What to do?

Hejsa.

Jeg har egentlig mest brug for at komme af med lidt galde, men et godt råd ville da ikke være af vejen.

Sagen er den at jeg har en bror som jeg mildest talt ikke er særligt gode venner med. og har aldrig rigtigt været det. Har op til et par gange om året de sidste mange år fået afvide at jeg ikke har nogen bror længere og at jeg er død for ham. Men har ladet det fisse ind af det ene øre og ud af det andet, for det er jo dog min bror, og den der kliche med "blod er tykkere end vand".

I sommers var vi så i sommerhus alle sammen mig, min mand og børn, vores forældre og min bror. Det i sig selv var at udfordre skæbnen fordi min bror og mig normalt ikke kan enes i mere end Max 24 timer og så er det end da højt sat. Det hele endte da også med at vi røg så voldsomt op at skændes at jeg var parat til at hjem på 2. dagen, og vores forældre på næsten 60 sad og grad. Hvor efter han hænger mig og mine børn ud på Facebook, og skriver at det er for dårligt at vi ikke kan tage hensyn til ham. For det første så er børnene KUN 3 og 4 år, og for det næste, har jeg kun sagt noget til børnene når jeg synes det var lidt for højrystet. Vi var trods alt 8 mennesker på godt 70 km ².

Fik ved samme lejlighed af vide at jeg aldrig bekymrede mig om andre end mig selv, og aldrig tog hensyn til andre end mig selv. Og at jeg havde været totalt ligeglad med ham mens han var "indlagt" på Psykriatrisk Hospital.

Nu har han så meddelt at han ikke har lyst til at komme til min søns 3 års fødselsdag på lørdag fordi han ikke særskilt er blevet inviteret. Han sad sammen med mine forældre da jeg inviterede og jeg sagde ordret; "Hvis I har tid holder vi B's fødselsdag lørdag d. bla bla bla." for mig omfatter det altså alle 3 personer. Men det gør det åbenbart ikke for min bror.

Jeg er mest af alt nået dertil hvor jeg ikke ønsker at se min bror længere, men er også lidt imod at cutte forbindelsen da det jo er "min bror", men også for ikke at gøre mine forældre kede af det.

Hvad ville i gøre?

Knus Den triste.

Anonym skriver:

Hejsa.

Jeg har egentlig mest brug for at komme af med lidt galde, men et godt råd ville da ikke være af vejen.

Sagen er den at jeg har en bror som jeg mildest talt ikke er særligt gode venner med. og har aldrig rigtigt været det. Har op til et par gange om året de sidste mange år fået afvide at jeg ikke har nogen bror længere og at jeg er død for ham. Men har ladet det fisse ind af det ene øre og ud af det andet, for det er jo dog min bror, og den der kliche med "blod er tykkere end vand".

I sommers var vi så i sommerhus alle sammen mig, min mand og børn, vores forældre og min bror. Det i sig selv var at udfordre skæbnen fordi min bror og mig normalt ikke kan enes i mere end Max 24 timer og så er det end da højt sat. Det hele endte da også med at vi røg så voldsomt op at skændes at jeg var parat til at hjem på 2. dagen, og vores forældre på næsten 60 sad og grad. Hvor efter han hænger mig og mine børn ud på Facebook, og skriver at det er for dårligt at vi ikke kan tage hensyn til ham. For det første så er børnene KUN 3 og 4 år, og for det næste, har jeg kun sagt noget til børnene når jeg synes det var lidt for højrystet. Vi var trods alt 8 mennesker på godt 70 km ².

Fik ved samme lejlighed af vide at jeg aldrig bekymrede mig om andre end mig selv, og aldrig tog hensyn til andre end mig selv. Og at jeg havde været totalt ligeglad med ham mens han var "indlagt" på Psykriatrisk Hospital.

Nu har han så meddelt at han ikke har lyst til at komme til min søns 3 års fødselsdag på lørdag fordi han ikke særskilt er blevet inviteret. Han sad sammen med mine forældre da jeg inviterede og jeg sagde ordret; "Hvis I har tid holder vi B's fødselsdag lørdag d. bla bla bla." for mig omfatter det altså alle 3 personer. Men det gør det åbenbart ikke for min bror.

Jeg er mest af alt nået dertil hvor jeg ikke ønsker at se min bror længere, men er også lidt imod at cutte forbindelsen da det jo er "min bror", men også for ikke at gøre mine forældre kede af det.

Hvad ville i gøre?

Knus Den triste.

Godmorgen

Der har været meget splid i min familie, godt nok på en anden måde end det der sker hos dig, men splid som endte i at dele af familien (heriblandt mig) stoppede kontakten til en enkelt person. Vi brugte nogle år på at gå og bære nag og fortælle os selv at det også er vedkomnes egen skyld (hvilket det var), men personen blev meget syg og vi indså at personen ikke vidste bedre, og nok heller aldrig ville komme til det. Vi besluttede at vi ønskede kontakt, med alt hvad det måtte indebære, selvom det ville blive hårdt, og vi ville komme til at skulle bide en del i os. Vi genoprettede kontakten og det er vi i dag meget taknemmelige for for indefor et år efter vi begyndte at have kontakt igen døde personen.

Min pointe er at man kan være nok så berettiget til at stoppe kontakt, men nogen gange er det bedre at bide tænderne sammen og være det "større" menneske. Hermed ikke sagt at man skal finde sig i hvad som helst, men vælge sine kampe med omhu.

Håber du finder den løsning der er rigtig for dig

tithi skriver:

Godmorgen

Der har været meget splid i min familie, godt nok på en anden måde end det der sker hos dig, men splid som endte i at dele af familien (heriblandt mig) stoppede kontakten til en enkelt person. Vi brugte nogle år på at gå og bære nag og fortælle os selv at det også er vedkomnes egen skyld (hvilket det var), men personen blev meget syg og vi indså at personen ikke vidste bedre, og nok heller aldrig ville komme til det. Vi besluttede at vi ønskede kontakt, med alt hvad det måtte indebære, selvom det ville blive hårdt, og vi ville komme til at skulle bide en del i os. Vi genoprettede kontakten og det er vi i dag meget taknemmelige for for indefor et år efter vi begyndte at have kontakt igen døde personen.

Min pointe er at man kan være nok så berettiget til at stoppe kontakt, men nogen gange er det bedre at bide tænderne sammen og være det "større" menneske. Hermed ikke sagt at man skal finde sig i hvad som helst, men vælge sine kampe med omhu.

Håber du finder den løsning der er rigtig for dig

Jeg kan godt følge dig i det du skriver. Har bare lidt at jeg ikke orker mere. Det bliver hårdt og fortælle min søn at han elskede onkel ikke kommer pga mig, for ja han elsker ham virkelig, han spørger efter ham næsten hver dag. Men jeg har bare heller ikke lysten til at tigge og bede ham om at komme. Skrev til ham da han meddelte det at det ikke kun var sønnike han gjorde ked af det, men at hvis det var hans beslutning, ja så måtte jeg jo acceptere det. 

Synes bare det er super træls at det igen igen er mig der er idioten, og at det er mig der efter hans mening skal sige undskyld, eller i det mindste "bare lade som ingenting" når han er kommet i godt humør igen.

Anonym skriver:

Jeg kan godt følge dig i det du skriver. Har bare lidt at jeg ikke orker mere. Det bliver hårdt og fortælle min søn at han elskede onkel ikke kommer pga mig, for ja han elsker ham virkelig, han spørger efter ham næsten hver dag. Men jeg har bare heller ikke lysten til at tigge og bede ham om at komme. Skrev til ham da han meddelte det at det ikke kun var sønnike han gjorde ked af det, men at hvis det var hans beslutning, ja så måtte jeg jo acceptere det. 

Synes bare det er super træls at det igen igen er mig der er idioten, og at det er mig der efter hans mening skal sige undskyld, eller i det mindste "bare lade som ingenting" når han er kommet i godt humør igen.

Jeg kan sagtens forstå at det er træls at du bliver den dumme, når det i virkeligheden er din bror der har svært ved at se ud over sin egen næsetip. Og jeg var fuld forståelse for din lyst til at slippe for det, især når det også involverer dine børn. Jeg vil ikke råde dig i hverken den ene eller den anden retning, og dømmer dig bestemt ikke hvis du beslutter at stoppe kontakten. Det er kun dig der ved hvad der er bedst for dig, og hvor meget du kan holde til.

Lige en tilføjelse: hvis du ender med at stoppe kontakten, så gør dig selv den tjeneste at give slip på de sårede følelser der ligger i forhold til din bror, og lad være med at bære nag som mig og min familie gjorde det, for det er på sin vis ligeså ødelæggende som det dårlige forhold.

tithi skriver:

Lige en tilføjelse: hvis du ender med at stoppe kontakten, så gør dig selv den tjeneste at give slip på de sårede følelser der ligger i forhold til din bror, og lad være med at bære nag som mig og min familie gjorde det, for det er på sin vis ligeså ødelæggende som det dårlige forhold.

Det kan jeg godt følge dig i... Så det skal jeg nok have med i mine tanker/overvejelser...

Det er netop det at det igen er mine børn det går ud over, først at han vælger at hænge dem ud på Facebook, og nu det at min søn skal "straffes" fordi jeg har gjort noget forkert efter hans mening, det er mest det der gør at jeg overvejer at sige "cut" at jeg ikke orker mere. For man skal virkelig overvejer hvad man siger og gør når man er i nærheden af ham, for ikke at gøre ham sur.

Anonym skriver:

Det kan jeg godt følge dig i... Så det skal jeg nok have med i mine tanker/overvejelser...

Det er netop det at det igen er mine børn det går ud over, først at han vælger at hænge dem ud på Facebook, og nu det at min søn skal "straffes" fordi jeg har gjort noget forkert efter hans mening, det er mest det der gør at jeg overvejer at sige "cut" at jeg ikke orker mere. For man skal virkelig overvejer hvad man siger og gør når man er i nærheden af ham, for ikke at gøre ham sur.

Det må også være svært hele tiden at føle man skal gå med listesko, og det er self ikke i orden at det går ud over dine børn.