Nogen der har oplevet det? :'( (L)

Kan ikke rigtig finde ud af om jeg skal være ano eller ikke, da jeg syntes det her virkelig er underligt for mig..  Men jeg vælger at være ano, da jeg syntes det er alt for mærkeligt til at kunne skrive som ikke ano..

Jeg begyndte at være sammen med en fyr for noget tid siden, vi har kommet sammen i en måned nu og er blevet enige om fra starten om at flytte hurtigt sammen, da vi bor et stykke fra hinanden og vi ikke gider den lange rejse tid..

Så han kom og hentede mig og mine ting i dag..  

Men på vej hjem i bilen, sidder jeg og kigger op på himlen, jeg får øje på en stjerne der lyser virkelig klart.. Jeg bliver helt varm i kroppen.. Pludselig høre jeg min mormors stemme, som om at hun sidder lige ved siden af mig, som siger at jeg ikke skal høre på hvad alle andre siger, jeg skal tænke på mig selv og hun syntes jeg skal holde fast i den her fyr, da hun syntes han er rigtig sød og at hun tror jeg vil få det godt sammen med ham..

Jeg får det virkelig underligt og får tårer i øjnene, da det er første gang jeg har "mærket" noget til min mormor siden hun døde for lidt over et år siden..

Jeg bliver sådan helt utilpas og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv..

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget, skulle bare lige ud med det, da jeg syntes det var lidt ubehageligt..

Savner hende så forfærdeligt..

Er jeg virkelig den eneste der har oplevet sådan noget?

Glæd dig min ven.
Og tag imod kærligheden fra din mormor. Hun guider dig på rette vej, ingen tvivl om det.

Min farmor kom og besøgte mig ca en gang i kvartalet de første 3 år efter hendes død og jeg elskede det.

Så nyd hendes kærlige nærhed og stol på hende.

Og held og lykke med kærlighden

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Glæd dig min ven.
Og tag imod kærligheden fra din mormor. Hun guider dig på rette vej, ingen tvivl om det.

Min farmor kom og besøgte mig ca en gang i kvartalet de første 3 år efter hendes død og jeg elskede det.

Så nyd hendes kærlige nærhed og stol på hende.

Og held og lykke med kærlighden

Kærligst
Sussie

Tak

Det varmede lige at høre at jeg ikke er den eneste der har oplevet det, men jeg syntes bare det var mærkeligt.. For jeg har troet at hun bare var væk, at jeg aldrig fik hendes stemme at høre eller hendes ansigt at se igen nogensinde..

Men jeg vil glæde mig over det, selvom at det er underligt

Anonym skriver:

Tak

Det varmede lige at høre at jeg ikke er den eneste der har oplevet det, men jeg syntes bare det var mærkeligt.. For jeg har troet at hun bare var væk, at jeg aldrig fik hendes stemme at høre eller hendes ansigt at se igen nogensinde..

Men jeg vil glæde mig over det, selvom at det er underligt

Ja..hvis man ikke før har oplevet den slags, så kan det være en overvældende oplevelse.

Men det tyder jo på at du har en evne liggende, som måske med tiden vil blive mere aktiv og som er blevet lukket lidt op i forbindelse med alle dine følelser.

Men tag det NETOP som en evne på lige fod med at være god til fx sprog, tegning eller matematik.

Anonym skriver:

Kan ikke rigtig finde ud af om jeg skal være ano eller ikke, da jeg syntes det her virkelig er underligt for mig..  Men jeg vælger at være ano, da jeg syntes det er alt for mærkeligt til at kunne skrive som ikke ano..

Jeg begyndte at være sammen med en fyr for noget tid siden, vi har kommet sammen i en måned nu og er blevet enige om fra starten om at flytte hurtigt sammen, da vi bor et stykke fra hinanden og vi ikke gider den lange rejse tid..

Så han kom og hentede mig og mine ting i dag..  

Men på vej hjem i bilen, sidder jeg og kigger op på himlen, jeg får øje på en stjerne der lyser virkelig klart.. Jeg bliver helt varm i kroppen.. Pludselig høre jeg min mormors stemme, som om at hun sidder lige ved siden af mig, som siger at jeg ikke skal høre på hvad alle andre siger, jeg skal tænke på mig selv og hun syntes jeg skal holde fast i den her fyr, da hun syntes han er rigtig sød og at hun tror jeg vil få det godt sammen med ham..

Jeg får det virkelig underligt og får tårer i øjnene, da det er første gang jeg har "mærket" noget til min mormor siden hun døde for lidt over et år siden..

Jeg bliver sådan helt utilpas og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv..

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget, skulle bare lige ud med det, da jeg syntes det var lidt ubehageligt..

Savner hende så forfærdeligt..

Det er slet ikke underligt.  
 min farfar sidder på min seng hver evig eneste nat og passer på mig. (Jeg var indlagt for et par år siden, og dér sad han på min hospitalseng hver nat, i den tid jeg var indlagt). 
Så det er ligesom om at han ikke tør give slip på mig endnu,
Men jeg synes det er dejligt. Han betød RIGTIG meget for mig!

Tullemuzz skriver:

Det lyder som en rigtig dejlig støtte og trøst at få stol på din mormor og på kærligheden

Jeg stoler 110% på hvad min mormor "siger" og har jeg altid gjort..

Jeg plejede altid at ringe til hende og spørge hvis der var noget jeg var i tvivl om, eller hvis der var noget jeg ikke kunne finde ud af..

Hun var der ALTID for mig..

Efter jeg mistede hende sidste år, ved jeg ikke hvem jeg skal snakke med eller hvem jeg skal spørge om råd og vejledning.. Jeg går med alle ting selv.. Så det var virkelig bekræftende at hun i dag "fortalte" mig hvad hun syntes om det hele..

FieMus skriver:

Det er slet ikke underligt.  
 min farfar sidder på min seng hver evig eneste nat og passer på mig. (Jeg var indlagt for et par år siden, og dér sad han på min hospitalseng hver nat, i den tid jeg var indlagt). 
Så det er ligesom om at han ikke tør give slip på mig endnu,
Men jeg synes det er dejligt. Han betød RIGTIG meget for mig!

 

Årh

Sidder helt og bliver glad på dine vejne..

Jeg er bare super glad for at jeg ikke er den eneste der har oplevet det.. For jeg syntes godt nok at det var mærkeligt, eftersom jeg ikke har "mærket" min mormor før nu, siden hun forlod os..

Anonym skriver:

Årh

Sidder helt og bliver glad på dine vejne..

Jeg er bare super glad for at jeg ikke er den eneste der har oplevet det.. For jeg syntes godt nok at det var mærkeligt, eftersom jeg ikke har "mærket" min mormor før nu, siden hun forlod os..

tak! 

i starten var det ubehageligt, ligesom det du oplever nu. for jeg savnede ham inderligt, gør jeg selvfølgelig stadig, men det at jeg kan mærke ham hjælper bare så meget på det, fordi at så føler jeg stadig at han er en del af mit liv, på en eller anden måde. 

- det var også en lille "snak" fra ham, som fik mig til at tage en graviditetstest, som var positiv