Fødsel depression eller bare skiftet mening omkring barn?

Alle roser til skyerne det at være mor som det vigtigeste og bedste i verden. Men hvis nu man forestillede sig det men fandt ud af at det ikke var det alligevel. hvis nu man ønskede man slet ikke at have født det barn. at man kunne gøre det om? Det er jo noget ingen snakker om, at man kan have det sådan. er det en depression eller hvad og er der andre der har ambivalente reaktioner på at have fået barn?

Har da haft de tanker et par gange om at det nok var forkert at få barn osv.
Når jeg har været uvenner med min mand eller babyen har holdt mig vågen hele natten og manden hele dagen osv.
Men tror det meget normalt.
Hvis det ikke er hele tiden.
Hvis du slet ikke kan se noget postiv i det eller meget lidt så tror jeg det er en deperation.

Synes det svært at tale om det er jo lidt tabu og jeg er mega bange for at hvis man siger man engang imellem ønsker barnet væk at man bliver stemplet som dårlig mor og få taget barnet fra en.

Selv om der skal vist rigtig meget til.

Prøv at snak med din læge hvis du er i tvil han har jo tavshedspligt.

uhhhhh... det ved jeg ikke... det lyder jo skrækkeligt hvis det er sådan du har det... jeg ved godt at nogle kvinder ikke lige får den moderkærlighed overfor deres barn og at det at være mor, ikke er som de regnede med Jeg elsker min søn, det gjorde jeg allerede da han lå i min mave og jeg er heldigvis en af de kvinder der vil gå gennem ild og vand for ham Håber du finder din rolle og kærlighed et sted... kan nemlig ikke beskrives hvor fantastisk det er... x- fingrefor dig...

knus malou

Anonym skriver:

Alle roser til skyerne det at være mor som det vigtigeste og bedste i verden. Men hvis nu man forestillede sig det men fandt ud af at det ikke var det alligevel. hvis nu man ønskede man slet ikke at have født det barn. at man kunne gøre det om? Det er jo noget ingen snakker om, at man kan have det sådan. er det en depression eller hvad og er der andre der har ambivalente reaktioner på at have fået barn?

Hej hvis du har lyst til at snakke med en som har haft det som dig, så send mig en privat besked. Jeg lover selvfølgelig, aldrig at fortælle nogen hvem du er. Jeg har bare ikke lyst til at fortælle min historie på et åbent forum.

Knus

Mange tror fejlagtigt at følelsen af at blive mor med stor M, kommer ved fødslen, men det gør den altså ikke nødvendigvis.

Når man ikke har prøvet at føde før, eller få barn før, så aner man ikke hvad man går ind til, lige gyldigt om man har passet hundrede børn, og lige gyldigt om man har set ens familie spytte unger ud på samlebånd, så ved man ALDRIG hvad betydningen af at få barn er, før man selv har sat der.

Jeg er heldig, jeg har født uden efterfølgende problemer alle mine gange, og jeg føler mig heldig, fordi jeg har været så heldig at vokse med opgaven, gang efter gang.

men der findes nogen som virkelig ikke befinder sig godt i moderrollen, jeg ved ikke om det er dep. eller om det bare er sådan for nogen.

Jeg vil helst ikke udtale mig omkring en mulig Dep. eftersom jeg aldrig har sat der.
Nu skriver du jo godt nok, det med at have ønsket sig at man aldrig havde sat barnet til verden, men ? er om du virkelig mener det på den måde?

jeg tror ikke helt jeg er med på om det er den her følelse du selv har, eller om det er generelt du snakker?

hvis du selv har følelsen, så tror jeg bestemt du skal tage mod mikkelmusens tilbud, for snak snak snak er den rigtige udvej!

stort knus og god vind i sejlene med det, hvis det er dig selv det handler om.

Jeg havde det lidt på samme måde.
Man fik at vide overalt, at den der fantastiske moderkærlighed bare kom med det samme man så sit barn. Men jeg følte det slet ikke.. Synes, at hun var fin nok, men det var så også det. jeg havde VILDT dårlig samvittighed over ikke rigtig at føle noget overfor hende.
Der gik en 4 mdr før den der 'moderkærlighed' kom (det har så taget revance siden).
Men jeg synes, at det var rigtig svært i starten.