Lille fe skriver:
Hun er fra feb 09, -så lidt over 2½ år nu. hun er "kun" født 6 uger før termin, men hun svarede vækstmæssigt til en uge 29 baby.
Ja hun har stadig men´efter det. Hun fungere ganske normalt til dagligt, men hvis der sker for meget eller nyt, så får jeg reaktionen herhjemme.
Fx. var vi zoo i dag, og hun har intet spist hele dage, og er først lige faldet i søvnen nu. (normalt går hun ud som et lys kl. 1830) Når hun har været i legestue med dpérn, er det fuldstændigt det samme herhjemme, ingen aftensmad og sen indsovning, selvom hun ikke sover ret længe deromme.
Det er en meget svær balancegang, for selvf. skal en 2½ årig opleve ting, men hvornår og hvordan...
-Og jeg synes ikke det er blevet lettere med tiden, for min datter var jo meget lille som spæd/baby (og tildels stadig) dengang kunne folk godt se der var "et eller andet" men nu, nu ser hun jo ganske "normal" ud, så har de svært ved at forstå at der er ting jeg på hendes vegne takker nej til.
Samtidig fanger hun også den mindste virus, og folk har heller ikke så meget forståelse for jeg gerne vil vide besked, hvis vi skal være sammen med dem, for en normal ting for andre børn som måske vare 3-4 dage, kan tager uger her at komme 100% over.
uha det blev en lang smørre 
Ja, kan godt se det er lidt det samme selvom hun er 2 et halvt. Min søn reagere på samme måde ved ændringer. Bare vi har haft besøg af et menneske i få timer. Han reagere først om aftenen og hele næste dag, og derfor er det jo svært for folk at forstå hvorfor de ikke kan sidde med ham, skifte ham prøve at give flaske eller være her i mange timer, for de ser jo ikke hans reaktion. Gud ved hvor mange bemærkninger vi får og hvor meget der bliver talt om os, selv den nærmeste familie synes vi er helt tossede!
Vores er kun født 4 uger før, men han er meget påvirket følelsesmæssigt, fysisk er han ok med. Vi fik at vide på sygehuset at vi skulle værne om ham, undgå for mange mennesker om ham, og ikke lade ham være rundeklud, så ville han stille og roligt vpkse fra det, så håber det kommer. Indtil videre reagere han altså voldsom. Desværre.
Idag gik jeg tur med ham mens hans var vågen (i vogn med kaleche for at skærme) men her til aften har han været helt tosset. Grædt sig selv i søvn, ville ikke have flaske, holdt sig vågen til kl. 21 (mod 19:30 normalt) og viftet med armene, fuld af uro i den lille krop. Puha, den lille mand, man får jo helt ondt i hjertet. Men der er ikke andet at gøre end at berolige og vente på han sover, og så forvente at han vågner med et skrig efter nogle timer.
Og det kan godt være det er egoistisk, men har sådan brug for at komme ud på nogle ture, og gør det selvom jeg ved han reagere på det, men lidt skal han vel også vænnes til?
Er meget glad for du fortæller om din pige, det hjælper lidt at høre hvordan det er hos andre med for tidlig fødte 
