Mamalou skriver:
Først et stort kram herfra.
Jeg kan sagtens følge dig i, at tanken om at du skal være enlig mor er svær at sluge. Jeg har selv været det samme igennem, idet min kæreste og jeg har været fra hinanden. Dog ikke af de samme årsager som du nævner, men jeg havde også svært ved at rumme tankerne omkring dét at skulle stå på egne ben med et barn... Husk på, at man ikke skal være i et forhold hvor man er glad, og hvor det halter med tilliden mellem hinanden...
Hvorfor er du nød til at blive boende i huset? Er det ikke muligt, at I kan finde løsning hvor du evt. kan flytte for dig selv? Hvis ikke, er der så ikke et sted du kan være når han er hjemme fra udlandet? Det kan være så hårdt at blive konfronteret, mens man går rundt sammen under det samme tag.
Sidst vil jeg sige, at jeg synes du er super sej... Du har taget ansvar for dig selv og ikke taget dig til takke med en uacceptabel adfærd fra kærestens side.
Ønsker dig alt det bedste!
Tak for dit svar...
ja håber jeg kan stå ved min beslutning. Lige nu er han kørt sin vej, så får nok ikke snakket det igennem i dag, men hensyn til hvad der skal ske.
Er nødt til det fordi det ikke kan sælges som det står nu. er under renovering. Han er lige nu meget sur og vil ikke finde en god løsning, så derfor vil jeg indtil videre blive. Han tager afsted i morgen og kommer først hjem midt november. og der kan jeg sikkert godt finde et sted at være mens han er hjemme, Men har bedst ham tage af sine egne udgifter og så deler vi bare udgifterne på huset. og ja så er han jo ikke hjemme så der har jeg ro til at finde ud af det hele.
Havde egentlig håbet at han ville beholde huset, så jeg kunne starte mit nye liv alene lidt hurtigere. og kan også være det bliver sådan. Lige nu er han bare på tværs. og skal vel lige sluge det hele... og kan man jo godt forstå. Hans værste frygt har altid været at skulle være weekend far. Men er han selv uden om. Han kan bare åbne munden og snakke i stedet for altid bare at skride fra det hele. Han vil aldrig snakke om noget.
Der skal ikke være noget tvivl om at jeg elsker ham meget højt. Men er bare nødt til at gøre det her for os, bebs og så er jeg sikker på han bliver en god far får barnet.
Kan bare ikke klare tanken om at bebs snart kan høre lyde og det enenste den vil høre, hvis vi bliver sammen er mig der græder. Så derfor ved jeg det er det bedste for os på længere sigt.
hov blev vist en lang smøre