En god mor sidder ikke i brysterne :(

Maalene skriver:

Hej piger...

Så må jeg desværre se i øjnene, at min mælk ikke har været nok for vores lille vidunder

Efter brystbetændelse, ødelagte brystvorter og nærmest non-stop amning den sidste uge / 14 dage, har Emilie tabt sig igen, så hun nu er 200 gram under fødselsvægten til trods for, at hun havde taget rigtig rigtig flot på efter den første uge...

SP sendte os til læge med det samme og mente vi skulle indlægges på Randers Sygehus, men indtil videre er vi sendt hjem med besked på alt det mme hun kan spise hver 3-4. time og så hedder det kontrolvejning fredag...

Øv, hvor er det bare hårdt, at man ikke har kunne give hende det, hun har brug for - til trods for at hun er blevet lagt til hver gang hun har givet tegn... Hold op et nederlag, at man ikke er tilstrækkelig - man vil jo kun det bedste for ens lille skat, og det har jeg ikke kunne give hende

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men har vidst bare brug for et par opmuntrende ord

SØDE! Hvor jeg dog føler med dig! Jeg går NETOP igennem det samme! Eller jeg producere bare ikke mere mælk! Nøj hvor er det hårdt! Mit råd til dig er at SNAK om det, sig det højt at du er r** hamrende ked over det!

Det gjorde jeg ikke, og er endt i en mild fødselsdepression! Så snak om det til alle der gider lægge ører til det!!!

Og NEJ en god mor sidder ikke i brystet! Du har gjort hvad du kunne! Og nok mere til! Det er ingen skam at skulle give erstatning! Det er tvætimod en erkendelse om at din datter har brug for noget andet, og det giver du hende. Du tænker på hende og ikke dine egne følelser!

Så stort  herfra! Og skriv endelig privat hvis det er!

Åh, hvor kan jeg følge dig. Fik samme besked i sidste uge og har nu været på mme lige siden, da min søn heller ikke tog nok på... han røg længere og længere ned på kurven

Følte det som et KÆMPE nederlag - som om jeg ikke var god nok, selvom jeg ikke har bestilt andet end at kæmpe de sidste to måneder! Min sp endte med at tage beslutningen for mig, hun kunne ikke holde ud at se mig kæmpe som en gal for at få amningen til at køre og hver gang han blev kontrolvejet fik jeg endnu et slag i ansigtet.

Jeg vil give dig det råd at se alt det positive ved at gå over til mme. Nu kan du følge med i, hvor meget den lille spiser (det har været en stor hjælp for mig), mulighed for at være dig selv og være hjemmefra mere end 1-2 timer OG så er præstationspresset taget af dine skuldre! Nu er det ikke længere KUN DIN opgave/ansvar at den lille tager på, nu kan I være fælles om det, hvilket kan skabe lidt ekstra overskud i hverdagen. Så selvom man siger modermælk er bedst for barnet, så er det det kun, hvis amningen fungerer upåklageligt, for fungerer denne ikke er moren ikke glad og barnet ikke i trivsel. OG i dag er mme-produkter så gode at børnene ikke mangler noget og udvikler sig på HELT samme fod som ammebørn.
VI har gjort hvad vi kunne, kæmpet for vores børn og vi har IKKE givet op! Vi har gjort hvad der er bedst for vores børn! Så klap dig selv på skulderen over den flotte indsats du har ydet og se den næste tid som et nyt kapitel. Du er en fantastisk mor fordi du netop tænker på dit barns bedste, og dit barns bedste er trivsel hvad enten det så er på modermælk eller mme

Så KÆMPE krammer herfra, du skal nok blive glad for det i længden. Du må ikke bebrejde dig selv for du HAR gjort hvad du kunne.

Maalene skriver:

Hej piger...

Så må jeg desværre se i øjnene, at min mælk ikke har været nok for vores lille vidunder

Efter brystbetændelse, ødelagte brystvorter og nærmest non-stop amning den sidste uge / 14 dage, har Emilie tabt sig igen, så hun nu er 200 gram under fødselsvægten til trods for, at hun havde taget rigtig rigtig flot på efter den første uge...

SP sendte os til læge med det samme og mente vi skulle indlægges på Randers Sygehus, men indtil videre er vi sendt hjem med besked på alt det mme hun kan spise hver 3-4. time og så hedder det kontrolvejning fredag...

Øv, hvor er det bare hårdt, at man ikke har kunne give hende det, hun har brug for - til trods for at hun er blevet lagt til hver gang hun har givet tegn... Hold op et nederlag, at man ikke er tilstrækkelig - man vil jo kun det bedste for ens lille skat, og det har jeg ikke kunne give hende

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men har vidst bare brug for et par opmuntrende ord

KÆÆÆMPE  til dig søde!!!

Jeg forstår dig så meget!! Efter 4 dages indlæggelse og en(i mine øjne) lang og hård kamp med brystvorter så ødelagte at tårerne trillede og jeg måtte klemme min kærestes hånd til ukendelighed ved hver amning, og en lille gut der bare stadig var sulten og ulykkelig, har jeg måttet opgive!! Og det er hårdt, men det er så absolut det bedste for os begge, min lille guldklump er så meget gladere og det er jeg også!!

Amning skal være hyggeligt og ikke en kamp og det vigtigste er trods alt at de små guldklumper er glade, mætte og tilfredse og at både mor og barn kan nyde barslen og hinanden!!

Du er den bedste mor Emilie kunne ønske sig, amning eller ej, husk altid det!! - ingen andre kan give hende det du kan(og her tænker jeg ikke på mælk, men på en mors ubetingede kærlighed)!!!

Jeg stod i præcis samme situation. Det var hårdt, og det tog noget tid inden jeg var helt okay med at Alfred blev flaskebarn, men når det er sagt, så har du gjort alt du kan, vær stolt af det, og se på de fordele der er ved flasken i stedet.