Jeg går rundt med en følelse som jeg slet ikke burde gå med, og jeg skammer mig over den..
Jeg er 22 år gammel, jeg har den skønneste basse på halvandet år, men jeg ønsker mig brændende et barn mere, og det skærer i mit hjerte at jeg ikke kan..
Jeg er enlig, dog ser jeg en ekskæreste som jeg inden bruddet var sammen med i over et år, og vi forsøger nu at få det til at fungere igen fordi vi begge stadig har følelser for hinanden, og ikke kan undvære hinanden..
Mit allerstørste ønske er at få en lille pige, men det er jo bare ikke muligt lige nu..
men jeg bliver vanvittig jalous og den grimme side viser sig virkelig lige nu.. Har lige fået afvide at min bedste veninde venter en pige, og det er hendes andet barn..
der er en i min klasse der venter sig en lille pige, og så er der alle dem herinde der venter sig piger..
Jeg kan slet ikke glæde mig på deres vegne, for jeg vil bare så gerne selv have en pige.. Hvis jeg bare kunne få en baby indenfor et overskuelig tidsperiode så ville det måske hjælpe, men jeg er bare SÅ MISUNDELIG på alle de andre..
jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, han er det bedste der nogensinde er sket i mit liv, men for fanden hvorfor render jeg rundt med den her følelse??
Det er jo ikke noget jeg ønsker at føle, men det gør jeg jo, hvordan kan jeg vende de følelser??
mon ikke min bedste veninde kan mærke at det er lidt falskt når jeg siger ihh tillykke osv nu når hun skal have en pige??
hmm, ja jeg skulle bare lige ud med mine følelser her..
