Måske et farligt emne?

Men det er tanker jeg bliver nød til at komme ud med! Så her kommer det hele. Håber ikke det bliver for rodet.

Der er dage hvor jeg bare savner min x-kæreste utroligt meget, der er selvfølgelig også dage hvor jeg tænker på ham overhovedet og dem er der heldigvis flest af!

Men en dag som idag savner jeg ham og alt minder mig om ham. Jeg savner ham ikke som min kæreste da jeg elsker ham jeg er sammen med nu overalt på jorden og det er ham jeg vil være sammen med, men jeg savner at han er en del af mit liv. Han var min bedste ven og vi havde kendt hinanden længe inden vi begyndte at komme sammen, men som kærester fungerede vi bare ikke og da vi slog, ja da mistede jeg også min bedste ven.

Jeg savner at kunne fortælle ham alt. Jeg kan selvfølgelig fortælle min kæreste det, men at have den der drengeven ved siden af, som så på situationen med helt andre øjne var bare fantastisk. Jeg savner vores lange samtaler om natten om alt mellem himmel og jord (alt dette var mens vi var venner og ikke kom sammen)

Jeg forbander den dag vi valgte at komme sammen, fordi den dag mistede jeg noget værdifuldt. Noget som jeg aldrig tror jeg får igen! Og nu lyder det som om min kæreste ikke kan give mig det samme som min x, men det kan han. Der er bare forskel på en kæreste og så en drengeven. Så det er altså ikke fordi han var mere værd end min kæreste. Min kæreste betyder alt  og jeg vil aldrig miste ham!

Argh, vil bare have ud af mit hoved ud af mit hjerte! Men tror sgu altid at jeg vil elske ham som den han var før vores forhold startede!

Det skal lige siges at min kæreste kender alt til ham og kender til det venskab som vi havde inden vi bliver kærester, så det er ikke noget jeg holder hemmeligt for min kæreste og jeg har heller ikke følelser for min X! Men hvorfor fanden kan man ikke bare venner bagefter! Hvorfor skal alting være så kejtet!

Jeg er anonym da jeg ikke vil dømmes på at jeg har det sådan, selvom det egentlig ikke er noget at skjule, man må jo gerne savne sine gamle venner  

Kan sagtens følge dig, har det i ny og næ på samme måde

Hasselnødden skriver:

Kan sagtens følge dig, har det i ny og næ på samme måde

Puha, andre som har det som mig.. Troede virkelig jeg var den eneste i verden der kunne finde på at tænke sådan når jeg har en anden kæreste

Anonym skriver:

Puha, andre som har det som mig.. Troede virkelig jeg var den eneste i verden der kunne finde på at tænke sådan når jeg har en anden kæreste

Jeg er tilmed gift, men har ingen følelser for den gamle ven, men han har efterladt et aftryk i mit hjerte og det er fuldstændig legalt at have minder - det viser jo bare at denne også har haft betydning for dig eller mig eller andre... det er sådan vi holder dem i live, når de f.eks går bort - men tankerne omkring dem er jo ikke illegale.. de er helt legitime.. det er jo op til een selv hvordan man handler ud fra dem... jeg gør ingenting, men har da mine moments når jeg hører en bestemt sang i radioen hvor jeg får flashback på fortiden.. men når jeg så tænker over det, så ville jeg aldrig ønske mig at komme tilbage til det der var, for det var i bund og grund noget værre rod... men det der var godt, var godt.. det er okay at huske på og mindes 

Hasselnødden skriver:

Jeg er tilmed gift, men har ingen følelser for den gamle ven, men han har efterladt et aftryk i mit hjerte og det er fuldstændig legalt at have minder - det viser jo bare at denne også har haft betydning for dig eller mig eller andre... det er sådan vi holder dem i live, når de f.eks går bort - men tankerne omkring dem er jo ikke illegale.. de er helt legitime.. det er jo op til een selv hvordan man handler ud fra dem... jeg gør ingenting, men har da mine moments når jeg hører en bestemt sang i radioen hvor jeg får flashback på fortiden.. men når jeg så tænker over det, så ville jeg aldrig ønske mig at komme tilbage til det der var, for det var i bund og grund noget værre rod... men det der var godt, var godt.. det er okay at huske på og mindes 

Jeg vil slet ikke gøre noget ved det for som sagt har jeg slet ikke følelser for ham på den måde savner bare alt det gode! Tror måske det er fordi jeg forbinder ham, med det jeg var for nogle år siden. Inden alt blev seriøst - hvis du forstår mig? Inden fast kæreste, lejlighed, job osv. 

Nogen gange ville jeg ønske livet ikke gik så hurtigt!

Hasselnødden skriver:

Jeg er tilmed gift, men har ingen følelser for den gamle ven, men han har efterladt et aftryk i mit hjerte og det er fuldstændig legalt at have minder - det viser jo bare at denne også har haft betydning for dig eller mig eller andre... det er sådan vi holder dem i live, når de f.eks går bort - men tankerne omkring dem er jo ikke illegale.. de er helt legitime.. det er jo op til een selv hvordan man handler ud fra dem... jeg gør ingenting, men har da mine moments når jeg hører en bestemt sang i radioen hvor jeg får flashback på fortiden.. men når jeg så tænker over det, så ville jeg aldrig ønske mig at komme tilbage til det der var, for det var i bund og grund noget værre rod... men det der var godt, var godt.. det er okay at huske på og mindes 

Kunne ikke have sagt det beder selv... jeg mindes også min X og har valgt at glemme det dårlige og huske det gode, men tros det og tros det savne efter min ven der nogen gange er der, så ved jeg også at vores tid sammen er slut og at jeg har fundet den rigtige at være sammen med...

Men vil også sige det er okay at mindes og selv den dag idag kan min mand og jeg da snakke om vores fortid ikke så meget fordi vi som sådan savner den tid men fordi de mennesker har været en del af vores liv og på den måde har berørt hvem vi er den dag idag, har gjort os nogle erfaringer riger og meget mere...

Så lad du dig bare suse tilbage til fortidens minder engang imellem men huske alting sker med en grund...

WiitrioeN skriver:

Kunne ikke have sagt det beder selv... jeg mindes også min X og har valgt at glemme det dårlige og huske det gode, men tros det og tros det savne efter min ven der nogen gange er der, så ved jeg også at vores tid sammen er slut og at jeg har fundet den rigtige at være sammen med...

Men vil også sige det er okay at mindes og selv den dag idag kan min mand og jeg da snakke om vores fortid ikke så meget fordi vi som sådan savner den tid men fordi de mennesker har været en del af vores liv og på den måde har berørt hvem vi er den dag idag, har gjort os nogle erfaringer riger og meget mere...

Så lad du dig bare suse tilbage til fortidens minder engang imellem men huske alting sker med en grund...

Til tider kan jeg godt savne fortiden, ikke kun ham, men alt! Han er bare så stor en del af min fortid, at han selvfølgelig vil være den jeg forbinder mest med den tid. Som jeg skrev i svaret før så savner jeg til tider den gang hvor man ikke skulle være se seriøs, forstået på den måde at man ikke havde lejlighed, job, fast kæreste og alt det der. 
Den gang hvor jeg bare var mig og var ung og ikke skulle tænke på så meget fordi det havde de gamle styr på  

Anonym skriver:

Jeg vil slet ikke gøre noget ved det for som sagt har jeg slet ikke følelser for ham på den måde savner bare alt det gode! Tror måske det er fordi jeg forbinder ham, med det jeg var for nogle år siden. Inden alt blev seriøst - hvis du forstår mig? Inden fast kæreste, lejlighed, job osv. 

Nogen gange ville jeg ønske livet ikke gik så hurtigt!

Åh jo dén tid  Det vil da nok snige sig ind på een indimellem, livet går forlæns og sjældent baglæns så der er ikke så meget at gøre. Men syntes du selv at det går alt for hurtigt, så kan du sætte fødderne hårdt i gulvet og bremse op og lige trække vejret en gang. I skal nok nå det hele - alligevel

Hasselnødden skriver:

Åh jo dén tid  Det vil da nok snige sig ind på een indimellem, livet går forlæns og sjældent baglæns så der er ikke så meget at gøre. Men syntes du selv at det går alt for hurtigt, så kan du sætte fødderne hårdt i gulvet og bremse op og lige trække vejret en gang. I skal nok nå det hele - alligevel

Altså nu synes jeg ikke det går hurtigt, men kigger jeg tilbage så er der da nogle år som godt nok er fløjet afsted, hehe.

Men tror altid man vil have det sådan

Anonym skriver:

Men det er tanker jeg bliver nød til at komme ud med! Så her kommer det hele. Håber ikke det bliver for rodet.

Der er dage hvor jeg bare savner min x-kæreste utroligt meget, der er selvfølgelig også dage hvor jeg tænker på ham overhovedet og dem er der heldigvis flest af!

Men en dag som idag savner jeg ham og alt minder mig om ham. Jeg savner ham ikke som min kæreste da jeg elsker ham jeg er sammen med nu overalt på jorden og det er ham jeg vil være sammen med, men jeg savner at han er en del af mit liv. Han var min bedste ven og vi havde kendt hinanden længe inden vi begyndte at komme sammen, men som kærester fungerede vi bare ikke og da vi slog, ja da mistede jeg også min bedste ven.

Jeg savner at kunne fortælle ham alt. Jeg kan selvfølgelig fortælle min kæreste det, men at have den der drengeven ved siden af, som så på situationen med helt andre øjne var bare fantastisk. Jeg savner vores lange samtaler om natten om alt mellem himmel og jord (alt dette var mens vi var venner og ikke kom sammen)

Jeg forbander den dag vi valgte at komme sammen, fordi den dag mistede jeg noget værdifuldt. Noget som jeg aldrig tror jeg får igen! Og nu lyder det som om min kæreste ikke kan give mig det samme som min x, men det kan han. Der er bare forskel på en kæreste og så en drengeven. Så det er altså ikke fordi han var mere værd end min kæreste. Min kæreste betyder alt  og jeg vil aldrig miste ham!

Argh, vil bare have ud af mit hoved ud af mit hjerte! Men tror sgu altid at jeg vil elske ham som den han var før vores forhold startede!

Det skal lige siges at min kæreste kender alt til ham og kender til det venskab som vi havde inden vi bliver kærester, så det er ikke noget jeg holder hemmeligt for min kæreste og jeg har heller ikke følelser for min X! Men hvorfor fanden kan man ikke bare venner bagefter! Hvorfor skal alting være så kejtet!

Jeg er anonym da jeg ikke vil dømmes på at jeg har det sådan, selvom det egentlig ikke er noget at skjule, man må jo gerne savne sine gamle venner  

Jeg kender det alt for godt selv ! 

Havde en rigtig rigtig go ven gennem 4 år, vi kunne fortælle hinanden ALT!! Vi arbejdede sammen, gik i byen sammen, snakkede sammen når vi var længst nede.. Ved ting om ham, som ikke engang hans forældre eller kæreste ved..
Men det endte desværre bradt en aften i byen, hvor jeg konfronterede ham med nogle ting jeg fik afvide af fælles venner.. Det er skide hårdt, at miste så go en ven.. Kunne ringe til ham, på alle tider af døgnet og omvendt..
Mange troede vi var kærester, fordi vi kunne alt sammen.. Når vi begge var single, ku vi sove sammen, uden der var noget i det..
Det var ham jeg ringede til, hvis der var problemer med kæresten, hvis livet som mor var hårdt en gang i mellem..
Kan udmærket forstå dig.. Har ikke snakket med ham i ½ år, og det er skide hårdt..! Ingen tvivl om det!

Jeg vil gerne uddybe og fortælle mere, men så send en pb.

Og så får du lige en masse  med på vejen!