Har brug for opmundring...

Hej piger

Jeg er helt nede i kulkælderen lige nu... Og ingen har tid til at tale med mig... Jeg har fået at vide af min læge, at hun mistænker en diskusprolaps i min ryg. Jeg har ondt i min ryg 24/7, og det tager virkelig på humøret  Min kæreste arbejder rigtig meget over for tiden, og han bliver frustreret over ikke at kunne nå det huslige. Det har jeg naturligvis fuld forståelse for, og jeg er dybt frustreret over, at jeg ikke kan hjælpe mere til  Jeg har i noget tid gået til genoptræning, og blev ringet op af min fysioterapeut idag, da han mente min ryg var for dårlig til, at jeg kunne gå på holdet. Og sidste gang jeg var til genoptræning, kunne jeg ikke engang klare opvarmningen, og det kom så meget bag på mig, at jeg kom til at græde, og måtte gå grædende ud. Den ene fysioterapeut gik med ud for at tale med mig, og til det sagde ham der ringede, at de altså ikke havde tid til, at tale med hver enkelte sådan. Men det er jo aldrig sket før, og jeg planlægger jo ikke, at det sker igen! Og jeg bad slet ikke om, at nogen gik med mig ud, jeg ville egentlig bare tage mine ting og køre hjem! Jeg blev bare så ked af de ting han sagde, og er bange for, at det måske ikke er en diskusprolaps, og at der måske slet ikke kan gøres noget ved mine smerter  

Der køre så mange ting rundt i mit hovede lige nu, og undskylder hvis det hele er lidt rodet.

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg... Sidder bare her og græder, og kan slet ikke se enden på det her smertehelvede, og føler ikke jeg har nogen at tale med. Alle har travlt med noget andet, og jeg har sådan brug for at tale om det...

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er helt nede i kulkælderen lige nu... Og ingen har tid til at tale med mig... Jeg har fået at vide af min læge, at hun mistænker en diskusprolaps i min ryg. Jeg har ondt i min ryg 24/7, og det tager virkelig på humøret  Min kæreste arbejder rigtig meget over for tiden, og han bliver frustreret over ikke at kunne nå det huslige. Det har jeg naturligvis fuld forståelse for, og jeg er dybt frustreret over, at jeg ikke kan hjælpe mere til  Jeg har i noget tid gået til genoptræning, og blev ringet op af min fysioterapeut idag, da han mente min ryg var for dårlig til, at jeg kunne gå på holdet. Og sidste gang jeg var til genoptræning, kunne jeg ikke engang klare opvarmningen, og det kom så meget bag på mig, at jeg kom til at græde, og måtte gå grædende ud. Den ene fysioterapeut gik med ud for at tale med mig, og til det sagde ham der ringede, at de altså ikke havde tid til, at tale med hver enkelte sådan. Men det er jo aldrig sket før, og jeg planlægger jo ikke, at det sker igen! Og jeg bad slet ikke om, at nogen gik med mig ud, jeg ville egentlig bare tage mine ting og køre hjem! Jeg blev bare så ked af de ting han sagde, og er bange for, at det måske ikke er en diskusprolaps, og at der måske slet ikke kan gøres noget ved mine smerter  

Der køre så mange ting rundt i mit hovede lige nu, og undskylder hvis det hele er lidt rodet.

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg... Sidder bare her og græder, og kan slet ikke se enden på det her smertehelvede, og føler ikke jeg har nogen at tale med. Alle har travlt med noget andet, og jeg har sådan brug for at tale om det...

Stort cyber-kram 

Håber de snart finder ud, hvad det er med din ryg, og at du slipper for smerterne 

Frøken J. skriver:

Det er jeg VIRKELIG ked af du må igennem, og jeg sender dig en stor krammer Jeg kan ikke rigtig sige noget der hjælper, jeg har aldrig stået i en lignende situation, men det er godt du kommer ud med det! Du skal ikke gå og lukke inde med dine følelser. Kan du ikke tage en stor snak med din kæreste? Også om de svære ting. At du har svært ved du ikke kan hjælpe osv., men at du virkelig værdsætter alt han gør? Sådan at i i hvert fald står tæt sammen!

Tusind tak for dit svar

Min kæreste og jeg taler skam om det, og han ved godt, at det er svært for mig, og jeg takker ham hver dag for al hans arbejde, og hans støtte osv. Men derfor bliver han alligevel frustreret over, at han ikke kan nå tingene. Han bliver ikke frustreret over mig, men sig selv. Og jeg bliver også frustreret over mig selv. Det er ikke hinanden vi bliver frustrerede over  Jo, min kæreste er nok lidt frustreret over, at han ikke kan gøre noget ved mine smerter

wamse skriver:

Stort cyber-kram 

Håber de snart finder ud, hvad det er med din ryg, og at du slipper for smerterne 

Tusind tak for dit svar og dit cyper-kram

Det håber jeg virkelig også!! Man bliver idiot af ikke at vide noget! Og om der kan gøres noget ved det eller ej! Suk..!

tilbage

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar

Min kæreste og jeg taler skam om det, og han ved godt, at det er svært for mig, og jeg takker ham hver dag for al hans arbejde, og hans støtte osv. Men derfor bliver han alligevel frustreret over, at han ikke kan nå tingene. Han bliver ikke frustreret over mig, men sig selv. Og jeg bliver også frustreret over mig selv. Det er ikke hinanden vi bliver frustrerede over  Jo, min kæreste er nok lidt frustreret over, at han ikke kan gøre noget ved mine smerter

Frøken J. skriver:

Det tror jeg også er meget naturligt at han bliver frustreret over.. Det kunne være, at han skulle sætte sine forventninger til sig selv lidt ned, så han ikke bliver stresset over det? Men det er jo straks en anden snak! Men håber virkelig du snart kan få noget afklaring, så du kan komme i en eller anden form for behandling/aflastning. Det må være frygteligt at gå rundt med så store smerter!

Ja, naturligvis! Jeg har som sagt også fuld forståelse for hans frustrationer! Jeg ville jo have det på samme måde, hvis det var omvendt! Jeg er bare så ked af, at mine smerter påvirker mine omgivelser så meget! Det gør mig bare endnu mere deprimeret.

Det er virkelig heller ikke spor rart, at vågne hver morgen med smerter, og gå rundt hele dagen med smerter. Jeg kan ikke engang bukke mig ned efter noget på gulvet

Øv, hvor jeg synes livet er hårdt lige nu  Men jeg kan mærke det allerede hjælper lidt at skrive om det  Tak

Anonym skriver:

Ja, naturligvis! Jeg har som sagt også fuld forståelse for hans frustrationer! Jeg ville jo have det på samme måde, hvis det var omvendt! Jeg er bare så ked af, at mine smerter påvirker mine omgivelser så meget! Det gør mig bare endnu mere deprimeret.

Det er virkelig heller ikke spor rart, at vågne hver morgen med smerter, og gå rundt hele dagen med smerter. Jeg kan ikke engang bukke mig ned efter noget på gulvet

Øv, hvor jeg synes livet er hårdt lige nu  Men jeg kan mærke det allerede hjælper lidt at skrive om det  Tak

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er helt nede i kulkælderen lige nu... Og ingen har tid til at tale med mig... Jeg har fået at vide af min læge, at hun mistænker en diskusprolaps i min ryg. Jeg har ondt i min ryg 24/7, og det tager virkelig på humøret  Min kæreste arbejder rigtig meget over for tiden, og han bliver frustreret over ikke at kunne nå det huslige. Det har jeg naturligvis fuld forståelse for, og jeg er dybt frustreret over, at jeg ikke kan hjælpe mere til  Jeg har i noget tid gået til genoptræning, og blev ringet op af min fysioterapeut idag, da han mente min ryg var for dårlig til, at jeg kunne gå på holdet. Og sidste gang jeg var til genoptræning, kunne jeg ikke engang klare opvarmningen, og det kom så meget bag på mig, at jeg kom til at græde, og måtte gå grædende ud. Den ene fysioterapeut gik med ud for at tale med mig, og til det sagde ham der ringede, at de altså ikke havde tid til, at tale med hver enkelte sådan. Men det er jo aldrig sket før, og jeg planlægger jo ikke, at det sker igen! Og jeg bad slet ikke om, at nogen gik med mig ud, jeg ville egentlig bare tage mine ting og køre hjem! Jeg blev bare så ked af de ting han sagde, og er bange for, at det måske ikke er en diskusprolaps, og at der måske slet ikke kan gøres noget ved mine smerter  

Der køre så mange ting rundt i mit hovede lige nu, og undskylder hvis det hele er lidt rodet.

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg... Sidder bare her og græder, og kan slet ikke se enden på det her smertehelvede, og føler ikke jeg har nogen at tale med. Alle har travlt med noget andet, og jeg har sådan brug for at tale om det...

Puha, det er jeg ked af at høre - har din læge henvist dig til en specialist (neurolog) eller til en MR scanning på sygehuset?

Min man har tidligere haft en diskusprolaps i lænden (2001), som stadig er meget plaget af.

Han er lige blevet scannet igen, fordi lægen mistænkte en ny i nakken - han mangler stadig svar på scanningen. 

Frøken J. skriver:

Du må endelig ikke bebrejde dig selv, så ender du bare i en nedadkørende spiral! Og er sikker på, at der ikke er andre der bebrejder dig - Ingen har jo lyst til at have det sådan Og det var så lidt da!

Det prøver jeg også at sige til mig selv, men det er nemmere sagt end gjort. Det kommer helt af sig selv, at jeg bebrejder mig selv, jeg kan desværre ikke styre det. Og jeg tror egentlig heller ikke at andre bebrejder mig, jeg føler mig bare som en belastning.

Det er skam meget for mig, at du gider bruge tid på mig

Jeg skriver senere igen, jeg bliver nød til at ligge mig og hvile ryggen lidt. Men tak igen for din trøst og tid!