meget normale, der er ingen følelser der er unormale, når man mister noget, som man holder af!
Jeg ved ikke om det virker lidt grænse overskridende, men mange præster vil med glæde tale med dig omkring det at miste, og dine følelser omkring om hun er okay. De har pligt til at give alle samtaler gratis, og mange gør det også på mail. Selvom du måske ikke er kristen, eller tror på Gud, så er døden jo ens for alle. Og det er måske rart at få lidt ro i sindet om hun er okay 
Tror også på at hun var der, for var virkelig en tydlig fornemmelse, som jeg aldrig har oplevet før..
Tror og håber også hun har det godt, men har virkelig et behov for lige at at få det bekræftet. Har aldrig haft sådan et behov før, så føler bare jeg er nød til at gøre noget ved det..
Er blevet rigtig obs på alt hvad jeg høre omkring døsoplevelse mv. og er ellers aldrig noget jeg har tænkt over før.
Ved ikke om det er fordi vi var så tætte at jeg føler dette behov, eller hvor det kommer fra. Men jeg får i hvertfald ikke ro, før jeg har forsøgt at få de svar jeg synes jeg mangler..
Har også tænkt meget på at snakke med præst, og "nød" faktisk også at tale med præsten, da vi skulle arrangere begravelsen.
Har også overvejet en psykolog, for at få det bearbejdet, for det har været et hårdt tab..
Men lige nu har jeg lige brug for den åndelige hjælp jeg kan få, hvis du kan følge mig..
Anmeld