....til Silkeborg og Midtjylland i det hele taget..
Manden har fået arbejdet i Skagen, en rigtig god chance for ham, da det er et job der giver ham mange udfordringer med en rigtig stjernekok som køkkenchef og et job der senere vil åbne mange døre for ham. Stillingen er som kok, men han skal så blive souschef, så snart han lige er ordentligt inde i tingene på stedet.
Så vi flytter til Skagen... har fundet et sted 11 km fra Jens' arbejdsplads, hvor vi kan have dyrene og der er god plads... noget gammelt noget ligesom her, men det ligger idyllisk og er hyggeligt og har bestemt sin charme 
Og faktisk flytter vi allerede første læs derop på søndag.... og ellers derefter, men inden den 1., hvor han starter op på fuldtid (40 timer i ugen). Han havde sine to første arbejdsdage i går og forgårs (søndag en 12½ timers vagt og i går en 13 timers vagt). Og skal så også arbejde på fredag og på lørdag, og så starter han som sagt op på fuldtid fra den 1. november.
Det hele er gået ret stærkt, selvom det er en lille måned siden han var til samtale der, men vi er glade. Det værste er dog at vi kommer meget langt væk fra mine forældre (som bor ved Herning) og min lillesøster (som bor i Randers) og vores venner, som er fordelt ud over Herning, Ikast, Engesvang, Silkeborg og Århus-områderne. Men håber da de hænger ved trods afstanden!
Jeg kommer til at skulle flytte skole til Hjørring, når de vil optage mig deroppe altså, så får små 50 km til og fra skole - men det er ikke slemt for mig.
Men ja, det ER en stor omvæltning, og på sin side glæder jeg mig rigtig meget og på den anden side frygter jeg det også rigtig meget, hvis det giver mening?
Nå, men ville ikke noget specielt med indlægget, bare opdatere lidt... 