Hej piger...
Er pænt overbevidst om jeg IKKE kan være den eneste der oplever ting som disse.. Og søger nok en form for opbakning og gode råd fra jer andre hunkøn...
Min kæreste og jeg har været sammen 1 år imorgen
) Og har boet sammen et ½ halvt år , og er så også gravid.. Og nøøj hvor humørsvingningerne fylder , for os begge
( Jeg elsker self min kæreste og ser frem til vi skal ha et barn sammen , men visse ting opdager man ved hinanden når man får samme adresse...
Eksempler , jeg kan blive irriteret over små ting ved ham , fx at han bare smider sit tøj på gulvet og dagen efter ligger det der endnu , jeg tager bunken og kaster det ind i hans side af skabet , ser ud til han har det fint med det.. Han er sød til at gøre ting herhjemme intet der , det der belaster mig , er at jeg skal BEDE ham om at gøre ting nogle gange , ta lige skraldespanden me når du går , ta lige din kop ud , ja bare ryd op efter dig.. Ved godt det er en generalt me mandenting , men hold nu op det gør mig gal... Kender i det , og hva gør i ??
Derudover , efter vi er flyttet sammen og jeg blev gravid så hurtig , har det desværre også resulteret i mange diskutioner.. Vi har self mange gode dage os , men indimellem knækker filmen..
Jeg er blevet ekstra følsom , og trænger til kys , kram og nærvær , det samme behov har min kæreste dog ikke lige just og når jeg konfrontere ham med det , siger han , jeg giver i de omfang jeg kan , men at lysten os falder til at give de ting når vi har vilde diskutioner , der skal det så også tilføjes at vores sexliv også er faldet , han tænker ikke på sex og har ikke den vilde lyst pt (har stået på i en 3-4 måneder vil jeg tro) Og det er ikke fordi han er bange for at skade barnet , siger han. Men det frustrere mig , for det er mig som skal ligge op når vi skal ha sex , det sker 1-2 gange om ugen , og han afviser så heldigvis meget sjældent , og får os lyst når vi er igang , men jeg bliver bare ikke bekræftet på samme måde. Det er hårdt , når man ved hvor vild han var i starten. Han siger han ikke er i tvivl om det er en periode og det bliver bedre når jeg har født , lige nu er der bare andre ting at tænke på , hmm
Jeg savner lidenskab og at kunne mærke hvor vild han er med en , at han ikke bare er vant til en og det hele er hverdag , kort sagt , savner nyforelskelsen
Vi er glade for hinanden , griner sammen og hygger , det ikke alt der er skidt , hehe... Men hold nu op , nogle dage tænker jeg bare , smid ham dog ud , og klar det her selv , med så mange ting der fylder i hovedet. Men man elsker jo fjolset og han har jo også gode sidder i sig og prøver. Har siden vi startet med at komme sammen fået en sms hver morgen , og gør det stadig , ved jeg mange andre sukker efter.
Genkender i andre disse ting i jeres forhold ?? Og hvordan håndtere i dem ??