Små skænderier ofte

Hej alle

Ja, det er egentlig meget enkelt. Min mand og jeg elsker hinanden meget højt og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden ham. Men vi har bare så ofte nogle små skænderier Det kan være om alt fra en forkert tone en given sætning blev sagt på til om at jeg ikke synes han skal være sammen med drengene lige dén aften. I løbet af en uge har vi ca 6 små skænderier (gennemsnitligt 1 om dagen) og det gør mig bare SÅ ked af det. Og især fordi jeg jo elsker ham. I kender jo hverdagen med en lille (vores dreng er næsten halvandet år). Hektisk og man er træt når man kommer hjem fra arbejde. Det er sandsynligvis også det der gør at man nogen gange bider af hinanden og at det så fører et lille skænderi med sig. Det er slet ikke noget med at vi råber eller skriger af hinanden eller noget. Vi diskuterer kan man vel kalde det så. Han siger stort set hver dag at jeg er sur. Hele tiden får jeg at vide at jeg er sur. Og jo.. det er jeg da nok tit men jeg synes jo ikke selv jeg bliver sur uden at der er en grund til det. Og det vil jeg jo gerne have ham til at forstå. Vi undskylder begge bagefter og slutter af med et kys og et kram (og nogen gange tårer fordi vi er kede af at det skal være sådan)

Er der noget gal med os? Vi elsker jo hinanden og alligevel er der de her små skænderier Kunne virkelig godt bruge noget hjælp. Vi er slet slet slet slet ikke derude hvor vi tænker på at gå fra hinanden for der skal MEGET mere til. Men det er jo bare så trættenden og træls at skal være ked af det så ofte.

Knus fra den fortvivlede

Anonym skriver:

Hej alle

Ja, det er egentlig meget enkelt. Min mand og jeg elsker hinanden meget højt og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden ham. Men vi har bare så ofte nogle små skænderier Det kan være om alt fra en forkert tone en given sætning blev sagt på til om at jeg ikke synes han skal være sammen med drengene lige dén aften. I løbet af en uge har vi ca 6 små skænderier (gennemsnitligt 1 om dagen) og det gør mig bare SÅ ked af det. Og især fordi jeg jo elsker ham. I kender jo hverdagen med en lille (vores dreng er næsten halvandet år). Hektisk og man er træt når man kommer hjem fra arbejde. Det er sandsynligvis også det der gør at man nogen gange bider af hinanden og at det så fører et lille skænderi med sig. Det er slet ikke noget med at vi råber eller skriger af hinanden eller noget. Vi diskuterer kan man vel kalde det så. Han siger stort set hver dag at jeg er sur. Hele tiden får jeg at vide at jeg er sur. Og jo.. det er jeg da nok tit men jeg synes jo ikke selv jeg bliver sur uden at der er en grund til det. Og det vil jeg jo gerne have ham til at forstå. Vi undskylder begge bagefter og slutter af med et kys og et kram (og nogen gange tårer fordi vi er kede af at det skal være sådan)

Er der noget gal med os? Vi elsker jo hinanden og alligevel er der de her små skænderier Kunne virkelig godt bruge noget hjælp. Vi er slet slet slet slet ikke derude hvor vi tænker på at gå fra hinanden for der skal MEGET mere til. Men det er jo bare så trættenden og træls at skal være ked af det så ofte.

Knus fra den fortvivlede

Jeg tror altså at det er meget normalt at man har nogle småskænderier nogle gange... og som du skriver, så elsker I jo hinanden. Vis ham dit indlæg, det kan være starten til en kanon dialog mellem Jer 

 

Knus

1000Ben

Anonym skriver:

Hej alle

Ja, det er egentlig meget enkelt. Min mand og jeg elsker hinanden meget højt og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden ham. Men vi har bare så ofte nogle små skænderier Det kan være om alt fra en forkert tone en given sætning blev sagt på til om at jeg ikke synes han skal være sammen med drengene lige dén aften. I løbet af en uge har vi ca 6 små skænderier (gennemsnitligt 1 om dagen) og det gør mig bare SÅ ked af det. Og især fordi jeg jo elsker ham. I kender jo hverdagen med en lille (vores dreng er næsten halvandet år). Hektisk og man er træt når man kommer hjem fra arbejde. Det er sandsynligvis også det der gør at man nogen gange bider af hinanden og at det så fører et lille skænderi med sig. Det er slet ikke noget med at vi råber eller skriger af hinanden eller noget. Vi diskuterer kan man vel kalde det så. Han siger stort set hver dag at jeg er sur. Hele tiden får jeg at vide at jeg er sur. Og jo.. det er jeg da nok tit men jeg synes jo ikke selv jeg bliver sur uden at der er en grund til det. Og det vil jeg jo gerne have ham til at forstå. Vi undskylder begge bagefter og slutter af med et kys og et kram (og nogen gange tårer fordi vi er kede af at det skal være sådan)

Er der noget gal med os? Vi elsker jo hinanden og alligevel er der de her små skænderier Kunne virkelig godt bruge noget hjælp. Vi er slet slet slet slet ikke derude hvor vi tænker på at gå fra hinanden for der skal MEGET mere til. Men det er jo bare så trættenden og træls at skal være ked af det så ofte.

Knus fra den fortvivlede

Man skal vælge sine kampe med omhu!

Træk på skulderen hvis ikke det er så vigtigt at du gider blive uventet med ham...

Her var jeg også meget negativ en overgang for jeg syntes der var ting han kunne gøre anderledes, tænke anderledes. Men herre Gud. Vi er mennesker... Alle forskellige.... Med alt hvad det indebærer...

Tak for jeres svar. Vil helt klart tage det til efterretning med at vælge sine kampe med omhu

Hos os, der kender vi hinanden så godt at efter 11 år, at vi ved hvad der er vigtigt for henholdsvis den ene og den anden part. Derfor trækker vi os hver især, når vi ved at at netop på det punkt er det vigtigt for den anden part at få tingene igennem. På den måde har vi altid undgået skænderier og kun haft ganske få diskutioner. Vi har en søn på 6 år som en dag blev passet af nogle venner. Efterfølgende fortalte han at de havde råbt af hinanden, og han var tydligvis forskrækket over det. Jeg blev chokeret og gal da han fortalte det og for det første, vil han aldrig blive passet hos dette par mere, da jeg syntes det er forfærdeligt at man ikke kan "holde stand", når der er andre mennesker (især børn) i nærhedden. For det andet er det bagateller der skændes om i store træk, og som Hansen97 skriver "Man skal vælge sine kampe med omhu" Prøv selv efter et skænderi at tænke godt og grundigt efter, hvor vigtigt var det her egentlig for dig nå du går i dybden? At trække sig fra en diskution/skænderi er ikke det samme som at tabe ansigt, tværtimod det er tegn på modenhed og tollerance menneskelig forståelse for andre individder. Og for guds skyld - skændes og diskuterer aldrig i børns medhør. De er meget mere følsomme og opmærksomme end vi går og tror, og de kan meget nemt komme til at føle sig "skyldig" i den uoverensstemmelse der er imellem mor og far.

Anonym skriver:

Hej alle

Ja, det er egentlig meget enkelt. Min mand og jeg elsker hinanden meget højt og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden ham. Men vi har bare så ofte nogle små skænderier Det kan være om alt fra en forkert tone en given sætning blev sagt på til om at jeg ikke synes han skal være sammen med drengene lige dén aften. I løbet af en uge har vi ca 6 små skænderier (gennemsnitligt 1 om dagen) og det gør mig bare SÅ ked af det. Og især fordi jeg jo elsker ham. I kender jo hverdagen med en lille (vores dreng er næsten halvandet år). Hektisk og man er træt når man kommer hjem fra arbejde. Det er sandsynligvis også det der gør at man nogen gange bider af hinanden og at det så fører et lille skænderi med sig. Det er slet ikke noget med at vi råber eller skriger af hinanden eller noget. Vi diskuterer kan man vel kalde det så. Han siger stort set hver dag at jeg er sur. Hele tiden får jeg at vide at jeg er sur. Og jo.. det er jeg da nok tit men jeg synes jo ikke selv jeg bliver sur uden at der er en grund til det. Og det vil jeg jo gerne have ham til at forstå. Vi undskylder begge bagefter og slutter af med et kys og et kram (og nogen gange tårer fordi vi er kede af at det skal være sådan)

Er der noget gal med os? Vi elsker jo hinanden og alligevel er der de her små skænderier Kunne virkelig godt bruge noget hjælp. Vi er slet slet slet slet ikke derude hvor vi tænker på at gå fra hinanden for der skal MEGET mere til. Men det er jo bare så trættenden og træls at skal være ked af det så ofte.

Knus fra den fortvivlede

Ville ikke smutte igen, uden lige at given en

Det lyder fuldstændig som mit forhold. Vi har også tit små skænderier, og bliver stride i stemmen... hvilket går mig ret på pga. den lille ofte er tilstede imens... så her øver vi os på ikke at bide af hinanden når hun er her.

Men jeg kender det utroligt godt... og håber for jer at det ændre sig, eller i finder en måde at komme igennem det på.