skal man opgive, hvad kan hjælpe og hvis ikke hvem får så ba

Skal man opgive, hvad kan hjælpe og hvis ikke hvem får så barnet?

Min kæreste har aldrig haft en pænt sprog og taler grimt i det hele taget, men her på det sidste har han talt så grimt til mig. Idag sagde han da jeg spiste en rullekebab og kom til at slå en bøvs "du er et pizzaædene, bøvsene monster" imens han kiggede frastøddene på mig. Jeg blev ret ked af det og følte mig virkelig klam og ulækker, jeg er lidt for tyk (8 kg) og lidt for vild med pizza, også fordi vi har en baby på 4 mdr. så det er ikke altid man lige orker eller har tid til at lave mad.

Idag flyttede han også sin seng ind i et andet rum. Babyen er så og har været det i et par dage, og vågner og er meget ulykkelig om natten, og det gad han så ikke lige mere.

Han skælder dagligt ud over at hjemme ikke er skinnene clean, men jeg har altså virkelig hænderne fulde. Jeg gider ikke engang svare ham igen mere, føler han dræner mig for energi.

Det er ikke fordi jeg ikke ville have han og vores barn skulle have et forhold til hinanden hvis vi gik fra hinanden, men ville bare ikke turdet lade ham have vores barn alene, fordi han før i tiden har behandlet sit barn fra et tidligere forhold dårligt. 3 gange hvad jeg kender til, en lussing, en voldsom rusketur hvor han råbte barnet grimme gloser ind i hovedet og en gang hvor han løftede det højt op i luften, råbte og lagde det på ryggen på gulvet mens han hold fast i barnets arme og råbte. Derfor ville jeg aldrig lade ham være alene med vores barn. selvom han siger han aldrig ville gøre noget. Og tror jeg eller ikke, han er flov over hvad han er kommet til før hen. men frygten er der og jeg våger over mot barn som en høg.

Han siger at jeg bare kan gå hvis det er det jeg vil, og spørger "kan du undvære ....(vores barn)?" og nej det kan jeg da ikke.

Han siger han vil gøre alt for at beholde barnet og bruge mod mig at jeg har en depression og angst. Er så bange for at miste vores barn. Vil egentlig heller ikke af med min kæreste, men kan ikke holde til at få skæld ud hver dag og dagligt blive kaldt so, kælling mm.

Nu lyder det som om han er en meget væmmelig fyr, men det er han jo ikke hele tiden og aldrig md andre end mig. Han er smilene og glad og har mange venner, det er kun mig som skal høre på hans bitheri hver dag!

Nå men mon parterapi kan rede os, kan ikke holde til det mere. 

Det er svært at sige hvad der kan hjælpe jer. Men hans trusler om at tage barnet fra dig, er meget grove. Jeg kunne ikke leve med sådanne trusler og tror du skal reagere og sørge for der sker en ændring. Har du et netværk og folk omkring dig som kan hjælpe dig?

Anonym skriver:

Skal man opgive, hvad kan hjælpe og hvis ikke hvem får så barnet?

Min kæreste har aldrig haft en pænt sprog og taler grimt i det hele taget, men her på det sidste har han talt så grimt til mig. Idag sagde han da jeg spiste en rullekebab og kom til at slå en bøvs "du er et pizzaædene, bøvsene monster" imens han kiggede frastøddene på mig. Jeg blev ret ked af det og følte mig virkelig klam og ulækker, jeg er lidt for tyk (8 kg) og lidt for vild med pizza, også fordi vi har en baby på 4 mdr. så det er ikke altid man lige orker eller har tid til at lave mad.

Idag flyttede han også sin seng ind i et andet rum. Babyen er så og har været det i et par dage, og vågner og er meget ulykkelig om natten, og det gad han så ikke lige mere.

Han skælder dagligt ud over at hjemme ikke er skinnene clean, men jeg har altså virkelig hænderne fulde. Jeg gider ikke engang svare ham igen mere, føler han dræner mig for energi.

Det er ikke fordi jeg ikke ville have han og vores barn skulle have et forhold til hinanden hvis vi gik fra hinanden, men ville bare ikke turdet lade ham have vores barn alene, fordi han før i tiden har behandlet sit barn fra et tidligere forhold dårligt. 3 gange hvad jeg kender til, en lussing, en voldsom rusketur hvor han råbte barnet grimme gloser ind i hovedet og en gang hvor han løftede det højt op i luften, råbte og lagde det på ryggen på gulvet mens han hold fast i barnets arme og råbte. Derfor ville jeg aldrig lade ham være alene med vores barn. selvom han siger han aldrig ville gøre noget. Og tror jeg eller ikke, han er flov over hvad han er kommet til før hen. men frygten er der og jeg våger over mot barn som en høg.

Han siger at jeg bare kan gå hvis det er det jeg vil, og spørger "kan du undvære ....(vores barn)?" og nej det kan jeg da ikke.

Han siger han vil gøre alt for at beholde barnet og bruge mod mig at jeg har en depression og angst. Er så bange for at miste vores barn. Vil egentlig heller ikke af med min kæreste, men kan ikke holde til at få skæld ud hver dag og dagligt blive kaldt so, kælling mm.

Nu lyder det som om han er en meget væmmelig fyr, men det er han jo ikke hele tiden og aldrig md andre end mig. Han er smilene og glad og har mange venner, det er kun mig som skal høre på hans bitheri hver dag!

Nå men mon parterapi kan rede os, kan ikke holde til det mere. 

Se og kom væk fra den mand. Han elsker dig tydeligvis ikke.
Ej undskyld jeg siger det. Men hvorfor har du fået et barn med ham, hvis han er voldelig overfor sine børn?
Du og dit barn har slet ikke behov for sådan et psykisk terror han giver dig. Ved at du bliver og finder dig i hans grovheder, viser du dit barn det er okay når far taler sådan til hans mor. Det vil du da ikke give videre?
Et eller andet bliver du nødt til at gøre. Du fortjener bestemt ikke en mand, der behandler dig sådan, slet ikke når du har en depression.
Du må få noget hjælp fra noget familie eller venner.
Held og lykke søde dig
Knus.

Sofia skriver:

Det er svært at sige hvad der kan hjælpe jer. Men hans trusler om at tage barnet fra dig, er meget grove. Jeg kunne ikke leve med sådanne trusler og tror du skal reagere og sørge for der sker en ændring. Har du et netværk og folk omkring dig som kan hjælpe dig?

Ja, ved der skal ske et eller andet, truslerne om barnet er jo selvfølgelig fordi han heller ikke vil miste, men jeg er bare ikke opdraget til at tale og opføre mi sådan, så bliver så chokeret og ked over hans opførsel.

Det er forkert at blive sammen med ham, når du får den behandling der. Tænk at leve ulykkeligt og være ked hver dag??? Det er flot og godt, at du tænker på barnet, men det kan jo være, at din kæreste kan ændre sig? Det kan jo også være, at han heller ikke er særlig glad i forholdet. HVis han ligefrem render rundt og truer dig (den som han i verden burde holde aller mest af!!!), så lyser det ikke langt væk af kærlighed... men nærmere det modsatte. Man skal da behandle sin kæreste, som man selv vil behandles.

Jeg syens det lyder til, at I er bedre fra hinanden end sammen... jeg ville IKKE finde mig i sådan en behandling. Dit barn har brug for en mor med overskud, en lykkelig mor og en som ikke er bange. Det kan du blive uden ham

Jeg spørger også forsigtigt: Hvordan i alverden kan du finde på at få et barn med sådan en mand??

Nu synes jeg det er forkert at spørge TS om hvorfor i alverden hun dog har fået barn med sådan en mand... For det har hun nu engang bare! Og det kan jo ikke laves om.. Hvis det er hjælp hun søger, så skal det være fremadrettet og ikke den anden vej..

 

TS - idet du VED at han kan være voldelig og at han har en truende adfærd, så kan jeg godt forstå du ikke synes det er et rart sted at være Mit råd er - gå fra ham! Og det kan være så svært... det ved jeg. Men du er ikke alene, du har et barn, i er 2.. og du skal passe på dit barn. Du siger han flytter ud af soveværelset fordi han ikke kan lide at baby vågner.. det er mildt sagt en meget træls adfærd...

Bliver du hos ham, så viser du kun dit barn at det er i orden at mor bliver behandlet dårligt.. At det er i orden at være som far.. og det er SLET ikke i orden...

Jeg tvivler på at han får lært at behandle dig med respekt indefor det næste stykke tid, og hvis det er noget han vil arbejde på, så tager sådan noget gerne lang tid!

Jeg synes du skal pakke dine og babyens ting og flytte.. og fortælle ham at du gerne så jer sammen.. men at du ville ønske han respekterede dig og støttede dig og var der for dig.. og så længe han ikke kan det, så er han ude af billedet.. hvis han er villig til at lære det, så kan han måske "vinde" dig igen... På den måde viser du ham også at man ikke bare sådan træder på dig! Du er mere værd! Måske finder han ud af det.. måske ikke..

Under alle omstændigheder så skal dit barn på 4 mdr ikke have samværd alene med det.. det er barnet simpelthen for lille til... det skal have sin mor, og selvom det ikke bliver nemt, så kan du klare det! (jeg har selv været der)..

Kæmpe kram herfra, og vis ham så at du er mere værd end hvad han giver dig credit for...

Hvordan kan du overhovedet overveje at blive sammen med ham? Skal du så i alt fremtid aldrig kunne turde lade ham passe barnet mens du lavede noget andet af frygt for hvad han kunne finde på? Nej fatter godt nok heller ikke hvorfor du overhovedet har fået et barn med ham.... Eller hvorfor du er sammen med ham? Det lyder da på ingen måde som om han elsker dig, og endnu mindre respekterer dig.....

Du skal se at komme væk.

Jeg vil ikke sige om han elsker dig eller ej. Men min første tanke er nu, at der er noget galt med ham psykisk, der gør at han ikke kan styre sit temperament og derved kalder dig så ekstremt grimme ting.

Der er ikke noget, at sige til at du har en depression.
Uanset hvad den skyldes bliver den ikke bedre i nærheden af et menneske der dagligt piller dig ned.

Jeg ville gå fra ham og hvis du virkelig elsker ham dybt, så sig han kan gå i behandling og så kan I tale om I skal fortsætte eller ej om 6 mdr.

Dog tror jeg personligt du har bedst af at komme videre.

Jeg vil æde min hat på, at du bliver mere lykkelig uden ham.