Pludselig høj feber, febekramper, indlæggelse, nu blodnæse?

Godaften i stuerne.

Herhjemme har det været en lidt mærkelig weekend siden i fredags. Undskylder på forhånd hvis det bliver lidt langt.

 Det hele startede tidligt fredag morgen. Milan på 17 måneder, vågner kl.5. (Plejer altid at sove til Kl.7-8 stykker). Han kommer ind i vores seng og putter lidt, falder i søvn igen og vi sver alle tre til kl.8. Milan og farmand går ned og begynder på morgenmaden, og Milan er frisk som han plejer. Glad og fræk  Da jeg så kommer ned i stuen, og vi skal til at spise, bliver lillemanden pludselig dybt ulykkelig, vil intet spise, og som et lyn fra en klar himmel, er bare brandvarm. Måler hans tp som siger 39,1. Jeg ringer til lægen, da han har haft lidt øreproblemer, og tænker det måske ku ha en sammenhæng, selvom det kom så lige pludseligt. Vi får en tid kl.13. Indtil da, bliver bassemand bare mere slatten og tp stiger til 39,9. Han spiser intet, og drikker meget sparsomt. Vi tager op til lægen, og inden da, får Milan en bolle at gnave i, han gider ik rigtig, og lige pludselig, får han et feberkrampe lignende anfald, på 5 sek. tid. Han har aldrig haft feberkramper før. Ved godt det ikker er farligt, og det virkelig var kort, men det var stadig chokerende. Jeg er egentlig rimelig rolig, da jeg ved det ikke er farligt eller skadene. (Selvfølgelig er jeg stadig bekymret mor). I venteværelset hos lægen, sker det igen. Vi kommer ind til lægen, og fortæller. Han kigger i øre og hals, og der er intet at se. Men han vil aligevel godt ha os indlagt på børne modtagelse på herlev, da det er første gang med feberkramper. Vi går hjem, hvor vi skal vente på transporten til Herlev. På vej hjem, får han to små anfald igen. I bilen på vej der ud, får han et igen. Han er på dette tidspunkt dødtræt, ked af det, og har nu 40 i feber. Vi kommer ud og en super sød sygeplejerske tager imod os, måler tp, og hører om dagen. Indtil videre er der ingen andre end mig der har set anfaldende, så hun siger vi selvfølgelig ringer i klokken, hvis det sker igen. Milan falder langt o lnge i søvn, og pludselig kommer der to anfald lige i træk. Hiver i snoren, og da de endlig kommer frem, er det jo overstået. Han får noget panodil, så de kan se om han frisker lidt op. Kl. 15 kommer lægen, til gennemgang. Han siger det ligger på grænsen til at være feber kramper (trods han ikke har set det), og sigeer at det hele ser fredeligt ud, og han mener feberen stammer fra at Milan er forkølet! (Vil så sige som mor, at han bestemt ikke er forkølet!! Selvfølgelig løber ens næse, når man har været ked af det hele dagen). Når men Milan frisker lidt op, på panodilen, og vi bliver udskrevet. Vi kom hjem, og havde en LORTE nat! Han var død ked af det hele natten, dybt ullykkelig og ku ikke finde ro. Han fik en stik pille, og faldt lidt til ro.

Lørdag morgen er han feber fri, meget træt, men bliver ellers hurtig sig selv igen. Og selvfølgelig ikke skyggen af snot, da han jo ikke var forkølet. Men så både igår og idag, har der været op til flere gange "tør" blodnæse. Altså det har ikke løbet som sådan, men blod i næsen flere gange. Er det normalt? Det er ikke noget han har haft før. Og så undre jeg mig over den pludselig høje feber, som forsvandt så hurtigt!?? Det irriterre mig bare at lægerne nogle gange kan slippe af med at sige det er en virus eller forkølelse.. Da jeg nu undre mig over hvad det her egentlig gik ud på? Samt vi intet har fået af vide, om vi skal gøre noget ang. de "feberkramper" hvis det sker igen. Føler lidt, lægen ikke "troede på det var det". Men jeg så hva jeg så, mit barn krampede..!!!

Undskyld det lange indlæg, måtte bare ud med det. Og håber på der sidder nogle kloge hoveder, som måske kan se en sammenhæng, eller har prøvet noget lignende?

Knus Louise

Lulle. skriver:

Godaften i stuerne.

Herhjemme har det været en lidt mærkelig weekend siden i fredags. Undskylder på forhånd hvis det bliver lidt langt.

 Det hele startede tidligt fredag morgen. Milan på 17 måneder, vågner kl.5. (Plejer altid at sove til Kl.7-8 stykker). Han kommer ind i vores seng og putter lidt, falder i søvn igen og vi sver alle tre til kl.8. Milan og farmand går ned og begynder på morgenmaden, og Milan er frisk som han plejer. Glad og fræk  Da jeg så kommer ned i stuen, og vi skal til at spise, bliver lillemanden pludselig dybt ulykkelig, vil intet spise, og som et lyn fra en klar himmel, er bare brandvarm. Måler hans tp som siger 39,1. Jeg ringer til lægen, da han har haft lidt øreproblemer, og tænker det måske ku ha en sammenhæng, selvom det kom så lige pludseligt. Vi får en tid kl.13. Indtil da, bliver bassemand bare mere slatten og tp stiger til 39,9. Han spiser intet, og drikker meget sparsomt. Vi tager op til lægen, og inden da, får Milan en bolle at gnave i, han gider ik rigtig, og lige pludselig, får han et feberkrampe lignende anfald, på 5 sek. tid. Han har aldrig haft feberkramper før. Ved godt det ikker er farligt, og det virkelig var kort, men det var stadig chokerende. Jeg er egentlig rimelig rolig, da jeg ved det ikke er farligt eller skadene. (Selvfølgelig er jeg stadig bekymret mor). I venteværelset hos lægen, sker det igen. Vi kommer ind til lægen, og fortæller. Han kigger i øre og hals, og der er intet at se. Men han vil aligevel godt ha os indlagt på børne modtagelse på herlev, da det er første gang med feberkramper. Vi går hjem, hvor vi skal vente på transporten til Herlev. På vej hjem, får han to små anfald igen. I bilen på vej der ud, får han et igen. Han er på dette tidspunkt dødtræt, ked af det, og har nu 40 i feber. Vi kommer ud og en super sød sygeplejerske tager imod os, måler tp, og hører om dagen. Indtil videre er der ingen andre end mig der har set anfaldende, så hun siger vi selvfølgelig ringer i klokken, hvis det sker igen. Milan falder langt o lnge i søvn, og pludselig kommer der to anfald lige i træk. Hiver i snoren, og da de endlig kommer frem, er det jo overstået. Han får noget panodil, så de kan se om han frisker lidt op. Kl. 15 kommer lægen, til gennemgang. Han siger det ligger på grænsen til at være feber kramper (trods han ikke har set det), og sigeer at det hele ser fredeligt ud, og han mener feberen stammer fra at Milan er forkølet! (Vil så sige som mor, at han bestemt ikke er forkølet!! Selvfølgelig løber ens næse, når man har været ked af det hele dagen). Når men Milan frisker lidt op, på panodilen, og vi bliver udskrevet. Vi kom hjem, og havde en LORTE nat! Han var død ked af det hele natten, dybt ullykkelig og ku ikke finde ro. Han fik en stik pille, og faldt lidt til ro.

Lørdag morgen er han feber fri, meget træt, men bliver ellers hurtig sig selv igen. Og selvfølgelig ikke skyggen af snot, da han jo ikke var forkølet. Men så både igår og idag, har der været op til flere gange "tør" blodnæse. Altså det har ikke løbet som sådan, men blod i næsen flere gange. Er det normalt? Det er ikke noget han har haft før. Og så undre jeg mig over den pludselig høje feber, som forsvandt så hurtigt!?? Det irriterre mig bare at lægerne nogle gange kan slippe af med at sige det er en virus eller forkølelse.. Da jeg nu undre mig over hvad det her egentlig gik ud på? Samt vi intet har fået af vide, om vi skal gøre noget ang. de "feberkramper" hvis det sker igen. Føler lidt, lægen ikke "troede på det var det". Men jeg så hva jeg så, mit barn krampede..!!!

Undskyld det lange indlæg, måtte bare ud med det. Og håber på der sidder nogle kloge hoveder, som måske kan se en sammenhæng, eller har prøvet noget lignende?

Knus Louise

jeg ved det ikke. men mener man stadig har ret til at kontakte børne afdelingen 24 timer efter man forlod dem, som en slags åben indlæggelse. og så er det da lidt øv med så mange anfald, mener ikke det er helt normal ved feberkrampe, altså enten får man et anfald eller også gør man ikke, man får ikke bare sådan lige et halvt anfald.. men som sagt aner det ikke.. kan de evt tjekke for elepelsi (staves)

Moster Lagkage skriver:

jeg ved det ikke. men mener man stadig har ret til at kontakte børne afdelingen 24 timer efter man forlod dem, som en slags åben indlæggelse. og så er det da lidt øv med så mange anfald, mener ikke det er helt normal ved feberkrampe, altså enten får man et anfald eller også gør man ikke, man får ikke bare sådan lige et halvt anfald.. men som sagt aner det ikke.. kan de evt tjekke for elepelsi (staves)

Tak for svar. Nu er der gået de 24 timer. Deværre. Ja jeg synes også det virkede lidt underligt med de små anfald, flere gange. Jeg spurgte også om elipsi, men det nægtede lægen nærmest med det samme. Selvom jeg selv havde samme tankegang.

Slet ingen?

Lulle. skriver:

Tak for svar. Nu er der gået de 24 timer. Deværre. Ja jeg synes også det virkede lidt underligt med de små anfald, flere gange. Jeg spurgte også om elipsi, men det nægtede lægen nærmest med det samme. Selvom jeg selv havde samme tankegang.

årh man bliver så frustreret, men kryds fingre for det aldrig viser sig igen. og hvis det gør så er det jo bare afsted med ham. også næste gang må de kunne sætte noget udstyr på der kan måle de kramper. god bedring med ham.

Lulle. skriver:

Godaften i stuerne.

Herhjemme har det været en lidt mærkelig weekend siden i fredags. Undskylder på forhånd hvis det bliver lidt langt.

 Det hele startede tidligt fredag morgen. Milan på 17 måneder, vågner kl.5. (Plejer altid at sove til Kl.7-8 stykker). Han kommer ind i vores seng og putter lidt, falder i søvn igen og vi sver alle tre til kl.8. Milan og farmand går ned og begynder på morgenmaden, og Milan er frisk som han plejer. Glad og fræk  Da jeg så kommer ned i stuen, og vi skal til at spise, bliver lillemanden pludselig dybt ulykkelig, vil intet spise, og som et lyn fra en klar himmel, er bare brandvarm. Måler hans tp som siger 39,1. Jeg ringer til lægen, da han har haft lidt øreproblemer, og tænker det måske ku ha en sammenhæng, selvom det kom så lige pludseligt. Vi får en tid kl.13. Indtil da, bliver bassemand bare mere slatten og tp stiger til 39,9. Han spiser intet, og drikker meget sparsomt. Vi tager op til lægen, og inden da, får Milan en bolle at gnave i, han gider ik rigtig, og lige pludselig, får han et feberkrampe lignende anfald, på 5 sek. tid. Han har aldrig haft feberkramper før. Ved godt det ikker er farligt, og det virkelig var kort, men det var stadig chokerende. Jeg er egentlig rimelig rolig, da jeg ved det ikke er farligt eller skadene. (Selvfølgelig er jeg stadig bekymret mor). I venteværelset hos lægen, sker det igen. Vi kommer ind til lægen, og fortæller. Han kigger i øre og hals, og der er intet at se. Men han vil aligevel godt ha os indlagt på børne modtagelse på herlev, da det er første gang med feberkramper. Vi går hjem, hvor vi skal vente på transporten til Herlev. På vej hjem, får han to små anfald igen. I bilen på vej der ud, får han et igen. Han er på dette tidspunkt dødtræt, ked af det, og har nu 40 i feber. Vi kommer ud og en super sød sygeplejerske tager imod os, måler tp, og hører om dagen. Indtil videre er der ingen andre end mig der har set anfaldende, så hun siger vi selvfølgelig ringer i klokken, hvis det sker igen. Milan falder langt o lnge i søvn, og pludselig kommer der to anfald lige i træk. Hiver i snoren, og da de endlig kommer frem, er det jo overstået. Han får noget panodil, så de kan se om han frisker lidt op. Kl. 15 kommer lægen, til gennemgang. Han siger det ligger på grænsen til at være feber kramper (trods han ikke har set det), og sigeer at det hele ser fredeligt ud, og han mener feberen stammer fra at Milan er forkølet! (Vil så sige som mor, at han bestemt ikke er forkølet!! Selvfølgelig løber ens næse, når man har været ked af det hele dagen). Når men Milan frisker lidt op, på panodilen, og vi bliver udskrevet. Vi kom hjem, og havde en LORTE nat! Han var død ked af det hele natten, dybt ullykkelig og ku ikke finde ro. Han fik en stik pille, og faldt lidt til ro.

Lørdag morgen er han feber fri, meget træt, men bliver ellers hurtig sig selv igen. Og selvfølgelig ikke skyggen af snot, da han jo ikke var forkølet. Men så både igår og idag, har der været op til flere gange "tør" blodnæse. Altså det har ikke løbet som sådan, men blod i næsen flere gange. Er det normalt? Det er ikke noget han har haft før. Og så undre jeg mig over den pludselig høje feber, som forsvandt så hurtigt!?? Det irriterre mig bare at lægerne nogle gange kan slippe af med at sige det er en virus eller forkølelse.. Da jeg nu undre mig over hvad det her egentlig gik ud på? Samt vi intet har fået af vide, om vi skal gøre noget ang. de "feberkramper" hvis det sker igen. Føler lidt, lægen ikke "troede på det var det". Men jeg så hva jeg så, mit barn krampede..!!!

Undskyld det lange indlæg, måtte bare ud med det. Og håber på der sidder nogle kloge hoveder, som måske kan se en sammenhæng, eller har prøvet noget lignende?

Knus Louise

det lyder på ingen måde som en god weekend og jeg kan ikke forstå i er blevet sendt hjem så hurtigt igen. 

Jeg har prøvet at min søn havde feberkrampe og han krmapede i flere minutter det føles som en evighed hvor vi overhovedet ikke kunne komme ikontakt med ham og han blev blå over hele kroppen... vi kom afsted med ambulance og blev indlagt på holbæk sygehus børne afdeling... vi fik at vide at vi skulle blive der indtil de havde taget prøver af ham for Minigitis da det godt kan være derfor de kramper. MEN det var den besked vi fik, det behøver jo ikke have noget med jeres dreng at gøre.

Hvis han går i en større feber krampe skal i ringe 112 det fik vi at vide at vi skulle gøre hvis det skete igen, heldigvis har vi kun oplevet det en gang og det er snart 5 år siden... du er velkommen til at skrive, hvis der er mere du vil vide...

Godt at den lille mand er frisk og feberfri igen............... 

Hvis han bliver ved med at have blodnæse, synes jeg i skal smutte til egen læge i morgen, og få taget lidt blodprøver. Bl.a infektionstal og blødningstal. 

Håber ikke at det bliver nødvendigt.

Mette

Nu er der jo så en grund til, at lægerne: